Profile
Blog
Photos
Videos
Hue er en mindre hektisk by end Hanoi. Der er mindre trafik og færre "bier" (scootere og motorcykler), og folkene man møder og bare stemningen generelt er mere hyggelig og imødekommende. Gennem byens centrum løber The Parfume River og skaber derved en hyggelig og lidt landlig stemning, som er fantastisk at opleve når mørket falder på.
Vi ankom med bus til Hue, mandag morgen den 29 oktober. Sovebusturen var en blandet oplevelse. På den ene side var det en okay og anderledes måde at rejse på, i forhold til de mange togturer vi ellers har taget. På den anden side, var vi lidt uheldige med denne bus, værst gik det ud over Karina, der ikke brød sig så meget om bussen som Annika. Karina der havde valgt den nederste køje i bussen, vågnede mandag morgen og følte at der var noget som kriblede over det hele. Ganske rigtigt, kakerlakker havde ment at hun manglede lidt selvskab, og kravlede derfor overalt i hendes seng, på kroppen og i håret! Knap så dejligt at vågne op til. Heldigvis havde Karina en sød nabo, som dræbte kakerlakkerne, efterhånden som Karina smed dem ned på gulvet, en efter en. Gudskelov for franskmænd. Efter denne oplevelse, var det rart at forlade bussen. Dog var de uheldige begivenheder ikke slut endnu. På mystisk vis, var vores backpacks blevet våde! Annikas backpack var kun lidt våd i bunden, mens Karinas var gennemblødt af muddervand! Så vi afholdt storvask på hotellet og vaskede og tørrede alt indholdet fra backpacken! Vores værelse lignede noget der var løgn, tøj hang til tørre overalt. Heldigvis havde vi en altan med balkon, og da vejret var fantastisk solrigt, hang vi en del derud.
Men, det var jo den 29 oktober, Annikas fødselsdag. Derfor fandt vi om eftermiddagen en restaurant, hvor de solgte kager. Vi købte et lækkert stykke chokoladekage, hvilket var en fin erstatning til lagkage.
Efter kagen og en meget lang gåtur rundt i byen, en del længere end beregnet, fandt vi en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi kunne sidde ude, da vejret stadig var dejligt. Her spiste vi fantastisk aftensmad, plus dessert og fik et par cocktails. Da Annika troede at hendes fødselsdag var ved at være til ende, overraskede Karina hende. Hvad er en fødselsdag, uden en fødselsdagssang? Så midt på gaden, begyndte Karina at synge "I dag er det Annikas fødselsdag....". Om det var cocktailens skyld, ved Annika ikke, men hun blev rigtig glad og overrasket. Dette gjorde lige prikken over i'et på en virkelig god fødselsdag for Annika, selvom den blev holdt langt væk hjemme fra.
Dagen efter gik vi på sightseeing, efter at have ordnet flere praktiske ting. Vores frokost indtog vi på en hyggelig lille restaurant, hvor ejeren der ledede restauranten var døv og stum. Altså foregik al kommunikation, bestillinger mm. ved at vi forsøgte os med afskillige fagter. Dette var en sjov og anderledes oplevelse.
Vi gik derefter ind citadellet, en slags borgkompleks hvor kejseren og hans familie havde boet da Vietnam var et kejserrige.
Her stødte vi ind i en udstilling af gammelt millitærmateriel fra Vietnamkrigen. Der var adskillige tanks, fly og helikoptere udstillet, både vietnamesiske og amerikanske, som vietcong havde erobret fra de indvandrerne imperialistiske tropper, som der stod. Vi syntes, at det var spændende at se og især læse skiltene med forklaringer, hvilke gav os et indblik i Vietnamkrigen fra en anden vinkel og ikke mindst hvordan vietnameserne ser/ så USA. Efter at have set den udendørs udstilling, fik vi blod på tanden og besøgte Militærmuseet, der var placeret bag udstillingen. Dette museeum mindede en del om det vi havde set i Hanoi, men vi fandt det igen interessant, at læse og se hvordan Vietnams syn på Vietnamkrigen og især USA er.
Efter Militærmuseet, der havde forsynet os med informationer om død, ødelæggelse og kaos, besluttede vi os for at det var tid til at se noget smukt og hyggeligt. Vi begav os derfor ind på The Imperial Museum, hvilket er et kunstmuseum. Her oplevede vi noget meget specielt, som vi ikke har oplevet før. Før vi fik lov til at gå ind på museet, blev vi bedt om at tage skoene af! Det var en lidt mærkelig følelse og oplevelse, at gå rundt i et museum i bare tær! Men museet var spændende og indeholdt vaser, kejserligt porcelæn, pyntegenstande, gamle meget smukke møbler, en bærestol og ikke mindst en kugle sfære med 9 drager udstillet. Det var en hyggelig og meget smuk udstilling, som viste en anden side af Vietnam end Millitærmuseet, hvilket var en rar følelse. Vi sluttede vores sightseeing af med, at se resterne af kejserens palads. Det var placeret i The Forbidden Purple City, hvilket af navn minder lidt om The Forbidden City i Beijing. Når man kom gennem den smukke og store port, blev man ikke overvældet som i Beijing. Området og paladset ligger i ruiner. Man er begyndt at rekonstruere paladset, men der er lang vej igen. Man har kun fået få bygninger rejst og hele parkanlægget ligner urskov. Vi kunne ikke lade være med, at overveje hvad kejseren og hans familie ville have sagt hvis de havde set dette. Selvom det meste var i ruiner og resten faldefærdigt, fik vi alligevel en god fornemmelse af, hvor storslået dette område og palads havde været. En af de få bygninger som de havde genopført, var det kongelige teater, hvilket var så storslået, at vi blev nødt til at sidde et øjeblik og bare beundre stedet. Som vi gik rundt og udforskede området, så vi flere ligheder med kinesisk arkitektur. Hvordan det består af mange små bygninger, benytter samme bygningsstil og ikke mindst består af tre dele, hvor hver del bliver vigtigere. Altså ligger den royale bolig, som den sidste af de tre bygninger.
Onsdag havde vi igen afsat dagen til sightseeing. Derfor lejede vi nogle cykler og cyklede afsted. Vejret var absolut ikke ideelt til at tage på cykeltur denne dag, men vi pakkede os ind i regntøj og tog afsted. Vi cyklede først hen til en kirke, som desværre var lukket. Vi ville ellers gerne have set, hvordan en Vietnamesisk kirke så ud. Derefter ledte vi efter Eiffeltårnet! Vi havde set en bygning på et kort, som lignede Eiffeltårnet på en prik. Ganske rigtigt, fandt vi et tv-tårn, konstrueret mangen til Eiffeltårnet, dog mindre. Vi cyklede igen videre, denne gang for at finde en kejsers grav. I området ved Hue ligger der mange kejsere begravet, da denne by tidligere var hovedstaden i Vietnam. Vi mødte en vietnamesisk dame, som ville vise os hen til den grav, som vi ledte efter. Vi var ellers sikre på, at vi cyklede i den rigtige retning, men hun viste os i en anden retning. Vi valgte at stole på hende og cyklede sammen med hende i den anden retning. Efter et par kilometers cykling, nåede vi graven! Dog ikke den grav vi oprindeligt søgte efter. Så komisk nok, var vi cyklet i den rigtige retning, hen mod den grav vi hjemmefra havde bestemt at se. Men vi gik alligevel ind for at se denne grav. Igen var stedet opbygget i 3 platoer, hvor det vigtigste, hvor kejseren ligger begravet, ligger bagerst. Vi synes begge at dette gravsted var storslået. Væggene inde i bygningen som omgav graven, var utrolig smuk udsmykket, med tusindvis af små detaljer. Det samme var selve kisten, hvor kejseren lå. Ovenpå kisten var der en statue af kejseren. Vi var begge glade for at have trodset regnen, for at se en af disse smukke grave.
Da vi kom ud fra graven, inviterede den vietnamesiske dame os hjem til hende. Det kunne have været rigtig spændende, at hvordan en rigtig vietnamesisk familie boede, men da vi har hørt meget om folk som havner i akavede situationer, takkede vi nej og cyklede tilbage af. Det var ved at være frokost tid og vi standsede et lokalt sted, hvor der holdt en stor turistbus. Da vi kom indenfor, blev vi noget overrasket over, at samtlige turister var danske. De var meget interesseret i at høre om vores tur og ønskede os en god fortsat rejse.
På den sidst del af vores cykeltur kom vi forbi en Pagoda. Vi gik ind og kiggede os lidt rundt. Her var vi de eneste turister, så vi følte os ikke rigtig godt tilpas. En dame kom råbende imod os og bad os tage vores jakker af. Derefter viste hun os hen til et tempel, hvor vi igen skulle stille skoene, inden vi gik ind. Her var en munk igang med bøn og vi følte os endnu mere akavede, men gik ind og stillede os i baggrunden. Det var en speciel oplevelse, at observere en munk bede. Lidt efter gik vi ud igen og skulle til at tage vores jakker og gå igen, da damen kom igen og viste os hen til et andet lille rum. En lille dreng kom og åbnede dørerne for os. Vi gætter på, at dette rum var et sted, hvor munkene spiser. Men dette var helt klart et sted som bruges i dag, så derfor var der ingen forklarende skilte. Efter at have taget billeder af pagodaen, fik vi endelig lov til at gå og cyklede det sidste stykke hjem til hotellet. En vellykket cykeltur, uden skrammer.
Vi tog denne eftermiddag med en lille båd ud til en anden Pagoda. Det var en rigtig fin sejltur. Pagodaen var ikke nær så flot som den vi så tidligere på dagen, men også her var munke igang med bøn.
Vi nød den sidste aften i Hue indendørs, da regnen stadig plaskede ned. I morgen tidlig tager vi en bus mod Hoi An, hvor vi er fremme ved frokosttid.
- comments