Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev der tid til endnu en lille update fra Down Under.
Som jeg skrev sidst skulle jeg mødes med Natasha sidste fredag. Som sædvanlig er undertegnede oppe før fanden får sko på. Det jetlag-fis er da til at få lange løg af! Heldigvis havde Natasha og jeg aftalt at mødes forholdsvis tidligt til brunch. Vi havde aftalt at jeg skulle komme ud til hende i Coogee. Coogee ligger helt ud til vandet, har en skøn strand og så er det tæt på UNSW, hvor Natasha læser, så det er perfection. Hun bor i et hus med 48 andre, føles det som om. De er vist kun 14, men der er mennesker hele tiden. De er dog alle sammen smadder søde og der er sådan lidt kollegiestemning over huset, hvilket bestemt ikke er dumt. Natasha og jeg fandt et dejligt sted at spise, hvor vi kunne sidde udenfor! Vejret var fab! Mens vi sidder der helt stilfærdigt, bliver vi sgu spurgt om vej! Vi er åbenbart begyndt at ligne Aussies :) Efterfølgende spadserede vi lidt rundt i Coogee. Det er meget smukt, men for jø-land, der er mange bakker! Alle steder og hele tiden! Valbybakke 37 gange inden for 20 meter. Det er noget af en butt og lår workout man får sige! Derefter smuttede vi ind mod byen for at tage færgen fra Sydney Habour til Manly, som er et andet smukt strandområde. Det var dog mørkt da vi kom til Manly (det bliver allerede mørkt kl. 5), men det var egentlig okay, da vi var mere interesseret i t finde rødvin! Vi fandt en yderst tvivlsom restaurant. Maden var virkelig ikke noget at rive sine øjne ud over, men vi fik da vores rødvin. Det var pisse koldt på restauranten, så tænkt at vi godt lige kunne drikke en kop varmt. Vi faldt dog over en hyggelig bar i stedet, og så skal jeg da love for det tog fart. Vi fandt os en plads i baren. Jeg ledte efter værtshuskrogen under disken, men det var tilsyneladende ikke sådan et sted. Dejlige, dejlige drinks og en masse lækker, lækker gin! Mmm. Stor succes! Så sker der så noget helt skrækkeligt! Baren lukker allerede kl. 12!! Vi var rystede! Vi bevægede os mod færgen, om end slingrende. På vejen møder vi tre englændere. De prøver at blide os ind, at en af dem er læge. "Lægen" er dog iklædt røde hængerøvsbuks, solbriller og har umanerligt fedtet hår. Hertil havde han tilsat en promille på 8,9. De var dog særdeles underholdende og ville have os med i byen! Natasha blev dog en smule søsyg og jeg var sgu egentlig også klar på at tage hjem. Jeg hoppede i en taxa og prøvede diskret at snige mig ind i min overkøje i mit 8-personershostelværelse. Jævnt op ad bakke...-i modvind! Pyh..
Lørdag morgen var jeg ok presset og ville bare sove, men folk på hostel vågner bare kl. 6:30 senest!-og sådan er det bare! Jeg synes især asiaterne er fans af at komme tidligt ud af fjererne. Lørdag var så dagen jeg fik nøgler til mit nye hjem :D Jeg pakkede min sportstaske, tog toget til Bondi Junction og så en bus derfra! Arh, jeg var så spændt at jeg næsten ikke kunne være i min egen krop! Kiri, min ene roommate, var hjemme, lukkede mig ind og bød mig velkommen. Da jeg jo er min mors pige, begyndte jeg at gøre rent. Det var sgu tiltrængt. Jeg smuttede herefter ned til The Junction og købte dyner, puder og lagner, hvilket i sig selv var noget af en opgave. De måler ikke i cm, når det kommer til senge. Så hedder det single-, double-, queen- eller kingsize. Så så man lige mig være helt sat. Jeg satsede på queensize! Mm, man er vel dronning! Det funker sgu. Jeg havde mit hostel til søndag, så jeg besluttede mig for at tage min sidste nat der. Jeg havde jo betalt. Jeg var også begyndt at snakke med to piger der. En pige fra New Zealand, Tracy, og en pige fra Tyskland, Isabella. Søde tøser. Tracy arbejder på en bar, så Isabella og jeg ville joine baren om aftenen. Vi lavede noget aftensmad sammen og Tracy smuttede så på arbejde og vi ville gøre os klar. Jeg satte mig lige et øjeblik i min seng og går så helt kold. Jeg vågner omkring midnat jævnt forvirret og skrider i seng igen. Vild ungdom! Det var dog nok for det bedste, da jeg skulle være ude at mit hostel kl. 10 søndag.
Søndag er flyttedag! Wuhu!! Kiri hjælper mig med at samle min seng og mit værelse begynder at spille meget godt. Både Target og Kmart ligger i The Junction. Det er mega billige vi-har-alt-steder, så der har jeg købt lidt hygge ting fra! Om aftenen spiste vi alle tre sammen, Jeannie, Kiri og jeg. Jeannie er 28. Hun er født i Malaysia, men hende og hendes familie flyttede til Sydney da hun var 4. Hun er babysitter, men begynder nok at søge nogle jobs som make-up artist. Kiri er 26. Hun er meget kreativ og arbejder vist som noget grafisk designer. Super søde piger!
Mandag og tirsdag var sgu lidt lange dage. Har været en del ude og gå og løbe, hvilket er helt fantastisk, men jeg kunne godt mærke, at der godt snart måtte ske noget studie-wise.
Onsdag var så orientationday! Dagen startede kl. 10 på campus. Jeg er så spændt at jeg er ved at rive mine øjenlåg af, så jeg vågner naturligvis kl. 6, gør mig klar og smutter afsted ved en 8.15-tiden, så jeg er i god tid. Jeg ankommer til Maquarie University station, som ligger lige ved siden af selve campus. Campus er enormt! Man kan slet ikke forstille sig det. Jeg er jo ualmindelig stærk til at finde vej, så jeg farer selvfølgelig vild og må spørge om vej. Heldigvis er folk bare så søde, så jeg finder orientationlokalet. Folk begynder så småt at dumpe ind. Indtrykket er generelt, at der er rigtig mange meget unge amerikanere. Der går en stor gruppe af danskere forbi mig, men jeg vælge at holde lav profil, da jeg jo ikke er kommet for at hænge ud med ti andre danskere! De synes at være meget sammentømret og derfor en smule lukket. Orientation går i gang, og jeg skal da lige love for, at der var fart på vores vejledere! Vi får så meget info de næste 2,5 time! På en skala fra "tilpas" til "for meget" fik vi ALT FOR MEGET info. s*** mand! Helt absurd jo, men jeg tror jeg fik fat i det vigtigste. De går uhyr meget op i at vi snakker sammen med nogle nye hele tiden, så undervejs skal vi selvfølgelig bytte plads og snakke med så mange som muligt, lidt pres, men det er jo bare om at kaste sig ud i det. Jeg kommer til at sidde ved siden af en norsk pige, Martine. Hun har en veninde der hedder Solveig, så dem følges jeg med til frokosten. Her møder jeg en masse andre smadder søde mennesker. Jeg støder også på gruppen af danskere. De sidder omkring 10 sammen og virker ikke til overhovedet at gide andre. De sad bare og snakkede dansk sammen! WTF!? Det magtede jeg ikke, så jeg hyggede bare med de andre :) Efter frokost blev vi delt op i grupper alt efter hvilket fakultet vi hører til. Jeg har Amanda som vejleder og det samme her Frida, så vi to fulgtes. Her fik vi endnu mere info og vi fik vores skema! Jeg havde kun fået 3 fag, hvilket ikke giver mening, da jeg skal have 4. Dog ligger mine timer sådan, at jeg kun skal ud på skolen tirsdag-torsdag! Dvs. lang weekend!!! Wuhu!:D Efterfølgende besluttede Frida og jeg os få at prøve at få sat vores bruger op og se om det hele fungerede. Sørme så! Lækkert var det. Lige pludselig var klokken mange og jeg begyndte at bevæge mig tilbage mod Bondi. Dagen var skøn! Jeg havde en Skype-date med de gamle kl. 6, så jeg skulle skynde mig hjem! Vi har en rengøringsdame, som kommer om onsdagen, så slottet skinnede da jeg trådte ind af dagen! Så tilpas at komme hjem til. Hun havde så lige haft fingrende i vores trådløse netværk, fede idiot, så jeg skulle prøve at få slået det ordentlig til igen! Lorte projekt, men det lykkedes og alle blev glade!
Alt er næsten gået for godt hernede, så jeg tror lige nemesis skulle bide mig i røven! Torsdag vågner jeg er og jeg har det som pis! Jeg tænker dog at en gåtur vil gøre mig godt. Rookie mistake! Det går godt de første par kilometer og jeg kommer et godt stykke hjemme fra. Med ca. 3 km hjem går jeg helt kold! Som Cadel på vej op ad bjergene i årets tour! Jeg slår vejen forbi et apotek på vej hjem, smækker nogle piller i skærmen og går så i seng! Om aftenen skulle alle exchange studerende på Sydney Habour Cruise, så jeg skulle bare blive frisk. Det skete så ikke helt, men jeg skulle da afsted alligevel. Pain killers FTW! Temaet for cruiset var OL/sport! Jeg så en fantastisk mulighed for at sporte min nye landsholdstrøje. Det blev et kæmpe JA! Jeg har også medbragt fodboldstrømper, så de røg da på fusserne og så sneakes! Med andre ord: Jeg rockede den sports steeze! Folk i bussen kiggede mærkeligt. Jalousi er en grim ting ;) Jeg mødtes med Frida og mens vi ventede på båden kom en anden pige, Maria. Hun er også svensker, men har været i Melbourne det sidste halve år. Der skete noget magisk mellem os tre. Da vi kom ombord på båden strømmer alle amerikanerne med pizza'en mens Frida, Maria og jeg sniger os op i baren. Mm, det var tilpas lækkert og starten på en fantastisk aften! Jeg starter med en GT, men slår mig efterfølgende på øl, da det er nemmere at danse som en freak med en øl, end det er med en drink. I hvert fald hvis man ikke vil spilde, hvilket naturligvis er målet. Billedet er fra Cruisen. Kl. 10 sluttede crusien og vi smuttede på en lækker, lummer, $ 3 bar. Det var skægt! Vi var alle klædt ud som freaks, hvilket bare gjorde det federe. På et tidspunkt beslutter vi os for at rykke videre. Det ender så med kun at være Frida, jeg og 2 random dudes. Maria, som i øvrigt var iført i meget smukt hårbånd, blev ikke lukket ind på bar nr. 2, da hun åbenbart var for stiv! Jeg var rystet! De kan rent faktisk afvise en, selvom man bare er i tilpas godt humør, dømt efter skandinavisk standard. De kan også nægte at servere for en i baren og smide en ud. Bar nr. 2 var åbenbart "the place to be" for asiatere! Frida og jeg var de eneste der var klædt ud og vi er europæere, så vi skillede os ret meget ud! Den ene fyr var en ung amerikaner, som var helt fjollet med Frida og den anden var en svensker, som læser i KBH og som var ualmindelig kedelig. Jeg kunne på ingen måde hive ham op i gear! Alt for meget arbejde på den tid af døgnet! Jeg var retur i Bondi omkring kl. 2.30.
Jeg fik mig en god nattesøvn og vågnede kl. 11.30. Endelig har jeg fået smadret mit jetlag! Jeg var ret syg, men skal ud på skolen for at få mig det 4. fag og et studiekort. Det kom til at ske, selvom det var lidt af en kamp. Jeg mødtes med Frida og Maria på uni. De var begge jævnt presset. Frida og jeg besluttede os for at smutte i biffen om aftenen. Vi fik os lidt sushi og så efterfølgende Batman! Der var ok fart på den film! Ej, hvor var det lækkert. Nærmest majestætisk ;) Da jeg kom hjem blev jeg budt velkommen af to tilpas stive roommates! Jeg tror de havde klaret sig igennem 8-9 flasker vin og de syntes bestemt at jeg skulle joine. Under andre omstændigheder havde jeg sprunget til, men der stod nærmest snot ud af ørerne på mig, så det blev et nej. Jeannie hookede mig dog op med nogle lækre, røde piller, så jeg fik da sovet 10 timer i streg den nat.
Lørdag sov jeg det meste af dagen. Jeg fik dog lige set genudsendelse af OL åbningscermonien! Jeg må sige at jeg er en smule forvirret over, at det ikke var Rolf Sørensen der tændte OL faklen. FAIL! Om aftenen kom Natasha, så hun kunne se hvor jeg bor. Vi hyggede med film.
I dag har jeg det lidt bedre, men er stadig ikke helt på toppen. Jeg skal ud og spise med Dreyer, en Svega kollega. Det skal nok blive fab. Jeg skrider på apoteket nu. De har ok stærke sager hernede. Det skal udnyttes og godteposen skal fyldes.
Konklusion: Det går stadig godt på trods af sygdom, men det er for alvor ved at synke ind, at jeg ikke bare er på ferie, men rent faktisk skal bo her! Vildt mand! :) Jeg savner jer!
- comments
Kristina Skalberg Hej Julie Fantastisk blog! Dejligt at høre om dine oplevelser. Take care! Knus fra DK
Julle Mange tak, søde Kristina :) Jeg håber alt går godt derhjemme. Knus