Jetski
Onsdag morgen spiste jeg morgenmad med Anita og Marilyn og fortalte dem om aftenens begivenheder. Aftalen var, at drengene ville hente mig kl. 10 på jetski foran hotellet, og Anita og Marilyn var ved at dø af misundelse, men mente også, at de skulle sige god for fyrene, inden jeg fik lov at tage med dem . Efter morgenmaden skyndte jeg mig i bad og gjorde mig klar. Jeg stod foran hotellen på slaget 10, men Anita og Marilyn fortalte, at der allerede havde været fem jetski og vente på mig, men nu var de "kørt" igen -det gad jeg ellers godt have set Heldigvis kom ham, jeg havde lavet aftalen med aftenen før, tilbage kort tid efter og vi tog afsted.
Han hedder Melvin og han var en virkelig god guide. Og hold nu op, hvor var det vild en dag på jetski! Følelsen af at drøne udover havet var fuldtændig fantastisk! Havet var så blåt, der var smukke klipper og landskaber til alle sider og intet andet end vind og varme strømmede ind over mig. Vi drønede rundt ude på havet og Melvin prøvede virkelig at finde en delfin at se, men jeg måtte nøjes med en flok rokker, der sprang op og ned i havet, og en flok store tun, der havde travlt med at spise. Han fortalte, at de ellers ofte så både pukkelhvaler og hvalhajer, så det lød ret spændende, men de sov vist på det tidspunkt, vi var ude. Man kan også være heldig at se skildpadder.
Af hajer har Costa Rica tre rev-hajer, hvoraf to af dem er farlige. Der kan også komme tigerhajer og bull sharks, men dem stødte vi heldigvis ikke på. De har også to arter af saltvandskrokodiller, hvoraf den farligste ikke er i Guanacaste, hvor jeg er lige nu. Costa Rica har en myndighed, der tager rundt til strandene og indsamler folks skrald og mad, så det ikke tiltrækker de farlige dyr, og de indfanger krokodiller på afveje og sætter dem tilbage til deres mudderbugt. Hvis de finder nogen krokodiller på over to meter, kommer de i zoologisk have, så der er styr på dem!

Melvin tog mig rundt til den ene lille hvide sandstrand efter den anden, og vi tog også hen til en hule, hvor der var en lille flod og klipper og sjove havdyr, og jeg har fantastiske billeder derfra, men de er på kameraet, så I må vente til jeg kommer tilbage til Caros computer og kan lægge dem op.
I de små bugter fik jeg lov til at styre jetskien og det var så sjovt! På et tidspunkt ringede nogen til Melvin og sagde, at der var kunder, der skulle bruge jetskien, så vi sejlede hen til 'the Four Seasons' Resort' og gjorde ophold en times tid, mens nogle gæster racede afsted på jetskien. The Four Seasons var et ret vildt hotel og på stranden var der opsat højtalere, der, ligesom på Corfu, spillede stemningsmusik. De var der fordi nogle gæster syntes, at havets lyde var for støjende ... Nå, jeg fik badet i det lyseblå Stillehav, som var meget saltet, specielt at få i øjnene, men det var så skønt. Da kunderne kom tilbage, tog vi videre til Playa Panama, hvor Melvin og Co. udlejer jetskiene fra. Her er der en mand, som lever af at stege red snappa (en fisk) og hummer på stranden. Melvin købte en stor snappa til frokost, men han havde lige et ærinde, inden vi skulle spise den... Jetskien skulle til en mekaniker, så drengene hjalp hinanden med at få den op på en trailer, der blev koblet på en ATV og så kørte vi ellers afsted, med to siddende på jetskien og mig og Melvin på ATV'en . Hos mekanikeren skulle den fisk spises, og jeg kiggede den dybt i øjnene, inden jeg tog en bid af den, men det smagte virkelig godt. Som tilbehør var der en spicy salat, citron og så en saltet udgave af den bananlignende frugt plantain -lækkert!
Hos mekanikeren var der også tre af de der virkelig fulde og rige mænd, der ikke lavede andet end at drikke vodkashots i solen. Den ene var endda chauffør for den anden, selvom han selv var rig, fordi han "elskede det". Efter frokosten spurgte Melvin, om han skulle køre mig hjem, og ja tak det måtte han godt. Jeg fandt dog ud af, at det skulle foregå på hans motorcykel. Han gav mig hjelm på og så var der ingen vej tilbage, men det var en fed tur.

BBQ
Samme aften hentede Melvin mig igen (på motorcykel) og kørte mig ned til en af hans venners huse, hvor de skulle lave mad og hygge. Vi fik ris, en virkelig lækker tomatsalsa, bønnepure og tun -og jeg spiste det hele!
Det var så hyggeligt og vi lavede bål på stranden og snakkede. De har alle sammen den samme meget karakteristiske latter (den minder lidt om Jeppe K's) og de griner hele tiden. De navne, jeg kan huske, er Rafael, Melvin, Fabian og Carlos, men de har alle sammen underlige kælenavne. En af dem hedder f.eks. Motor, fordi han har mange børn ...De skulle alle sammen tidligt op og på arbejde næste dag, så jeg var hjemme ved midnat efter at have gået hjem langs stranden, under en vild stjernehimmel.

Her til morgen, torsdag, skal Anita og Marilyn desværre hhv. hjem og videre, og jeg skal selv med bussen kl. 5 i morgen tidlig. Jeg vil derfor nyde min sidste dag ved kysten i denne omgang, inden jeg tager tilbage til San José weekenden over, og så må jeg se, hvad Aleksander har planlagt af nye eventyr, som jeg skal opleve .

... Det blev til en rigtig god sidste dag i Guanacaste. Jeg tog til Playa del Coco, som er den tredje store strand i området, og ligger 10 km. fra Playa Hermosa. Det er en strand med langt mere liv, butikker, barer og restauranter. Jeg skulle med en taxa derhen og når man ringer og bestiller en taxa, vil de have ens mobilnummer, så taxachaufføren kan ringe kort efter og sige, hvornår han kan være der. Kvinden, der tog telefonen, talte overhovedet ikke engelsk, så jeg skulle sige mit nummer på spansk, hvilket gik fint indtil jeg kom til "0". Jeg prøvede på engelsk, jeg prøvede at sige "o" og "nul", men hun fattede det ikke, så jeg måtte lægge på og spørge ên, hvad "0" hedder på spansk og hvad svarede han? "Zero", men man udtaler e'et som "e" og ikke "i" (som på engelsk)... På det punkt minder de lokale altså lidt om franskmændene og deres sprogsnobberi, men Caro siger også, at mange er dovne og simpelthen ikke gider prøve at forstå det, hvis man ikke taler autentisk spansk.

Men Playa del Coco var et fedt sted. Jeg fik en virkelig lækker frokost og nogle fine kjoler og så var der Happy Hour fra kl. 12, så alle var i virkelig godt humør. Jeg stod og kiggede på noget tøj, der hang uden for en butik og fik et kæmpe chok, da der lige pludselig sad en kæmpe leguan mellem varerne på en træstamme. Leguanerne er helt uskadelige, men det er lidt som om, at dyrene hér ikke helt ved, hvor de ikke skal være (her tænker jeg på krabben, og det, at Marilyn og Anita fandt en ræv bag deres fjernsyn på hotellet midt om natten, og de boede altså på 1. sal!). Men jeg fik at vide, at man kan håndfodre leguanerne med bananer, så det kan være, at jeg skal prøve det, hvis jeg får chancen.
Om aftenen tog jeg med "jetski-fyrene" på en strandrestaurant, hvor der var et live-band, der spillede hyggelige, reggae-sange, og der var en lille "fætter Emil", der dansede rundt i sandet til musikken, så det var virkelig hyggeligt.
Selvfølgelig var der også en amerikaner med kæmpe, rød ølmave, der gik rundt i åben skjorte, klipklapper og små shorts -men han havde dog hat på 😆 Drengene fortalte mig om Costa Ricas hajer og det var ret spændende.
Costa Rica har en ø, der hedder Cocos Island og i øens farvande lever
ca. 75 % af verdens haj-arter, men heldigvis er hvidhajen ikke en af dem.
Der lever også Stillehavets største koloni af hammerhajer. Øen er et naturreservat, så folk skal betale for en tilladelse til at dykke der -og det gør folk åbenbart gerne! Nogle af drengene havde også dykket 120 fod (36 meter) for at se bull sharks og jeg forstod ikke, hvordan det kunne lade sig gøre at dykke med sådan nogle bæster? "Sharks don't eat s***" var svaret. De fortalte, at hajernes farvande er proppet med "god mad", bl.a. meterlange tun, så for hajerne er menneskekød ikke interessant.
Jeg tror nu ik helt på dem ...
Vi talte også mere om Costa Ricas kultur og samfund, og Melvin sagde bl.a., at de betaler rigtig meget i skat i Costa Rica: "Fifteen percent" sagde han med alvorlig mine og forventede tydeligvis en mere overrasket reaktion fra mig, end han fik. Da jeg fortalte, at man i Danmark betaler 37% i skat, var de alle ved at falde ned ad stolen 😄. Efter middagen sagde jeg farvel og tak for nogle rigtig gode oplevelser under mit ophold i Guanacaste.