Profile
Blog
Photos
Videos
Som starten på dette indlæg, vil vi gerne kort takke jer for at følge med herinde, og for alle jeres kommentar og hilsner.,
Det er skønt at vores venner og familie, vil bruge tid på at følge med i vores eventyr. Efter vi igen er kommet til Danmark, vil vi lave denne blog til en bog, hvor vi altid vil kunne se læse vores egne indlæg, se billeder og ikke mindst læse jeres hilsner - så fortsæt endelig med det! :)
Vi kan se at vi har glemt at fortælle jer om Blyde River Canyon Nature Reserve.
Dette er en ca. 30 km lang kløft nord-øst fra Johannesburg. Efter vores dage i Krüger Natinal Park, blev vi enige om i gruppen (Vores gruppe betod jo af fire svenskere, to amerikanere og os), om at vi gerne ville have denne omvej på vej tilbage til Jo'Burg, samt undvære én ekstra safair, for at se dette storslået natur område. Blyde River Canyon er den mest frodige kløft i verden, hvilket også gør den så utrolig flot og seværdig. Vi fulgte vejen langs kløften i mange kilometer, før vi gjorde stop ved en udkikspost, for endelig at være de turister vi nu engang er. Vi er efterhånden blevet glade for og gode til det obligatoriske "Japaner-foto" eller tre..
Så efter en køretur på næsten 3 timer, hvor pladsen mellem bilsæderne ikke altid er "Daniels-dejlige-lange-ben-venlig", er vi altid glade for et stop!
Vi havde set en del billeder af dette sted, hvilket gjorde at vi allesammen var enige om at vi skulle tage denne ekstra tur.
På vores rundrejse herinde har vi allerede set så mange fantastiske og smukke steder, men ingen billeder i verden kan hamle op med hvad øjet ser.
Denne enorme kløft strækker sig så langt øjet rækker, både på langs og i dybden. Med stejle bjergsider og frodig marker, bliver Sydafrika ved med at imponere os.
Som en del har kommenteret, har vi taget en nogle billeder, hvor det ligner vi står tæt på kanten, men bare rolig - vi er ikke dem som står tættest på kanten! ;) Ej, det skal siges at vi altid passer på, og vi er begge enige om, at vi kun går "dertil og ikke længere" - selvom det måske ser voldsomt ud på billederne, var det ikke slemt i virkelighenden. Igen er vi tilbage til det med billeder, det er ikke altid som det ser ud. Vi lover jer dog, at vi altid passer godt på hinanden og vi er ikke dumdristige.
Det næste stop på vores køretur mod cape Town var Sodwana Bay.
Et natur og strand område der ligger helt oppe under grænsen til Mozambique.Vi havde læst rigtig meget om dette i vores "bibel" Lonely Planet, samt på nettet, hvor efter alt at dømme, sagde at dette sted skulle være intet mindre end fantatisk.
En lille køretur på næsten 400 km. ud af Swaziland, og ad små snoede veje med Sodwana Bay, kunne ikke skræmme os og vores lille bjergkriger af en bil.
Vi satte derfor kursen og afsted gik det.
Temperaturen her i Sydafrika er efterhånden steget en smule, gruden er selvfølgelig nok at vi ikke længere kører oppe i bjergene, - så nu må de fede svede, og det gør vi så! Det er virkelig varmt at sidde i en bil, selv med ruderne rullet helt ned.
Heldigvis, var der en lille overraskelse til os da vi hentede bilen - den lille bjergkriger er udstyrret med air condition! Det er guld værd hernede.Så nu er vi helt sikker forelsket i den lille, hvide bil.
Vores forventninger var sky høje da vi ramte sodwana Bay. Faktisk havde vi lidt sat næsen op efter et lille paradis, med regnskov på den ene side og store hvide sandstrande på den anden. Vi havde også lidt forstillet os selv som campister, da vi nu endelig er ude at de mere "farlige områder" og derfor kan sove på beskyttede campingpladser.
Men I kan tro vi fik en lang næse da vi kom dertil..
Stranden var rigtig flot ja, og det var skoven også. Men det var så også det man kan sige om dette sted. Vi kunne desværre ikke campere, da stedet ikke længere udlejede telte - og vi havde ikke købt et selv. Vi endte derfor på "Coral Grand Resort". Dette er faktisk samme hotel-kæde, som vi boede på i Thailand, da vi tog vores dykkercertifikat.
Dog er dette også den eneste sammenligning man kan lave med de to steder.
Vi har aldrig været et sted, der var så kedeligt som dette - på en rejse i hvert fald.
Alle menneskerne må også have mærket hvor kedeligt der var, for de sad da i hvert fald bare og stirrede ud i lufen, ved den lille runde pool. Selv dem som arbejdede der bar præg af hvor kedeligt et det var!
Vi ville dog ikke dræbe vores drøm om at campere, så vi lejede derfor et telt på stedet.
Hvis vi skal beskrive teltet bedst, kan det nok mest beskrives som teltenes svar på et paracel-hus forstad. I ved, den slags hvor alle husene ligger få meter fra hinanden, hvor alle husene er præcis ens og hvor det eneste der ikke er ens er det tøj som hænger på tørresnorren - Her boede vi, bare med telte i stedet. Vi skal dog ikke klage alt for meget,
for vi havde da i det mindste et udemærket sted af sove.
Efter vi havde fundet vores telt, blandt alle andre, ville vi nu gerne se stranden.
Men hvis vi ville til stranden, skulle vi selv køre ca. 15 min.- der røg vores plan om at bo tæt på stranden.
Man kan brokke sig meget, men stranden var virkelig flot. Vi blev dog lidt skræmt, af et stort skilt med en svømmer og et stort rødt kryds over. Straks tænker vi på store hajer og stærk strøm. Vi blev derfor lidt for kryster-agtige, og skulle kun dyppe tæerne. Vi var efter disse oplevelser enige om, at vi nok hellere ville bruge vores tid et andet sted. Også inden vi selv blev opslugt af al denne kedsomhed.
Vi pakkede derfor vores ting, og kørte mod Durban dagen efter.
Så meget for at følge vores bibel - den er ikke altid korrekt.
Endnu engang skulle vi køre lidt over 400 km. for at nå vores mål. Dette siger også lidt om, hvor kæmpe stort Sydafrika er. Vi er nok blevet en smule overrasket over dette, da det ikke virker særlig voldsomt på kortet.
Da vi ankom til Durban, var det pludselig med mig bag rattet, - selvom jeg ellers troede at dette var manden hårde opgave, men næ nej. :)
Jeg måtte køre blandt hurtige bilister, der krydsede mig på begge sider og rundt omkring.
Hvis ikke jeg svedte af varmen, fik denne køretur mig godt nok til det!
Det er om at holde tungen lige i munden, og køre så stille og roligt som muligt, og som Daniel så kækt siger "Bare følg trafikken skatter!".
Vi boede på to forskellige hostels i forstader syd for Durban. Begge var rigtig backpacker steder, med masser af mennesker og historier.
Da vi først ankom sent eftermiddag den første dag, blev denne brugt på at slappe af og se på stranden. Igen, var der kæmpe bølger og vores frygt for de store hajer fik det bedste af os.
Til gengæld er det en stor oplevelse blot at se stranden og storbyens skystabere kolminere i et stort inferno af indtryk.
Det hele er meget overvældende og skræmmende på samme tid. Vi er begge meget imponeret af disse smukke steder, men hele tiden på vagt overfor de oplevelser man ikke vil have hernede.
Heldigvis har den eneste ubehagelige oplevelse været, da Daneil blev brændt af en Blue Bobble ved Durbans stande. Aldrig var vi set så blå en brandmand. Først troede vi da også at det blot var en snor, indtil Daniel pludselig fik meget ondt.
Men så er det godt at vi derhjemme har "Go' morgen Danmark" og deres biologer, så man kan lære, hvordan man tackler denne situation - dog uden det pinlige øjeblik hvor én skal tisse på en anden.
I Durban fik vi da også set deres nyopførte VM stadion. Dette er et kæmpe, hvidt stadion midt i byen. Det er virkelig imponerende og man ville da helt ønske at man kunne se det i aktion.
I mens Daniel beundrede dette sted, sendte han en lille tanke til vores afdøde landstræner. Tak for info mor-Lene. :)
Efter Durban går turen til Drakensberg Mountains. Her planlægger vi at skulle på vores første vandretur i bjerge, samt se verdens andenhøjeste vandfald.
Vi skal på nuværende tidspunkt beklage at der fremadrettet bliver uploadet lidt begrænset billeder. Vi har desværre problemer med at ligger billederne op fra det gode kamera, så indtil det virker, må I nøjes med billeder fra en Iphone.
Inden turen i morgen, vil vi nyde en god flaske sydafrikansk rødvin, som forresten næsten er billigere end vand hernede.
- comments