Profile
Blog
Photos
Videos
Det er et ordsprog der siger:"If you can't beat them, join them." Så det besluttede vi os for at gøre og vi blev derfor til bier. Dog blev vi hurtigt enige om, at det ville være mindre klogt, og ordet selvmord kom også op i den forbindelse, selv at drage ud i Vietnam på motorcykler. Derfor begyndte vi, at undersøge hvordan vi kunne finde to sikre fører af motorcykler, som ville køre os, og vores nu enorme backpacks, fra Nha Trang til Dalat. Clint fra den første gruppe vi rejste med, havde tildligere rejst i Vietnam og anbefalede os et firma kaldet Easy Riders. Han havde selv benyttet dette firma og det var sikre, ansvarlige og hyggelige kører. Vi kontaktede derfor Easy Riders og aftalte, at to af deres kører Lee og Jack skulle køre os til Dalat, hvilket var en tre dags tur. Vi var meget spændte, især Karina havde sine skrupler, mens Annika næsten ikke kunne vente til turen skulle starte næste dag.
Mens vi ventede, fordrev vi tiden på stranden, da Nha Trang er en by der ligger lige ned til havet. Vores dag på stranden var rigtig dejlig. Vi svømmede, slappede af og lå i solen med vores bøger.
Næste morgen stod der to motorcykler med fører udenfor vores hotel og var klar til, at tage os til Dalat. Selve køreturen til Dalat tager kun få timer, men den tur som vi havde valgt, var inklusiv stop undervejs, samt overnatninger i forskellige små byer. Derfor tog denne tur 3 dage.
Da Karina så de to førere, var hun ikke i tvivl om, hvem hun ville køre med: Lee. Han var iført cowboybukser og en hvid jakke. Jack var derimod iført cowboybukser og en læderjakke, som fik han til at ligne lidt en bølle. Men Annika dømte dog ikke på udseendet og hoppede glad op på bagsædet af Jacks motorcykel. Og afsted gik det. Dog ikke så længe, da første stop var ved et tårn i Nha Trang by. Her så vi selve tårnet, som lå højt oppe, traditionel vietnamesisk dans samt et mini museum, med billeder af tårnets tilstand, inden det blev restaureret. Vi blev igen mindet om, hvor lille verden er, da vi her ved tårnet mødte den danske gruppe, som vi også mødte i Hue. Det er en ret mærkelig følelse, at befinde sig i Vietnam og lige pludselig, høre dansk.
Efter vores besøg ved tårnet, var det op på motorcyklen igen og videre ud ad landevejen. Vi spiste frokost denne dag, som vi havde gjort, hele vejen ned gennem Kina: Flere forskellige retter, som alle deles om. Denne sociale spisemåde havde vi savnet, og nød frokosten meget. Vi fandt ud af, at det vietnamesiske køkken ikke er så stærkt som det kinesiske, dog dypper man alt i chilisauce eller andre stærke sager, så maden faktisk bliver ligeså stærk, som det vi fik i Kina.
Efter frokost kørte vi videre. Vi gjorde holdt ved en del forskellige plantager. Vi så pebertræer, kaffebuske, kakaotræer og gummitræer. Det var utrolig spændende at se, hvordan kaffe, kakao, gummi og peber egentlig bliver dyrket. Derudover besøgte vi også en varm kilde. Ikke bare varm, men meget varm. Vores guides fortalte os, at kilden var mellem 75-80 grader varm. Vi stak begge fingrene i, men blev enige om, at i denne 30 grades varme, havde vi ikke lyst til en glohed svømmetur. Folk bader dog her, henad aften, da kilden skulle have helbredende kræfter.
Vores guides ville gerne spille billard denne aften. Vi tog med, selvom igen af os havde nogen forstand på dette spil. Efter et ihærdigt forsøg på at forstå spillet, som ikke var så kompliceret igen, gik vi dog over til at spille pool. Vi spillede sammen mod en schweizisk pige og fik tæv. Men det gjorde ikke noget, for det var en kanon hyggelig aften alligevel. Vores ene guide Lee mente ikke, at vi selv skulle gå hjem gennem mørket, så han sad pænt og ventede til at vores spil var færdigt, så han kunne eksportere os sikkert hjem.
Anden dag begyndte vi med, at besøge en familie som laver rispapir. Det var fascinerende at se, hvordan hele familien arbejdede sammen om at lave rispapiret, som vi også fik lov til at smage. Bagefter besøgte vi en familie som laver risnudler. Her var det igen hele familien som arbejdede sammen, de havde dog en maskine til at lave dejen om til de lækre udsende nudler. Sidst besøgte vi en murstensfabrik, hvor vi kunne følge hele processen i at lave mursten, her blev vi overrasket over hvor mekaniseret processen var.
Herefter gik turen mod et vandfald. På vejen stoppede vi for at skaffe forsyninger af vand, hvilke der er meget brug for i nogle og tredive graders varme. Her så vi en mand som sad og legede med en slange, før han havde tænkt sig at slå den ihjel og spise den. Vi fik også lov til, at lege lidt med slangen, hvilket var yderst underholdende, inden vi skulle videre mod vandfaldet. Ved vandfaldet brugte vi tiden på, at udforske junglestier, nyde den flotte udsigt og bare bevæge os lidt, hvilket er tiltrængt efter mange timer bag på en motorcykel. Vi sluttede vores besøg ved vandfaldet af med en dejlig svømmetur i det kølige vand, efterfulgt af en gang massage indenunder vandfaldet.
Efter frokost, indtaget på små fine plasticstole, besøgte vi en svampefarm hvor der dyrkes de flotte sorte svampe som hyppigt bruges både i vietnamesisk madlavning og i den kinesiske. Vi sluttede dagen af med, at se en af de kirker, hvis stand vidnede om amerikanernes bombning af byen under Vietnamkrigen. Det var et hårdt og sørgeligt syn.
Hen under aften ankom vi til den lille landsby, hvor vi skulle overnatte i et af landsbyens huse. Da vi ankom stod den på friske majskolber, te og en vietnamesisk specialitet fællessang/karaoke. Jack spillede på guitar, Lee skaffede tekster og der midt i en vietnamesisk landsby mens solen gik ned, sad vi og skrålede lige falsk, på nær Annika, med på kærlighedsballaden "Right here waiting for you". Som sidste punkt på dagen, før vi faldt om af træthed, gik vi en tur ned gennem landsbyen. Her løb grise, hunde, kør og børn omkring mens de var ved, at pakke sammen for dagens arbejde.
Næste morgen vågnede Karina tidligt og listede ud af huset, for at se sig lidt om i landsbyen. Hele byen var oppe og de fleste var på vej mod markerne. Nede ved vandet standsede hun, da hun så hvad hun troede var vandbøfler på vej gennem vandet. Karina blev dog hurtigt klar over, at dette ikke kunne være vandbøfler da de var for store og havde stødtænder. Så der i de tidlige morgentimer midt i landsbyens mylder, kom tre elefanter med fører gående op af vandet og op gennem byen. Et helt fantastisk syn.
Da Annika vågnede lidt senere, fik hun et chok over at se, at Karinas seng var tom! Så ret foruroliget klædte hun sig på og skulle til at begive sig hen til morgenmad og ud for at finde Karina, da Karina kom tilbage fra sin morgenvandring!
Efter morgenmaden, var det tid til elefantridning. Helt tilbage fra dengang vi overvejede denne tur, ønskede Annika inderligt at havne et sted, hvor der var mulighed for at ride på elefanter - og det var der lige pludselig på denne tur, så selvfølgelig slog vi til.
Vi blev sat op på en elefant, med en fører foran. På elefantens ryg, blev vi transporteret rundt i en times tid. Det var ret hyggeligt, i forhold til hesteridning, at sidde to på samme dyr. I starten var det ret rokkende at sidde på dette enorme dyr. Men efterhånden vendende vi os til den rokkende fornemmelse og nød turen. Efter lidt over en halv times ridt, styrede vi mod en sø. Og ja, elefanten blev styret ned i vandet. Vi blev begge lidt nervøse for, hvor dyb denne sø egentlig var. Karina mindes de tidlige morgentimer, hvor tre elefanter dukkede op ad vandet. Men det gik dog ikke så slemt. Vandet nåede ca. op på halvdelen af elefanten, men var ikke i nærheden, af den stol vi var placeret i. Da vi blev sat af, var vi begge enige om, at dette havde været en fantastisk oplevelse.
Videre gik turen nu, tilbage på bagsædet af motorcyklen, de sidste kilometer mod Dalat. Vi stoppede på vejen og så nogle flydende huse på en flod, hvor folk fra området omkring Mekong Delta er flyttet op, for at fange fisk.
På turen videre, var vi nødt til at gøre holdt i en lille by, da Lees bagdæk på motorcyklen, havde mistet en del luft. Han havde gennem hele turen haft lidt problemer med dækket, og havde selv samme morgen haft skilt det hele ad. Men efter en tur hos en mekaniker, fik han skiftet slangen og vi begav os sikkert afsted igen.
Vi besøgte Elefantvandfaldet på vejen. Et kæmpe stort og brusene vandfald, som vi kunne gå ind under. Derefter besøgte vi en silkefabrik, hvor vi så møl lægge æg, silketråde blive spundet af pubber, larver samt det færdige silke.
Det sidste stop gjorde vi ved nogle drivhuse med blomster. Her så vi blandt andet roser og brudeslør. Området omkring Dalat er dækket af drivhuse, som alle producere blomster.
Dagen sluttede med, at vi ankom til Dalat. Lee og Jack hjalp os med at finde et godt hotel og satte os af her. Så var det farvel og tak for denne gang, til vores to fantastiske guides. Det bliver lidt trist, at skulle bære sin backpack igen. På denne tur har vores to guides nemlig insisteret på at bære vores backpacks. Fra hotellet til motorcyklen og fra motorcyklen helt op på hotelværelset. Hver gang vi selv forsøger at bære dem, får vi af vide, at så længe vi rejser med vores guides, bærer de vores backpacks. Så der er ikke meget at gøre, andet end at nyde denne luksus.
Dagen efter brugte vi på at slappe af. Tro det eller lad være, men man bliver meget træt og udkørt af at sidde bag på en motorcykel!
Imorgen tager vi videre mod Mui Ne.
- comments
Hanne Bang wow - sikke en fantastiks tur i har haft bag på motorcykler og lege med slanger osv. Godt at høre at I havde et par gode motercykelguider - det ved man jo aldrig helt. Så dejligt at høre at I kom godt frem. bedste hilsner faster hanne
Vibeke Smidt Det lyder som altid rigtig spændende, piger. Det er da helt utroligt så meget, I får set og oplevet. Sikkert endnu mere, end I havde forestillet jer hjemmefra. Og varme, strandture og svømmeture under vandfald står i skærende kontrast til et regnfuldt efterår her i Danmark. Der er så småt ved at være flere og flere tegn på den kommende jul her - om ikke andet, så i butikkerne og i TV-reklamerne. I lørdags satte Anders julemusik på radioen, og så hørte vi det hele dagen. (3. november). Pigerne øver julemusik både til kor og musik. Vietnam er for mig et fuldstændigt ukendt land, så det er virkelig spændende at læse om jeres oplevelser. Vi glæder os allerede til næste indlæg. Knus og mange kærlige tanker herfra. Vibeke