Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg omsider kommet frem til destinationen - verdens sjette mest korrupte land.
Turen herop har vi foretaget i en stor roed firhjulstraekker ala dem fra baywatch, hvor vi har siddet fem mennesker og bumlet paa de ikke altid lige farbare veje paa rejsen gennem det nordlige Uganda. Turen har baade budt paa safari i Murchison Falls samt fest med de frivillige i Uganda, som jeg oprindeligt skulle have vaeret afsted med, saa jeg klager bestemt ikke.
Torsdag sagde vi farvel til asfaltvejene for de naeste tre maaneder og derefter har den staaet paa hulle, skraanede, stoevede roede jordveje.
Da vi krydsede graensen til Sudan kunne vi se udover det LRA haergede Conog, der nu saa meget tilforladeligt ud.
Ruten fra graensebyen Kaya og til Yei er meget befaerdet da det er en af de eneste mulige veje ind i Sudan og her koerer massevis af lastbiler med varetransporter fra bl.a. Uganda. Men vejene er VIRKELIG daarlige og mange af lastbilerne vaelter, naar de forsoeger at forcere dem.
FN havde haevet sikkerhedsniveauet omkring Yei pga. af angreb fra LRA, hvilket betyder at de anbefaler at man koerer med militaereskorte. Men det goer MS af princip ikke. Vi havde da heller ingen problemer, selv ikke da vores DW'er Camilla slog ud med armene og forklarede at landet paa hoejre side af vejen var Sudan mens landet paa venstre side var Congo. Her var ingen tydelige graenseovergange med soldater og pigtraad. Baade boern og voksne kunne frit krydse vejen og besoege venner og familie i det andet land.
Lige efter vores ankomst til Sudan blev sikkerhedsniveauet igen saenket til niveau to.
Folk hernede er fantastisk soede og aabne, og de byder med store smil en velkommen til deres land. Selvom det er utroligt at byen er bygget op fra ingenting paa knap 3 aar, saa er her stadig mange tegn paa at freden er ny og skroebelig. Eksempelvis patruljerer FN's fredsbevarnde styrker hele omraadet og det er forbudt at bevaege sig barfodet rundt paa vores compound, da jorden er fyldt med granatsplinter, der kan give frygtelige infektioner. Trods disse farer loeber boernene rundt paa deres smaa lyse fodsaaler og leger med toendebaand og tomme flasker - det er utroligt saa lidt, der skal til for at stille dem tilfredse.
Ellers har de foerste dage i Sudan vaeret meget stille. Vi ankom lige op til weekenden og har haft en masse fritid til at se os om i byen og vaenne os til vores nye hjem paa Yei Ressource Center. I gaar var vi til fest med det halve FN og alle de andre NGO'er der arbejder i omraadet. Her fik vi store maengder af laekker etiopisk mad og iskolde carlsberg!
Ellers glaeder jeg mig bare til at komme i gang med det egentlig arbejde. Her er saa mange spaendende projekter og vi kan stort set selv vaelge hvad vi vil arbejde med, om vi vil blive i yei eller rejse ud i de mindre landsbyer uden el, vand og mobildaekning (hvor vi faar en sattelittelefon med til noedstilfaelde)... Alt kan lade sig goere bare vi selv gider at laegge lidt kraefter i - og der er ikke andet vi hellere vil!
I hoerer mere naar jeg er kommet rigtigt i gang :)
- comments