Profile
Blog
Photos
Videos
Så er weekenden gået og efter, at jeg er kommet tilbage til San Josê, begynder jeg at se nogle af landets kontraster.
Efter maden på strandrestauranten skulle jeg hjemad, eftersom jeg skulle nå en bus "hjem" til San José kl. 5. Jeg stod op kl. 4 og slæbte mig ud i mørket og op til bussen. Jeg var der 40 min før, for den næste bus gik først samme tid dagen efter, så jeg ville være på den sikre side. Kl. 5:02 kom en mand gående, der skulle med samme bus og kl. 5:08 kom bussen, så det var en rookie mistake at dukke op så tidligt.
Heldigvis var der ik så mange med bussen, så jeg fik to sæder for mig selv og kunne sove lidt. Kl. 8 lød der et ordentligt brag og motoren sagde stop in the middle of nowhere ! Og jeg er ked af, at jeg ik kan forklare dig hvorfor, morfar, men det eneste engelske ord mine medpassagere kunne var "miss" og mit spanske rækker ikke til tekniske termer endnu, så motoren var altså bare "kaput". Der blev ringet efter en anden bus og vi ventede på den i morgensolen uden vand i over en time! Da den endelig kom, var den total crowdet og sæderne var virkelig dårlige, så jeg kunne overhovedet ikke sove og var derfor godt træt, da jeg nåede til San Josê kl. 12:30. Jeg har også fået så mange myggestik, men mine hæle er til gengæld næsten helet helt fra the killer shoes på flyveturen, så det hjælper lidt.
Ved kysten er der virkelig varmt og luften er meget fugtig. Inde i byen har der været overskyet hele weekenden, så det skulle jeg lige vænne mig til, eftersom jeg havde håbet på at sove færdig i en bikini ude i haven. Jeg fik i stedet snakket lidt med Emiliano, der var lidt depri over, at hans to måneder lange ferie slutter i morgen. Jeg spurgte ham, om han ikke havde nogen planer og han fortalte, at han lige havde snakket med en ven om at gå ned og "get some numbers". Han spiller basketball, så jeg troede det var et slang derfra, men det var det bestemt ikke! Det viser sig, at de unge teenagere går ud i storcentrene for at samle mobilnumre og det er en aktivitet, der har udviklet sig til en jagt. Han fortalte, hvordan det var forskelligt fra storcenter til storcenter, hvilke piger, man kunne møde, om de gik i grupper eller ej og hvilke strategier, der virkede bedst. Pigerne gør det også og drengene går meget op i, om pigerne har deperation i øjnene, i forhold til om drengene skal give dem deres nummer eller ej. Jeg synes det var virkelig underligt og meget morsomt, men det forstod han slet ikke, så det var ret interessant at høre om .
Om aftenen skulle jeg mødes med Caro i en bus, så jeg sagde farvel til hendes far, som straks ringede til Caro og fik hende til at hente mig i stedet. Det var forståeligt nok, eftersom hun bare havde skrevet "tag bussen", men ikke hvilken eller hvor hen. Men efter en uge på egen hånd, var det underligt ikke at kunne gøre noget selv. Jeg nøjedes med at gå ned til busstoppestedet og vente på hende, men endte med at fortryde det. Både unge fyre og mænd er SÅ opsøgende på gaden. Jeg mener, selv meget voksne mænd laver meget ikke-maskuline kysselyde ud i luften efter én og dytter og båtter, så man bliver forskrækket, men jeg tror, jeg bliver mere paranoid med alle de formaninger og al den beskyttelse fra Caro's familie, end jeg egentlig behøver. Selvfølgelig skal man ikke udfordre skæbnen, men en smule tillid ville være rart. Men Caro og jeg fandt hinanden og gik ud med vennerne og det var hyggeligt, men det er tydeligt, at unge ikke møder turister og fremmedsprog i San Josê, så de tør ikke rigtigt kaste sig ud i at tale den smule engelsk de kan. Jeg forstår mere og mere af, hvad de siger på spansk, men det er svært at føre samtaler, så jeg lytter meget og det er underligt, når man er vant til noget andet. Jeg kan også huske min første taxatur gennem byen i dagslys, hvor alting var så farverigt og spændende, men i forhold til andre storbyer, så er San Josê ikke en flot oplevelse, men meget beskidt, farlig og rodet. Byen har få gadenavne, men ingen bruger dem og det er derfor ikke nemt at finde rundt. Jeg fortalte Caro om min fejlagtige vejviser i Playa Hermosa og hun fortalte, at folk gør decideret grin med den måde costaricanerne viser vej på fordi de bl.a. kan finde på at bruge levende pejlemærker, som en kvinde, der sælger noget bestemt eller en hund, der plejer at sidde på det hjørne.
En anden ting var, at dørmanden på baren vi skulle ind på ikke kunne finde min fødselsdagsdato på mit ID, så jeg viste ham også mit sygesikringsbevis og mit dankort, men han var stadig ikke tilfreds, så det tog meget overtalelse før han til sidst lukkede mig ind. I Danmark kom Caro ind med lamineret pap, men mine tre plastic-ID var ikke godt nok! Så nu har jeg en kopi af mit pas med og der er ingen problemer.
Lørdag
Jeg sov dejligt længe og eftersom Caro skulle arbejde fra kl. 13, havde jeg et tidsrum at udfylde, hvilket betød én ting: SHOPPING! Jeg fik overtalt Sandre til, at jeg godt selv kunne tage en taxa ned til det gigantiske storcenter, som Emiliano havde taget mig hen til den første dag.
Hun nåede dog at råbe "EMILIANOOO" (nok det ord, der blir sagt mest her i huset), så jeg skulle også forsikre ham om, at jeg nok skulle klare mig og at han ikke ville vente på, at jeg kiggede i butikker . Det blev til en rigtig god høst fra Forever 21, men jeg er rystet over bukseforholdene ! Jeg var i hver eneste butik, for at opdrive et par jeans, der sad godt, var mørke og havde en normal talje, men det var simpelthen umuligt.
Alle deres bukser har talje næsten helt nede på hofterne og enten er benene lige som træstammer eller med en ordentlig trompet forneden og det irriterer mig, for det er lidt koldere om aftenen inde i byen, end jeg har pakket til. Men jeg måtte nøjes med nylonstrømper. Også typisk, at det ene par bukser jeg har med ikke er sorte..
Om aftenen startede vi på at se "As Good as it Gets", da Caro skulle bruge den i en opgave, men midt inde i filmen skrev hendes venner, at de var i byen, så vi gjorde os klar på rekordtid og tog ind for at møde dem. Grunden var, at de var taget på Venue, som er en hot hot queerbar, i form af et kæmpe diskotek, så det ville være en rigtig "fest" og jeg fik lov til at tage stilletter på .
Stedet var virkelig vildt og der var masser af kreative shemales, lyserøde fyre og seje piger. På et tidspunkt stoppede musikken og der startede et draq/tranny-show, med barmfagre mænd i små, feminime kostumer og pudrede kindben. De var klædt ud som Lady Gaga, Rihanna og Beyoncê og de fyrede den max af, det var virkelig sjovt !
Søndag
I dag havde jeg aftalt at mødes med den norske pige, jeg mødte i flyet. Hun hedder Maria og det er hende, der er med på billedet. Vi mødtes i et andet storcenter, hvor vi snakkede, fik købt lidt flere ting og så fik vi en pedicure, så vores fødder klædte vores nye sandaler. Det var så hyggeligt og vi fandt ud af, at vi bor næsten lige ved siden af hinanden. Hun skal være her i fire måneder og lige nu går hun nogle uger i skole for at lære spansk og skal derefter lave noget frivilligt arbejde. Hun bor hos en rigtig sød familie, men hendes venner fra skolen bor lidt længere væk i samme område, så hun vil rigtig gerne ud og være social, men hendes familie er lige så bekymrede som Carolinas forældre, så det er lidt svært. Heldigvis kom der en anden studerende fra USA i dag, som også skulle bo hos familien, så hun glædede sig til lidt mere selskab. Hendes familie spiser dog sammen, men jeg har endnu ikke oplevet et fælles måltid hos Carolina. Der er altid masser af forskellige retter i køleskabet, som man kan varme, men man spiser selv, når man er sulten og ellers er man for det meste i hver sit rum, så det er meget anderledes fra vores hyggelige, danske middagstraditioner.
Men vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg håber vi kan ses igen.
I starten snakkede vi dansk/norsk, men efterhånden blev det engelsk, for der var meget larm (pga. hoppeborge og andre underlige installationer) og jeg var lidt for træt til at skulle koncentrere mig om det norske ... Jeg kunne også høre på mig selv, at jeg nogen gange taler Carolina-dansk fordi det er det eneste danske jeg hører, så det er lidt sjovt, hvad så kort tid med fremmedsprog kan gøre ved ens udtale.
Nå, det var vidst endnu en ordentlig smøre I fik dér, men alt i alt kører alting stadig godt, men jeg glæder mig til i morgen, for der skal jeg op i bjergene til et område der hedder La Fortuna. Jeg har igen fået en god pris på det fineste hotel og skal bl.a. opleve Rio Celeste, der er en meget kendt flod, bjerge, vulkaner og varme kilder, men vigtigst af alt: frihed blandt gode mennesker. Aleksander køre mig til bussen kl. 8, så jeg må hellere begynde at pakke ... Igen tillykke med fødselsdagen far, ked af at jeg ik kunne være med, men jeg glæder mig til Rytteriet live -I hører fra mig, Ciao!
- comments
Far Det er så lækkert at høre fra dig. Tak for det, og god tur bjergene. Hilsen Far.