Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag blev jeg hjemme. Jeg afleverede min opgave tirsdag og var derefter helt færdig. Jeg havde bare brug for at sove. Jeg havde aftalt med Maria at vi skulle ses. Hun kom til Bondi omkring middag. Jeg var ikke til boksning, da vores træner lige tog sig en lille ferie på Bali. Svin, men det var dejligt at sove længe. Vejret var helt perfekt, så da Maria kom omkring middag, tog vi ned på stranden og lå og nød hinandens selskab. Vi smuttede op og købte lidt frokost og satte os og spiste. Der var bare sindssyg mange måger omkring os, så vi rummede det ikke helt. Maria mærker pludselig noget i håret og spørger mig om der er nogen der har kastet noget i håret op hende. Jeg kan ikke umiddelbart se noget, men opdager så lort.. En af de pisse måger havde skidt hende lige hovedet. Jeg prøvede at fortælle hende at det bringer held, men jeg var knap så troværdig, da jeg ikke kunne lade være med at grine. Jeg forsøgte at tørre det værste ud med en serviet og det lykkedes vist egentlig meget godt. Vi lagde os lidt igen, men den lort havde lidt taget modet fra Maria. Hun kom også til at røre den på et tidspunkt. Ikke fantastisk! Vi bevægede os tilbage mod lejligheden og Maria fik sig et bad. Hun var et helt nyt menneske. Hun havde fået vasket det dårlige humør af sig og vi blev enige om at smutte i biffen i The Junction. Vi skulle se "The Watch". Biografen var en "V-max"-sal. Vi havde ingen anelse om hvad fanden det betød, men det viste sig at være en alt-er-ekstra-stort-og-ekstra-dyrt-biograf. $ 20!!! Det var med studierabat på en onsdag. Ja... Tak for lort! Vi hyggede os dog og den var sgu egentlig ret sjovt. Vi kaldte det for en aften og smuttede hver til sit. Da jeg kom hjem var mine roomies stadig oppe og Tim, en af Kiri's venner, som er mega grineren var på besøg. Tim har været en del af "familien" siden jeg ankom til Aussie. Han er fantastisk og Jeannie og jeg håber (i hemmelighed), at Kiri og ham bliver gift og får børn. Jeannie havde også en ven på besøg, Tommy. Ny dreng i klassen, men han virker ok rar. Vi sad og sludrede lidt. Dejlig dag, dejlige mennesker, dejligt liv.
Torsdag er stor uni-dag, så jeg tidligt oppe og afsted. Uni var dog absurd ødet! Det var vel over 30 grader, så det var hel sikkert derfor! Folk orkede ikke lige skole. Jeg burde bestemt have gjort det samme, men jeg må jo ikke have for meget fravær og jeg vil hellere "gemme" det fravær jeg må ha' til jeg er presset med en opgave, for det kommer til at ske! Jeg havde mellemtime fra 12-4, så jeg mødtes med Frida, Isabella og Kristina kl. 1. Det var så dejligt at se dem! Især Frida havde jeg ikke set i over to uger, så det var rigtig hyggeligt. Vi sad bare og sludrede. Isabella og Kristina havde ærinder, så de smuttede efter en times tid. Jacob no. 1 stødte til kl. 3 og medbragte sin ven, Kenneth. Det var smadder hyggeligt. Jeg er ret så sikker på at Kenneth synes jeg var en freak. Oh well, det er jo ikke første gang. Jeg fortalte ret farverigt om min spring break, så det var givetvis derfor. Jacob og jeg havde tidligere lagt i støbeskeen til at der skulle ske noget flot lørdag, men da han jo er hankøn, havde han ikke lige fået kreeret et FB-event og da jeg jo er forstyrret i hovedet, følte jeg en trang til at få styr på sagerne. Det skete og lørdag skulle vise sig at blive legendarisk. Om aftenen var jeg til noget kom-sammen med nogle andre danskere. Jeg er medlem af en gruppe på FB der hedder Young Danes in Sydney og de holder noget hver første torsdag i måneden. Jeg havde slæbt Natasha med. Vi skulle mødes med flokken kl. 7, så jeg tog direkte fra uni og ind til byen. Natasha og jeg fik os lidt mad og en god sludder om løst og fast. Det var dejligt at se hende igen. Vi bevægede os mod Slip Inn. Det forlyder, at det er der Frederik og Mary mødtes. Jeg tror på det! Det var et dejligt sted. Vi sad ude i deres baggård. Det var stadig dejlig varmt til ret sent. Der var rigtig mange mennesker. Tror vi var omkring 30 mennesker på et tidspunkt. Vi mødte et par ret cool folk. Jeg snakkede en del med en pige der hedder Bolette. Hun var smadder sød. Vi faldt også i snak med et par fra Aalborg, Nanna og Mathias. De var geniale. De havde Nels med. Han virker også smadder rar. Jeg håber jeg får set dem igen. Det var en rigtig god aften.
Fredag fik jeg studeret lidt og ellers bare slappet. Onsdag startede jeg noget online-negotiation i Dispute Management and Resolution. Jeg var blevet parret op med en anden pige og vi skulle så bruge de værktøjer vi har lært i løbet af faget. Jeg skulle være en ægproducent og hun var en burgerkæde. Hendes ansatte havde fået noget salmonella og hun mente så at det var min skyld. Vi skulle se om vi kunne forhandle os frem til en aftale inden næste fredag. Det var egentlig ret sjovt.
Lørdag løb jeg mig en lille tur og fik ellers gang i online-negotiation igen. Min partner svarede mig dog først ret sent, så jeg var nødt til at tage computeren med mig. Jeg bevægede mig mod Manly, hvor Jacob, Solveig og Martine (og Kristian, Martines kæreste) bor. Jeg var en smule stresset og alt det negotiation-halløj, men jeg fik afsendt en mail til hende, så det var fint. Jeg havde ikke mødt Kristian før. Det viser sig for at han er pisse gylden, så det var hel perfekt. Jeg havde heller ikke set deres lejlighed før, så mit første besøg skulle naturligvis markeres med lidt Passion Pop. Herudover var Jacob og jeg gået langt på rødvin. Vi var et stærkt hold den aften. Jacob, Solveig, Martine, Kristian, Kristine (en anden norsk pige fra uni) og hendes kæreste, Frida, Kristina, Maria og jeg. Vi fik bikset lidt mexicansk sammen og spiste. Stemningen var helt i top og vi fik udvekslet Spring Break oplevelser. Senere blev der fyret op for musikken og vi fik vredet vores kroppe til lækker musik. Intet kunne få os ned på jorden...-så skulle det da lige være en møg irriterende dørmand. Det der sker er, at vi står i kø til at komme ind på en bar. Jeg får mig lige en tør af en øl i køen. Jeg tænker ikke lige over at de er nogle lede nazi-svin, når det kommer til indtag af alkohol på gaden. Da jeg kommer forrest i køen bliver jeg afvist. Kristine og jeg får den geniale idé at iføre mig hendes jakke og taske, da han jo så helt sikkert ikke vil kunne genkende mig.. Genistreg! Det virkede ikke. Lort! Dørmanden blev rasende og sagde at det var 4. gang jeg prøvede at komme ind. Arh, ven, skru ned! Han havde bestemt glemt det gode humør. Han var en magtliderlig, kæmpe idiot. Politiet kommer over. Frida, Maria og jeg snakker med dem og de er sgu pisse søde. De fortæller os, at de ikke kan gøre en skid, da det udelukkende er dørmændene der bestemmer hvem der må komme ind eller ej. Mega irriterende. Vi bliver splittet op. Maria, Frida og jeg finder et andet sted og vi hyggede os mega godt. Vi crashede i Manly hos Maria. Jeg vågner alene i Marias seng omkring middag. Jeg var meget forvirret. Frida var smuttet tidligt hjem. Maria lå i fosterstilling på sofaen. Jeg håbede på at Maria kunne fylde nogle af de huller jeg havde i min hukommelse. Det blev et nej. Det blev en ret stille søndag.. Men for jøland, en dejlig aften. Jeg skulle have færgen fra Manly ind til byen for så at tage en bus mod Bondi. Det var skrækkeligt!!!! Det blæste mega meget. Jeg formåede dog at holde min dobbelt cheesburger i mig. Da jeg kom hjem satte Kiri og jeg film på. Det var rigtig hyggeligt. Tim var her også. Det var en god, afslappende dag.
Mandag var jeg ude på min sædvanelige løbetur. Den var ekstra hård. Jeg fandt aldrig rigtig mig pace. Skrækkeligt! Det lækre ved mandagen er, at jeg kan få set lidt NFL. Vi stilt uret til sommertid hernede, så nu er vi 9 timer foran. Det passer perfekt med at jeg kan se begge kampe fra kl. 8.30 ca. Det er perfekt! Jeg fik ellers studeret en del, men jeg måtte på biblioteket i The Junction, da vores internet var røget sig en tur herhjemme! Mega irriterende, da jeg er rigtig afhængig af det, især når jeg laver "online-negotiation" naturligvis.
Tirsdag var jeg på uni hele dagen. Jeg sad på biblioteket efter time. Lige pludselig bliver gangnam style spillet for fuld rebecca. Der var åbenbart blevet stablet et falsh mob på benene, så gangnam style blev tævet foran biblio. Det var sgu lidt mærkeligt, men også lidt mærkeligt. Asiaterne var helt vilde med det. Jeg mødes op med Kristina og en anden norsk pige, Mona, til en kop varm kakao. Vi fik os en god sludder om weekendens udfoldelser. Vi blev enige om at deltage i en pub crawl den kommende lørdag, som Club Exchange havde arrangeret. Kiri og jeg hyggede om aftenen. Vi så X-faktor. Altså... De er bare lidt bedre hernede. Damer (og mænd med de tendenser), gør jer selv den tjenenste lige at søge efter "Nathaniel Willemse, The Sceintist". For fanden, linket er her: http://www.youtube.com/watch?v=axiV0LhzMVM. Der blev meget stille i vores stue...
Onsdag var jeg til boksetræning for føste gang i alt for lang tid. Det var så mega hårdt! Vores træner har fået den geniale idé at inkorprere en alt for stejl bakke i træningen. Jeg rummede ikke at skulle være langsom, så jeg fyrede godt op. Det resulterede i at min morgenmad var på vej retur. Jeg formåede dog at holde den nede. Jeg smuttede tidligt ud på uni og fik overstået "lektierne" inden timen. Det var rimelig stille og rolig dag.
Torsdag havde jeg igen mellemtime fra 1-4. Jeg troede egentlig det ville blive en kedelig frokost, for Frida havde ikke tid til at spise frokost. Kristina skrev dog til mig og spurgte og vi skulle spise sammen. Det var en dejlig overraskelse. Hun havde Kristine med og Kristine havde to venner med, Iram og Giuditta. Smadder søde. Vi sad og hyggede. Jacob og Solveig støtte til senere. Det endte med at blive en helt god dag alligvel.
Fredag var jeg oppe til træning. Jeg havde sidste dag af min online negotiation, så det gik det meste af dagen med.
Lørdag var en stor aften. Dagen startede med en lækker træning med Isabella. Vi var til en skæg Zumba time. Det er jo ikke umiddelbart mig, men Isabella spurgte mig og der var et tilbud på 10 ture for billig penge, så det blev et ja. Hun er en dansepige, så hun er ellevild. Der er en Pump time inden Zumba, som vi også tager, så jeg får også lidt ud af det. Jeg fik det sygt mærkeligt efter timen. Jeg måtte derfor hjem i fosterstilling. Mega irriterende. Jeg havde absurd kvalme. Jeg fik mig et par timer på langs. Det skulle bestemt ikke stoppe mig. Club Ex havde arrangeret Pub Crawl på George St., så hele banden var på! Jeg poppede et par lækre piller og kom op i gear. Wonderful! Jeg mødtes med Frida, Kristina og Maria på en bar inden. Vi fik os en enkelt sjus og bevægede os mod de andre. Der var ret så mange og stemningen var god. Aftenen blev en ren øl-aften, så det var en forholdsvis anstændig brandert. Så lækkert! Folk var flyvende og der var så meget love, at det halve kunne være nok. Jeg fik ikke meget søvn den nat og det skal jeg da lige love for blev hævnet dagen efter...
Søndag var LORT!! LORT, LORT, LORT! Jeg blev syg og dette påvirkede hele min uge. Jeg var i skole onsdag, men jeg havde det virkelig som pis! Jeg skulle bare hjem og sove.
Jeg havde det meget bedre torsdag, hvilket var rart, da det er min lange dag og jeg samtidig skulle jeg aflevere min rapport om online negotiation fredag. Fordi jeg havde været syg havde jeg ikke fået lavet meget på rapporten blev jeg nødt til at skippe min sidste tute. Det blev en sen aften..
Fredag stod den på den sædvanelige træning. Det var dejligt, men mega varmt. Der er ved at være en jævn høj temp hernede. Nogle dage er vi vel over 30 grader. Når det er koldt er vi omkring 22. Jeg skulle aflevere rapporten om min onlie negotiation kl. 5. Jeg blev allerede færdig ved en 2-tiden, men mit internet virkede stadig ikke, så jeg var nødt til at finde et biblio! f***ing op ad bakke. Jeg havde aftalt med Jacob at jeg ville komme og chille med ham i Manly efter. Jeg smuttede ind til byen og fandt et biblio der inde og skred mod Manly. Jeg skulle bare hoppe på en færge. Mega lækkert. Jeg sad på dækket. I Sydney Habour lå der en forholdsvis arrogant båd til. Den kunne gøre selve Kongeskibet til skamme (Sorry AL). Kæmpe vinger på den yacht. Jeg ankom til Manly og tænkte egentlig det skulle være en alkohol fri dag... Det blev et nej. Jacob havde taget Kristian, som den herligste normandm, så vi havde "herre-dag".. Ja... Vi Fandt os en skøn bar hvor de solgte øl "stacks", som var et øl-smagnings-sæt-agtig! Skønneste opfindelse længe sent. Sættet bestod af 5 små øl og så var man ligesom i gang. Vi havde os nogle dybe og upassende samtaler. Så lækkert! Samtalen foregik halvt på engelsk og halvt på norsk/dansk. Problemet var bare at jeg ikke fattede Kristian og han fattede ikke mig. Jacob var derfor den eneste der fik 100 % ud af samtalen. Og det gjorde han så alligevel heller ikke helt, for NORSK ER f***ED! Vi skulle grille i Manly-Crew's lejlighed. Vi havde ikke lige købt ind endnu og det var tilsyneladende vores opgave.. Det ventede vi lige lidt med.. Vi tog på en anden bar nede ved stranden. De havde gin-tonic til 4 $. Det bliver man jo næsten nødt til så.. Vi fik os et par stykker og Maria kom og mødte os. Hun skrev til mig da jeg ankom til Manly, at hun var lige ved at være der. Hun skulle bare lige gøre sig klar.. Piger! ;) Hun var klar halvanden time efter. Efter vores dejlige GT tog vi i Coles og fandt føde. Kristian og jeg var et stærkt team og fandt salat, kød og kartofler. Vi skulle lave grillspyd. Kæmpe projekt og klokken var allerede 6, men vi var gået langt på goon og godt humør, så alt kunne klares! Jacob, Solveig, Kristian og Martine (The Manly-Crew) bor en 10 minutters gå-tur fra Coles. Det er bare op ad bakke hele vejen! Det var skrækkeligt! Jeg begyndte for alvor at svede og jeg var bestemt ikke fan! En af Jacobs venner, Philip, kom og joinede os. Han var lidt irriterende, for han snakkede bare dansk med Jacob og gad ikke bære en skid, så jeg havde lige et lille indre raseri kørende. Fede idiot.. Det viste sig for at han var en god dreng, men jævnt sløjt førstehåndsindtryk. Vi kom til lejligheden og Maria, Kristian, Thomas og jeg begyndte at trylle i køkkenet, og HOLD NU HELT OP, det blev flot! De spyd var MONEY! Jeg preppede kødet. Pøllerne var seriøste klamme. Jeg skulle skære dem i små stykker til spydene og det inde i tarmen var bare ikke fast. Fy for satan! Der var svin over det hele! Jeg var ikke begejstret. Dog smagte de vidunderligt efter en tur på grillen. Herudover havde vi ko, rejer, peperfrugt, champignon, løg og majs. Konge spyd! Probs til Kristian, som var grillmaster! Han havde herudover lige fyret op for en læks kartoffelsalat. Kæmpe ja! Vi havde lidt tekniske problemer med spydene. Lortet brændte sgu. Vi fik dog winget situationen og alt var godt. Vi hyggede os smadder godt. Jeg holdte lidt igen, da jeg havde været oppe siden 5.30. De andre, Maria især, var dog all in! Mega geniale og underholdene mennesker. Man kan sgu ikke have andet end kærlighed tilovers for dem. Crewet har ikke noget rigtig anlæg, så vi hørte musik fra en 7*3*3 højtaler, som man kan sætte til en iPod. På trods af dette formåede vi at få 2 klager inden klokken var 11. Mega stram nabo de må ha' sig. Vi blev derfor nødt til at bounce. Jeg var egentlig på nok på at tage på club, men Thomas havde ikke trukket i de lange rør, og det var åbenbart påkrævet på det sted vi ville ind. Det slukkede lidt min "indre ild" (ja!), så jeg besluttede mig for at tage den sidste færge. Jeg fulgtes med Kristina, Thomas og Philip og fik mig en heart-to-heart med sidstnævnte. Dejlig aften, dejlige mennesker.
- comments