Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det igen tid til et blogindlæg fra vores rejse.
Efter vores udskejselser i Krüger National Park, og sidste overnatning i Johannesburg, skulle vi endelig rejse ud på egen hånd i en lejebil.
Vi har til denne lejlighed rigtig flottet os, og lejet en "Chevrolet Spark Lite".
Dette lille vidunder af en bil, skal transportere os fra Johannesburg og til Cape Town - med stop i det lille Swaziland.
Det var fra starten af lidt af et cirkus at hente den lille bil i Johannesburg lufthavn. For det første havde vi 1000 spørgsmål til billejen, bilen og diverse ekstra omkostninger, for ikke at tale om kaskoforsikring osv.
Det endte da hedigvis med brugbare svar på de fleste af vores spørgsmål, og et strengt "Okay Mam!", hvorefter vi til sidst befandt os i lufthavnens parkeringskælder på udkik efter den lille bil, der nu skulle være vores transportmiddel de næste 24 dage.
Vi havde måske undervurderet situationen en smule, med hensyn til baggagerum, vores oppakning osv.
For som de fleste sikkert ved, er en Chevrolet Spark Lite en meget lille bil.
Vi fik dog langt om længe tjekket bilen for buler, fejl og mangler, proppet vores baggage ind, hvor der nu engang var plads, og afsted fra lufthavnen gik det.
Daniel skulle selvfølgelig starte med at køre - For han er jo manden!
Heldigvis tager han disse ting meget roligt, og han fik også manøvret os ud af lufthavnen på fineste vis. Det er dog lidt af en prøvelse at køre hernede, da de for det første kører i venstre side - og da vi for det andet, har lejet en bil med manual gear.
Yes, vi ved hvornår man skal spare!
Vi havde denne dag planlagt at køre de ca. 400 km. til kongeriet Swaziland, hvor vi skulle tilbringe de følgende to dage. Med vores nye bil, godt humør og Lonely Planet under armen, begav vi os ud på den allerførste del af vores selv-kørende-eventyr.
Der gik ikke længe, før vi mærkede hvor lille en bil vi egentlig havde lejet. Da vi nærmede os grænsen til Swaziland blev bjergene større og større, og bilen måtte kæmpe mere og mere. Dog klarede den det til UG og vi kom over selv den støste bjergtop - stærkt efterfulgt af de lastbiler som vi lige akkurat var hurtigere end.
Vejnettet her i Sydafrika er generelt rigtig fint. Der er masser af vejarbejde og rigtig mange der arbejder på vejene hver dag. Dette er også blevet til masser af samtale emner, når Daniel er så sød at forklare, hvilke maskiner vi i DK bruger i stedet, og hvordan det hele fungerer. vi kan derfor konstatere, at de har mange gode vejarbejdsmaskiner, veje og broer her i Sydafrika.
Lidt anderledes var det dog i Swaziland. I dette land er der mange huller, mange køer og mange mange bjerge.
Det er til gengæld et af de absolut smukkeste stedet vi har været i verden!
Man skal lede meget længe efter den udsigt, vi hvor morgen stod op til.
I Swaziland boede vi første nat på "Mantenga Lodge" i Ezulwini Valley. Området bliver også kaldt "Valley of heaven" - og med god grund. Med store bjerge på hver side, frodige områder og de rareste mennesker, er vi helt eninge.
I swaziland havde vi besluttet os for at vi skulle se "Mantenga Nature Reserve".
Et naturreservat hvor man kan se, hvordan man i gamle dage, samt nogle steder oppe nordpå, bor og lever efter Swazi kulturen.
Det første på turen var en opvisning af deres forskellige festdanse, efterfulgt af et pinligt øjeblik, hvor både Daniel og jeg skulle lære en dans. Heldigvis, kunne vi kun gøre os til grin overfor hinanden og de indfødte Swazi'er, da vi var de eneste to turister i reservatet.
Efter dansen, fik vi en guided rundtur i deres landsby. Her fik vi en masse viden, omkring hvordan de plejede at bo, og hvordan det har ændret sig siden. Det hele sluttede af med en lille tur til reservatets smukke vandfald.
Vi selv sluttede selv dagen af, med en badetur i vores hotellets pool, efterfulgt af hjemmelavet spagetti med kødsovs med den snart obligatoriske "Godnat Øl." :)
Dagen efter tog vi den lange køretur fra Swaziland, imod Sodwana Bay i Sydafrika. Det var igen en køretur på ca. 400 km. Heldigvis er disse lande alt andet end kedelige at se på.
Så med stop undervejs, kæresten ved siden af og udsigen til en fremadrettet fantastisk tur, går disse køreture så let som ingenting.
I må alle have det godt, for det har vi i hvert fald.
Det skal også lige siges, at vi de sidste par dage har haft ca. 30 grader i skyggen hver dag. :)
Mange knus fra os.
- comments
Patrick og Anne Elsker at følge jeres lille tur! dejligt katrine har sans for at skrive så man bliver helt fanget og næsten føler man er med på turen! men så det også snart tid at komme hjem igen, i har været nok tid af sted nu er vi altså nogle der mener! og George syntes også at saven bodil! ej lad os endelig hører mere og vi glæder os til i kommer hjem med favnen fuld af billeder ! :D God rejse fortsat og pas nu på jer selv ... Knus os begge
Flemming Leire Hej med jer. Det er en malende beskrivelse af turen. Føler næsten at man selv har oplevet det. Det er også nogle flotte billeder. I får da natur for alle pengene - og tilsyneladende også boder med ting til turisterne. Happy Valentines day - selv om det ikke er noget vi fejrer.