T.I.A - This Is Africa. Det er blevet mit motto hernede.

Jeg har gennemlevet mit første døgn uden strøm. Det er egentlig ikke et problem, men uden strøm virker pumpen ikke, så ingen strøm betyder ingen vand! Men den slags løses ikke fra den ene dag til den anden... Hakuna Matata, pole pole - livsstilen er meget tilbagelænet, tingene tager den tid de tager. Det må man bare vænne sig til.

At vandet tit udebliver i flere timer accepterer man bare. Jeg vasker tøj og går i bad, når der er vand. Sådan er dét bare. Satser stærkt på at få selvrensende hår, inden jeg kommer hjem! :)

Maden hernede er temmelig ensformig; splat er nærmest en nationalret. Det er en udefinerbar tomatsovs med udefinerbare grøntsager og kød, der serveres over ris, over kartofler, over pasta og over ugali - en slags risgrød uden nogen smag, som er meget populær.

På mange måder er livet på Zanzibar dog ikke meget anderledes end livet i Danmark. Vi drikker alt for mange øl og fester alt for meget. Hver weekend begynder vi med øl i Højskolens bar, forsætter til de lokales bar Jambo. Udefra ligner det blot en faldefærdig palmehytte, men inden for er der liv og glade dag. Over baren hænger der tøjdyr og billeder af Bob Marley side om side med postkort fra de venner, der har besøgt Europa og et stort portræt af Saddam Hussein,

Ud på natten stuves vi alle sammen, gerne en 12-15 mennesker sammen i en taxa beregnet til syv og kører til nabobyen Jambiani for at feste. Her blandt sorte mænd, der ryster mere røv end alle os mzungu-tøser til sammen, har jeg lært at danse med mit underliv, "ligesom når man har sex" som de lokale har forklaret det.

Så har jeg fået et ægteskabstilbud fra min tilbeder Saimon. Han er maasai, og hans ansigt og overkrop er dækket af ar, som han har fået i kamp mon løver på fastlandet, hvor maasaierne egentlig hører til. Begrebet "en rigtig mand" er en del anderledes hernede, hvor polygami er meget udbredt, og de fleste drømmer om fire koner. Tre sorte og en mzungu.

Vi har haft en del kontakt med maasaierne, der måske er det mest kendte folkefærd i Afrika. Onsdag aften gik da også med traditionel maasai-hoppe-dans. Utroligt at de kan hoppe en halv meter fra flad fod!

Søndag tilbragte nogle af os i hovedbyen Stonetown, hvor bl.a. fik mulighed for at opleve det lokale fødevaremarked. Her lå al slags eksotisk frugt og krydderier smukt stablet side om side med store sække med ris, mel og og bønner i alle afskygninger. Alt var oversået med fluer selv kødet, der hang fra kroge i cementbuerne og de store fisk, der blev parteret på stedet.

Eftermiddagen tilbragte vi på Sunset Bar på Africa House med at drikke cocktail og ryge vandpibe, mens vi så solen gå ned over Det Indiske Ocean. Dejligt at få lov at sidde i den lækre lounge og lege turist bare en enkelt dag.

Turen til og fra Stonetown er et eventyr i sig selv. Folk kører i venstre side. Vejene er oversået med scootere, overfylde dalla dalla'er, så læsset med tagbagage, at man frygter at de braser sammen og cyklister med kurve på størrelse med er badekar. Gerne fyldt til randen med levende høns. En enkelt gang så vi en ladcykel med seks cykler på ladet!

Når man nærmer sig byen ligger der på begge suder af vejen boder med alt hvad hjertet kan begære. Lænestole og sofaer med storblomstret betræk, bunker af tøj og sko, hvor man skal være meget heldig for at finde et par.

Men selvom livet på Zanzibar er skønt glæder jeg mig dog til snart at se noget andet end palmer og hvide sandstrande, til at blive en del af et lokalsamfund og ikke blot være turist. Og mest af alt til at være lidt færre mennesker på et sted. Selvom alle hernede er rigtig søde, så bliver det rart ikke at skulle forholde sig til 17 andre tøser og alt det fnidder, det skaber.

Jeg overvejer meget at forlænge mit ophold til d. 6. maj og tage et pat tage på MS' guesthouse i Kampala sammen med Signe. Hun har tidligere boet i Uganda og vil gerne vise mig byen. Tror også, at jeg vil blive glad for den lidt lettere overgang inden det omvendte kulturchok, der venter mig når jeg vender hjem....

Jeg tænker meget på jer alle sammen derhjemme. I er elskede og savnede.