Suk, det regner!

Vi må desværre indrømme det; vi har haft dårligt vejr. Rigtig dårligt vejr. I 7 dage i træk har vi ikke set solen, og solen har ikke set os!

Vi forlod jer sidst mentalt svømmende i en plastikskål med billig rødvin, men beretningen om resten af aftenens forløb fortaber sig hen i det uvisse. Umiddelbart husker vi det som en fortræffelig og underholdende aften! Jacob blev lukket ude, og fik en adræt franskmand til at kravle op til altanen og lukke ham ind, hvorefter han lavede havregrød. Steffen blev overbevist om at gå i seng af tyskerjapaneren Tina, der ikke mente, han var gammel nok til at være på disko. Desuden mødte vi Sergie og parret Shaun og Stasia igen. Herlige mennesker.

Dagen efter skulle tømmermændene tidligt op...... og med bussen! Tradaaa. Til Surfers Paradise. Tradaaa! Australiernes forsøg på at mikse Orlando og Miami, hvilket resulterede i et fashionabelt, intetsigende skyskraber mekka. Vi fulgtes med irerne, som vi spiste vores dyre morgenmad med kl. 13. Egentlig planlagde vi at lave noget den dag, men vi faldt i søvn, og spillede billiard med Simon, der arbejder som barmand og derfor gav os smæk. Vi slog ham dog i dart.
Dagen efter planlagde vi igen at lave noget, dog var vi noget nervøse for den ventede tsunami. Efter en god diskussion væddede vi om, hvorvidt der var vand ude foran altanen dagen efter. Tsunamien kom aldrig, og Jacob vandt. Nej han gjorde ej! Arh, ok.
Eftersom tsunamien aldrig kom, måtte vi forfølge de vilde vand eventyr i Wet&Wild. En vandpark, der skulle være det vådeste og vildeste sted på jorden. Først sagde vi dog farvel til irerne, der skulle nordpå før os. Wet&Wild var ganske vådt og vildt, men vi må dog se os en kende skuffede. Måske er vi for erfarne ud i ekstremsport til sådan noget pjat. Dog var "The Extreme H2O Tornado Wheel Wxperience 390 degrees whatever" et skrig værd. Om aftenen ville vi opleve Surfer's Pardises centrum. Da vi var for nærige til at betale de 5$ til busbilletten gik vi de 40 minutter ned til byen og tilbage igen. Flot og farverigt var det med blinkende lys og stripklubber hvor end man vendte sig. Hvis man kunne/havde penge kunne det sikkert være en dejligt sted at gå i byen. Stranden var også fin med sand og det hele.
Mandag var det en hvis persons fødselsdag, og det var ikke Jacobs (det var Steffens), så vi for til Brisbane for straks efter at checke ind, smed vores tasker og tog til Lone Pine Koala Sanctuary, for at lege med sjældne dyr. Vi snakkede med fugle, fodrede kænguruer og wallaby'er og løftede nogle af de 130 koalaer stedet pralede med. Vi tog forfærdeligt mange billeder og Jacob blev næsten hakket ned af en emu, da et par gavtyvagtige dyrepassere havde overbevist ham om at han sagtens kunne håndfodre den. Desuden fik Steffen sin fødselsdagsgave fra Jacob; et billede med en koala. Da det begyndte at regne fortrak vi os begge ind i Jacobs regnponcho, hvilket sikkert var et syn for guder. Folk grinte i hvert fald af os. Om aftenen spiste vi fødselsdagsmiddag med vores allestedsværende ven Kirin på en godt skjult, dyr restaurant med en indretning der sagde Japan- skråstreg hospitalsstemning. God mad og een fantastisk lækker dessert! Aftenen endte med en lille øl på en af byens pubber, der lukker klokken 22 i Brisbane en mandag aften.
Som dagen før styrtede det ned om tirsdagen (med regn forstås) og vi tog på tre forskellige museer, hvorefter vi var godt gammeldags trætte af kunst og kultur. Kirin havde taget sin ven Kurt med, der gav os et lift i sin bil komplet indrettet med gråt plys fra gulv til loft, så man følte man sad inde i en forvokset koala-teddybjørn. Om aftenen dukkede Michala og hendes new zealandske ven Lyndon op og vi tog sammen til et Couchsurfing-møde på byens "strand", hvilket vil sige en offentlig svømmepøl inde midt i byen. Der mødte blandt andre canadieren Paul, der var stor fan af Mew.

Onsdag morgen regnede det. Vi spiste frokost med Kirin, som vi sagde farvel til, da han skulle videre ud i verden og fuldende sit mål om at se alle verdens lande. Om eftermiddagen regnede det også. Vi forsøgte at se Brisbane centrum, men gav hurtigt op og gik i biografen og så Wolfman. En film, der ifølge Jacob bedst kunne opleves sovende, da starten var noget crap, mens Steffen nød den. Efterfølgende købte Jacob sokker i regnen og gik på madmarket foran Treasury Bulding, der i virkeligheden var et stort, mondænt casino. De andre gik bare hjem i regnen. Onsdag aften nød vi et glas vin (Goon naturligvis) og sov på vores luftmadrasser på Michala og Lyndon's værelse, hvilket nok ikke var helt lovligt, da vi ikke betalte for det. Men vi lavede dem aftensmad (med kængurubøf), så de var glade og taknemmelige.

Torsdag morgen regnede det. Vi sneg os ud i regnen, da vi ikke fandt det hensigtsmæssigt, at hostelpersonalet opdagede, at vi sov 4 personer i et dobbeltværelse. Herefter tog vi bussen til Rainbow Beach, hvis eksistens berettiges af at man tager til Fraser Island. Der opstod dog snildt et lille problem, da vi også ønskede at komme til Fraser Island; alle turene var booket op. Om aftenen regnede det, så vi købte 24 timers internet, stenede og en købte forkerte flybilletter, hvilket gjorde en anden gnaven. Steffen og Michala fik forresten det værste hvidløgsbrød i deres liv. Appelsinfri observerede vi, at de andre på hostellet drak, akkompagneret af tre fordullede Jägermeister-piger med livsfarligt strittende fortrin. Fed aften.

Fredag morgen regnede det... lidt. Da vi hverken følte for at male boomeranger eller at fodre delfiner, valgte vi at forlade Rainbow Beach til fordel for Hervey Bay, byen med en gennemsnitsalder på den gode side af 60, hvor der var større chance for at fange et lift til Fraser Island. Jacob valgte at gå i fitnesscentret i selskab med Oli, der er endnu en englænder. Her var gennemsnitsalderen ligeledes over 60. En gammel dame i kørestol valgte i selskab med sin mand at lave nogle flyers. Desværre gik det galt, da hun skulle fra kørestolen og over på bænken, så hun faldt forover og landede med hovedet i bænken. Hendes fortvivlede mand kaldte på hjælp. Jacob "Clark Kent" Nyrup stod straks til rådighed, greb hende om livet og hev hende tilbage på kørestolen. Glimrende workout.
Det lykkedes os endvidere at skaffe et lift til Fraser Island, så vi smutter dertil i morgen på en tredages kør selv tur, hvilket nok skal blive skønt. I aften har vi for en gangs skyld præsteret at lave et rigtigt velsmagende måltid mad uden at brænde noget på.

Vi tager over havet og "Into The Wild", så I kan ikke få billeder fra denne uge før tirsdag. Pt. regner det ikke, og husk: Don't Hassel the Hoff!

Poncho-duoen Våde Steffen og Vilde Jacob