Profile
Blog
Photos
Videos
Halløjsa alle sammen :)
Så blev det allerede tirsdag, og vi forlader i aften Australien efter 6½ dejlige uger og starter 3 forhåbentlig lige så spændende uger på New Zealand. Dagene her i Perth, siden vi ankom med bilen lørdag morgen, er gået rigtigt stærkt. Lørdag startede vi med at gå ned til et selskab, som skulle hjælpe os med at booke en guidet tur rundt på New Zealand. Det gav en lille smule problemer, da ingen af turene, som indeholdt alt det, vi gerne vil se, passede ind i vores skema. I stedet valgte vi to guidede ture, først en på Sydøen, så en flyvetur fra Christchurch til Auckland, og derefter en guidet tur på Nordøen. Da vi endelig havde besluttet os, kom der sørme nye problemer. På grund af tidsforskellen mellem Australien og New Zealand kunne de ikke booke vores sæder endnu, så vi måtte komme tilbage søndag i stedet. Resten af lørdag blev brugt til at gå rundt i smukke Perth og lige tjekke et par enkelte butikker ud.
Søndag fik vi heller ikke styr på turen til New Zealand, da der endnu engang var problemer med tidsforskellen - men vi har snart haft så mange problemer på vores tur, så vi ikke kan gå i panik mere, vi måtte jo bare komme tilbage mandag og håbe på, at der var pladser til os. Omkring middagstid søndag startede vi en 2 timers gåtur rundt i Perth, som blev foreslået af vores uundværlige bog "lonely Planet - Australien", og det var den smukkeste gåtur nogensinde, alt fra moderne arkitektur til gamle brandstationer, kirker og bjergbestigning midt inde i byen. Turen endte i Kings Park, som er verdens største bypark (ja, større end Central Park i New York), hvor vi solede os og slappede af på græsset.
Mandag fik vi endelig styr på New Zealand turen, og der var heldigvis rigeligt med plads på begge holdene, så vi skulle gerne have betalt stort set resten af vores rejse nu - dejligt. Derefter udnyttede vi, at det var mandag, så alle butikkerne var åbne - det betød, at resten af dagen stod på shopping og handel af lidt julegaver - for selvom her er omkring de 30 grader og skyfri himmel, er de stadig i gang med at hænge engle og gran op i alle gaderne - det er en meget underlig følelse for os danskere. Mandag aften gik vi ud og spiste og nød hinandens selskab.
Tirsdag står frokosten på kænguruburger, hvorefter vi skal ud og spise vaffler. :)
Mange men de sidste tanker fra Australien, Ann og Julie
- comments