Så er jeg på den igen Der er sket lidt siden sidste opdatering.

Søndag fik vi sagt farvel og på gensyn til de andre sygeplejestuderende. Kl. 10 kom Theresias hjælper Elizabeth for at sætte os i taxaer der skulle køre os til matatu-holdepladsen. Hold da op et virvar vi kom ud til, blev fuldstændig stresset af at se på hvordan matatuerne kørte forvildet rundt og folk råbte om vi skulle med.

Elizabeth fik købt billetter til os, hun købte 3 så vi havde en til alt vores bagage. Der var lidt problemer med det - chaufføren kunne ikke forstå hvorfor vi skulle det men heldigvis var Elizabeth der til at forklare ham det. Efter et par timers VILD kørsel nord på kom vi til Embu - vi skulle sættes af ved et sted der hed PI lige inden Embu. Chaufføren kørte op af en bumblet muddersti og smed os af - og der stod vi i ingenmandsland med alt vores lort i fuld sol og 30 grader og ingen til at hente os. Vi stod ved noget der lignede en kirke og folk gloede og grinede af os. Elizabeth ringede og sagde at vi stod det forkerte sted i forhold til "vores mamma". Så vi måtte forklare hende hvor vi var så hun komme op til os i stedet. Da vi havde stået der i en lille time kom en høj kraftig kort håret dame stønnende og prustende. Hun smilede og hilste pænt og viste os til vores hus for de næste par måneder. Hun fortalte hun hed Josephine og havde tre børn hvor af den yngste boede hjemme og de andre var flyttet, hendes barnebarn på 5 boede også i huset. Hun var dog alene hjemme da alle de andre var i kirke og først ville komme hen af eftermiddagen.

Huset ligger for enden af en MEGET mudret vej lige op til en mindre kaffeplantage. Det er et stort 2 etagers hus der er ret nybygget. Vores værelse er på 1 sal og er et lille værelse med en køjeseng, skrivebord og to skabe. Men det er nu ok selvskabet (BB) er jo herligt

Senere på eftermiddagen kom familien hjem. Faren Michael og sønnen BK samt en fætter BK og barnebarnet. De virkede meget venlige og BK * 2 ville vise os deres lokale tilholdssted. En bar ved navn Stopover der lå i forbindelse med et hostel. Vi sad en times tid og snakkede og fik en fanta og drengene en Tusker. Da vi kom tilbage var madet serveret.

Familien virkede flinke med næsten for søde, lidt for omklamrende måske. Josephine blev ved med at sige "today you are my visitors tomorrow you are my daugthers" - og vi vidste ikke helt hvad hun lige mente med det. Hun sagde også flere gange "you are my daugthers now" men altså jeg har en mor der hjemme så nej hun er ikke min mor! Efter maden var vi fuldstændig færdige efter en meget lang dag så vi smuttede i seng så vi kunne være klar til første dag på hospitalet om mandagen.

Familien bor noget uden for Embu så de mente ikke vi skulle gå ind til byen så BK tilbød at køre os - vi tænkte at det var da rart nok så kunne vi jo lige se vejen og sådan. Men lige inden vi kører siger han at vi skal give 200ksh for kørslen, vi kunne ikke rigtig andet end at sige ok, men følte os lidt overrumplede. Vi blev smidt af på hospitalet som lå ca. 8 km fra deres hus. Vi anede ikke hvor vi skulle gå hen så vi måtte jo forhører os rundt omkring. Vi fandt The nursing officer incharged kontor, hun var dog i møde så vi måtte vente noget før hun havde tid til os. Da vi kom ind hilste vi kort hvorefter hun sagde vi skulle komme igen i morgen, vi sagde vi godt kunne starte med det samme men tror ikke hun helt forstod det. Så formiddagen blev brugt på at udforske byen, noget kedelig og trist by (men folk får sig en god griner når vi går forbi - så kan de le af "muzungoerne" der er lost).. Vi fandt det fineste hotel i byen med en fin have man kan sidde uden for i, de har også en pool som vi kan låne for 8 kr om dagen - så er lige til at overskue. Her kan vi så komme op og komme gratis på nettet når vi lige skal opdateres lidt

I går var 2. dag på hospitalet her blev vi vist rundt på samtlige afdelinger og fortalt lidt om de forskellige. Vi havde medbragt en arbejdsplan for hele perioden så de og vi kan vide hvad vi kan regne med.

I dag kom dagen hvor vi rigtig kom igang. På de første 4 timer fik vi set 4 fødsler. Det var en kæmpe oplevelse at være med til. De første to kom over på fødestuen samtidig og fødte med ca. 2 minutters mellemrum.

Fødestuen består af fire senge betrukket med et tykt grønt plastikstykke (så de er nemme at rengøre). Så er der et lille bad hvor man efter fødslen lige kan skylle sig for neden (der er dog ingen håndklæder).

Der var en del run på stuen kan man vist roligt sige. Den ene snakkede højere end den anden og jeg tror vi var over ti til at starte med før nogen af de andre studerende blev smidt ud. Der stod en noget komanderende læge og snakkede både i mobil og med de studerende der var igang med at hjælpe til ved fødslen. De fødende får ikke specielt meget omsorg, sygeplejersken råber bare at de skal presse og så presser hun dem på maven. Men selvom det var meget stressende i selve situationen var det ret skønt da de små kom ud. De blevet vejet og svøbt i deres mors afrikanske tørklæder og lagt hen ved en varme lampe. BB og jeg kunne slet ikke holde fingrene fra dem - synes det var synd de bare skulle ligge helt alene mens deres mødre blev gjort i stand (og det sker jo ikke lige så hurtigt her - man tager den jo stille og roligt).

Den ene var den kønneste lille dreng med lange mørke krøller og den anden en lille tyksak af en pige også med langt krøllet hår

Nu sidder vi og venter på Izaak Waltons Inn (vores lille grønne oase) og venter på vores frokost og mon ikke vi skal et smut i poolen bagefter..