Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag var en god dag. Den stod på hygge og film med Maria. Da fede idiot-tutoren havde skræmt the crap out of me brugte jeg lørdag og sådan på at læse. Min roommate Kiri valgt dog at blive hjemme lørdag, så vi så en film. Hun var træt, så hun smuttede i seng ved en 9-tiden. Hun havde vist haft sig en vild fredag der involverede snav med en 16-årig og overnatning ude. Man kan sgu ikke være andet end stolt og high-five hende.
Ugen har været absurd stresset. Tirsdag havde jeg min anden forlæsning med inderen. Jeg forstår ham lidt bedre nu og jeg har fået mig en ven. Han er super flink. Efter min rædsels tutorial kom han over til mig og udtrykte at tutoren var en nar. Han kom bare over til mig til forelæsningen og begyndte at snakke. Folk er så pisse cool hernede! Det ville jo aldrig ske derhjemme. Anyway, han hedder Patrick, er 22 og har lige været 1 år på udveksling i Italien. Han ved hvordan det er at være lost i et nyt land, så det er genialt.
Natten mellem tirsdag og onsdag fik jeg satme ikke meget søvn. Jeg var ved at pisse i mit tøj over tutorial'en. Jeg havde forberedt mig rigtig godt, men det er stadig mega svært, da jeg ikke helt har fod på alle termerne endnu. Han grillede mig heldigvis ikke denne gang, men vi skal lave en gruppefremlæggelse næste uge, hvilket da nok skal f***e mit liv helt op! Mmmm, tilpas lækkert. Mine andre tutorials er heldigvis ikke så slemme. Jeg havde 3 om torsdagen. I det ene skal vi rollespille ret meget. Det er fandeme underligt, men vi skal lære at forhandle, så det er sådan man gør det hernede.
Frida og jag havde købt billetter til noget vin-, chokolade- og ostesmagning i noget der hedder Hunter Valley. Det er et kæmpe vindistrikte ca. 2,5 time fra Sydney. Turen var arrangeret af Club Exchange, så udelukkende udvekslingsstuderende er med på turen. Al den lækkerhed skulle gå ned fredag kl. 8. Jeg havde derfor pakket overnatningsgear, så jeg kunne crashe hos Frida sammen med hende i hendes single-seng. Hun agerede storeske og det fungerede rigtig godt. Eftersom vi skulle så pisse tidligt op, regnede jeg ikke med vi skulle all in til Ubar om aftenen. Temaet var toga-party. Jeg f***ing hader temafester, så jeg ville bare dukke op i random tøj og få mig en bajer. Frida var dog af anden overbevisning. Jeg havde time til kl. 5 og mødtes med Frida i centeret lige overfor uni. Hun havde aftalt med sine roommates at hun skulle købe lagner til dem og jeg blev selvfølgelig revet med af toga-stemningen og endte med selv at købe sko, leggings, et lagen og en flaske vin. Det var en f***ing kamp at finde lagner, da hele universitet skulle bruge hvide lagner. Da missionen endelig lykkedes, var vi så sultne at jeg havde lyst til at kradse mine øjne ud. Arg!! Efter et hurtigt måltid, skred vi mod Fridas lejlighed. Hun bor lige ved siden af campus i studieboliger sammen med 3 andre piger. De er alle 19, en af dem har aldrig drukket før og de 2 andre har har vist højest lugtet til en øl. Med andre ord, Frida og jeg udøvede gruppepres og forsøgte febrilsk at få dem op i gear. Jeg skal da lige love for det lykkedes. Kæmpe fest! Udover roommates'ne, kom Fiona, en skøn kenyaner, og hendes veninde og joinede pre-festen. De havde gin med....-og det var Bombay. Det tog fart! Før jeg fik set mig om sad jeg i en indkøbsvogn på vej til Ubar. Kæmpe vinger på mig og resten af possy'et. Vi rammer Ubar omkring 10.30 og dørerne lukker kl. 11. Jeg har ikke taget mit kørekort, fordi jeg f***ing godt regner med at folk kan se jeg ikke er under 18! Jeg havde medbragt studiekort og visa, men det var åbenbart ikke nok! De havde satme glemt det gode humør og gad ikke lukke mig ind. FML! Frida og jeg måtte derfor løbe tilbage til lejligheden og hente mit kørekort. Vi nåede det og en øl i baren tog toppen af mine aggressioner. Wuuuu, en lækker aften det blev! Lagner fløj om ørerne på folk og generelt havde folk problemer med at holde der lagen på. Nej, det er bestemt ikke brok. Tværtimod! Yum! Intentionerne om at komme i seng i god tid blev ikke overholdt. Frida og jeg blev smidt ud omkring kl. 2, tror jeg, og spadserede mod hendes hytte.
Uret ringede kl. 6.45 og farten fra torsdag aften var helt aftaget. Tanken om at skulle drikke vin var ikke ligefrem tiltalende på daværende tidspunkt. Men som de fleste af jeg ved er undertegnede jo ikke en quitter! Vi fik vores første glas vin kl. 10.30. Så tilpas! Dagen blev brugt på 3 vinsmagninger, en chokoladesmagning og en ostesmagning. Jeg købte en vin fra vingården "First Creek". Det var en rigtig dejlig hvidvin, som allerede fik ben at gå på næste dag. Skøn! Rødvinene faldt ikke lige i min smag, hvor utroligt det end lyder, så dem købte jeg ikke nogle af. Der var en amerikaner i min bus der åbenbart følte trang til at snoppe op ad. Han købte 5 vine og fik i den grad påpeget det et par gange. Kæmpe vinger-type eller bare standard amerikaner. På turen fik jeg mig en skraber og ellers rævesov jeg for at undgå hans til tider rungende ignorance. Vi var tilbage på campus omkring kl. 6.30. Frida og jeg var begge absurd trætte. Hendes ene roommate havde lavede mad og jeg fik lov til at spise med. Lagsagne...-med pastaskruer?! Det var lidt mærkeligt, men godt smagte det. Efterfølgende bevægede jeg mig mod Bondi og kollapsede kl. 10.30. Fremragende dag.
Lørdag havde jeg rigtig gode intentioner om at løbe en laaang tur, men jeg skal da love for at vejret ville det anderledes. Jeg prøvede at løbe ved stranden, men måtte opgive, da sand og vand i face gjorde det til en skrækkelig oplevelse. Det blev et kæmpe nej og f*** dig fra de australske vejrguder! Jeg planlægger mig hævn. Fede idioter... Begge mine roommates var hjemme lørdag eftermiddag og de havde store planer om at bage cookies. De mente bestemt jeg skulle have poppet min cookie-mødom, så jeg trak i forklædet. Resultatet var fremragende. Lækre cookies med både hvide og almindelige chokoladestykker i. Om aftenen var jeg ude og drikke drinks med Patrick. Vi fandt en mega lækker bar lidt tilfældigt og fik os et par flasker vin. Efterfølgende skred vi på en club og dansede det meste af natten. Jeg var hjemme kl. 4.
Søndag var jeg jævnt presset. Jeg sov det meste af dagen, men formåede da at få læst lidt om aftenen. 3 dages druk og for lidt søvn havde i den grad sat sine spor og dagen i dag har stået på damage control af ypperste kaliber.
Jeg er lidt ved at pisse i mit tøj ved tanken om fremlæggelsen onsdag. Kryds alt!!! Klokken er i skrivende stund 8.34 og damen går snart i seng.
- comments