Profile
Blog
Photos
Videos
Solen skinnende fra en skyfri himmel og for en gangs skyld, var der ikke meget vind. Man må sige at Plettenberg Bay gjorde sit ypperste for, at give os et godt førstehånds indtryk. Vi havde læst lidt om en restaurant med navn "The Lookout", hvor man i Sydafrikas vinter kan nyde fantastisk mad, samtidig med man kan spotte en hval eller to. Desværre er vi ikke i Sydafrika i hval-sæsonen (vores sommer måneder) så vi måtte nøjes med et godt måltidog en fantastisk udsigt over havet.
Vi havde endnu ikke spist fisk, så da vi så en stor forret bestående af lækre lokale rejer med hvidløgsmayonaise som dip, slog vi til. Bagefter skulle vi bare have en lille bøf med hjemmelavede kartoffelbåde - stille og roligt middagsmåltid. Heldigvis er mad og drikke rigtig billigt hernede, så det nyder vi godt af! :) Specielt deres fadøl er billige og gode, man kan købe en halv liter fadøl til ca. 10 kr. Det skal også siges, at vi føler vores tøj sidder en smule strammere over maven nu, end da vi tog afsted.
Efter en dejlig frokost, kørte vi afsted for at finde et hostel. Vi havde igen ikke booket noget i forvejen, så det var spændende hvor vi kunne få plads. Heldigvis skulle vi kun spørge et sted, før vi blev tjekket ind. Vi boede på et lille hostel med self-catering , bar, tæt på centrum og stranden. Det er super nemt og dejligt de steder vi selv kan lave mad, det gør morgenmad meget lettere - og man bliver til sidst også rigtig træt af "English Breakfast". Som sagt var det utrolig varmt i Plettenberg Bay, så vi skyndte os at finde ned til stranden for en kold dukkert. Vandet hernede er rigtig koldt. På østsiden af Sydafrika er vandet omkring 13-15 grader og på vestsiden er det ca. 8 grader. Så det føles vanvittigt koldt, når ens varme hud rammer vandet.
Plettenberg Bay er endnu en rigtig flot by langs Garden Route. Disse store kyst byer strækker sig højt i bjergene, og de store villaer vil ingen ende tage. I starten tænker man hele tiden, at der er turister overalt i disse byer. Men egentlig er det blot endnu et bevis på den store forskel der er på hvide og sorte hernede. Lidt hårdt kan man sige, at man befinder sig i "De hvides del af Sydafrika".
De fleste af de sorte mennesker man møder i disse byer, arbejder som gadesælgere, som tjenere eller tigger på gaden. Det er en meget mærkelig følelse og syn, specielt fordi så mange hvide gør så meget ud af, at fortælle forskellen på hvid og sort ikke længere eksisterer hernede.
Vores anden dag i Plettenberg Bay skulle bestå i et møde med Sydafrikas sæler. Ude for Plettenberg Bay, lever en stor flok sæler på intet mindre end 3000. Disse sæler kan man komme til at svømme med - eller ved siden af, da de stadig heldigvis er vilde dyr.
Man kunne fra lang afstand se sælerne og deres domæne. Tusinde af sæler boltrede sig i bølgerne, mens resten stolt hvilede og solede sig på klipperne over havet. De største sæler tronede højst oppe og spredte deres brøl over flokken, mens vi sad forundret i båden, og ventede spændt på deres reaktion på vores tilværelse. Der skete dog intet. Dette skyldes sikkert deres tilvending til mennesker. Men følelsen af at nærme dig et vildt dyr, hvis instinkter intet fejler, sætter alligevel adrenalinen igang samt kroppen på "alarm beredskab". Det kan være let at glemme, at disse smukke, nysgerrige og legesyge sæler er vilde, når man svømmer så tæt på dem, at de nærmest svømmer ind i dig, for at komme forbi. Dykker du under vander, bliver du mødt af en skare af sæler, der nærmest kæmper for at komme tætteste på og opnå mest opmærksomhed. Det er et fantastisk nysgerrigt dyr, der lader dig komme helt tæt på, så længe du respekterer deres grænser og husker at du er der på deres præmisser.
I starten var vi meget forsigtige og blev hurtigt skræmt af en legesyg sæl, der fik svømmet lidt for tæt på os. Tanken om at de stadig kan finde på at bide, ligger dybt og man svømmere hellere selv væk, end at risikere dette.
Efter lidt tid i vandet vænnede vi os dog til de nysgerrige dyr. Specielt ungerne var nærgående og kom engang imellem mere end godt tæt på. Det var en vild følelse, at ligge i det brusende vand, tæt på de høje og skarpe klipper, imens man er omringet af en sælkoloni. Alle steder øjet kunne se fandt man sæler. På klipperne, i vandkanten, ved siden af dig og ikke mindst under dig og dine svømmefødder.
Vi lå i vandet i ca. 30 min., før vi igen skulle vende båden mod stranden. På den halve time havde vi svømmet rundt blandt tusinde sæler. Set dem springe over Daniel imen han lå i vandet, blevet ramt af deres finner i deres iver på at se hvad vi var og ikke mindst blevet en kæmpe oplevelse rigere. Disse søde og nysgerrige dyr er spændene og kan ikke andet, end at give selv den sureste mand et smil på læben. :)
Efter sådan en oplevelse og minderne om vores bunge jump dagen inden, fik humøret et kæmpe boost og vi gik igen ombord i Sydafrikas billige øl og vine. Dagen var også dagen, hvor Real Madrid skulle spille mod Schalke i Champions League. Vi var derfor næsten selvskrevet til at indtage baren på vores hostel. I Sydafrika er fodbold heldigvis en rigtig stor sportsgren og der gik ikke længe inden vi havde fået stablet en lille fodboldfest på benene. Dog endte vi med at være 3 mennesker, da de andre ikke helt delte vores begejstring og alkoholpromille. Vi mødte ved denne lejlighed en ung fyr fra Durban, der arbejdede i Plettenberg Bay. Han fortalte os de mest forurolige og mest fantastiske historier om dit hjemland. Historier om sydafrikaneres syn på den nuværende regering og ikke mindst Zuma, nu hvor Mendela er gået ved døden. Det er så spændende at høre på disse mennesker, og det er ikke svært at forstille sig, hvor svært det kan være at leve hernede, når man tænker på landets fortid. Ikke mindst deres bekymringer omkring fremtiden og landets ledelse, der har svært ved at glemme apartheid, sætter tankerne igang hos os begge.
Da vi fortalte om vores land og vores velfærdssamfund, var det tydeligt at fornemme, de ikke har svarende hernede. Selvom Daniel og jeg ofte brokker os over Skatte-far, priser vi os lykkelige for, at vores forældre er bosat i Danmark. Vi er bare meget priviligeret.
Efter en lang fuldemandssnak om politik og landeforskelle, talte vi længe om de berømte hvidhajer og "cage diving". En ting som vi længe begge har villet prøve. Når man har mødt så mange surfere som vi har, får man hurtigt et indtryk af, at de er store modstandere af dette. Denne unge fyr (hvis navn vi ikke kan huske nu), har selv surfet hele sit liv, det samme har hans venner. Han fortalte en historie om en af hans bedste venner, der havde haft et uheldigt møde med en hvidhaj. En dag som alle andre, havde han taget sit surfbræt og gået til havet. Han kom dog tilbage på landjorden uden et stykke af sit ben, da en hvidhaj havde bidt ham. Alle var enige om hvor heldig han var, indtil de fandt ud af han hans ben var blevet inficeret med en sygdom, igen svigter hukommelsen omkring hvilken, :) hvilket gjorde, at hele hans ben måtte amputeres. Dette ville aldrig være sket, hvis ikke Cage diving fandtes. Når man dykker med hajer på denne måde, smider operatøren madding i vandet for at tiltrække hajerne. Det er nu ulovligt at smide andet end fiskerester og fiskeblod i vandet, men før brugte man ofte grisekød og blod til at tiltrække hajerne. Dette medførte nogle gange, at grisene havde sygdomme, som blev spredt til hajerne, og derved til mennesker - hvis man blev bidt.
Denne grund er ikke alene baggrund for deres bekymring. Også brug af madding når man dykker, kan give hajerne en fornemmelse af, at menneskerne i burdet er denne madding. Derfor er surferene ekstra udsat, da møder disse fantastiske dyr oftere end mange andre. Men alle de informationer i hovedet, havde vi en svært beslutning at tage om vores ønsket cage dive. De fleste surfere hernede er i mod disse form for dyk, og ville til en hver tid ønsket dem stoppet - hvilket man forstår nu. Dog forstår alle i Sydafrika, vores ønske om at se dette flotte og fantastiske dyr up close, da det eftersigne skulle være en oplevelse udover det sædvanlige. Han mente derfor også, at vi burde gøre det, men samtidig sprede budskabet om, hvordan det skulle opereres korrekt. Det er et kæmpe dilemma, da dette også er en stor industri hernede og mange tjener til dagen og vejen via ivrige turister som os.
Efter mange fantastiske historier og ikke mindst en 6-1 sejr til Real Madrid, gik vi i seng med en dejlig følelse. Nu kunne Knysna og dets oplevelser ikke komme hurtigt nok. :)
- comments