Halløj DK og resten af verden. Så har vi brugt et par dage i Kalbarri, bestemt et besøg værd. Vi så Nature’s Window, som var langt flottere end billederne viser. Det var ubeskriveligt. Efter at have set Nature’s Window begav vi os ud på en 8 km lang gåtur på klipperne. Det var helt fantastisk. Vi så alt fra bjerggeder til de smukkeste små sten. Vi nød gåturen, hvor vi fik set endnu mere af det anderledes landskab. Det er ubegribeligt, hvordan naturen bærer sig ad med at fremstille noget så smukt. Klipperne var i forskellige farver, som også kan ses lidt på billederne. Efter 8 km, nærmede klokken sig 12 og vi tog en slapper. Desværre bliver temperaturen i nationalparken omkring de 50 grader på en god dag, så det var ulideligt. Vi besøgte derefter z- floden, men der var det så varmt, vi ikke orkede og gå 2 km mere… Derefter forlod vi parken for at vende tilbage til Kalbarri, med ganske lidt benzin. Vejene i parken var en stor omgang huller, ganske dejligt at blive rystet igennem i 3 timer..  Fredag stod vi tidligt op for at overvære pelikanfodring på stranden. Sikke nogle store fugle. Det var utrolig sjove at se på, de havde bl.a. meget gule øjne og stor sorte fødder. Efter en lille pelikanfodring tog vi endnu en 8 km gåtur ud til Rainbow Jungle, hvor vi så de farverigeste fugle i smukke omgivelser. Dog kunne vi ikke andet end at grine, da vi på tilbagevejen så nogle af fuglene i det fri.. Man behøver ikke betale for at se det smukke dyreliv i Australien. Så stod resten af dagen ellers på max hygge. Det var jo fredag og Ann blev 19 et halvt. Dog var hun ikke glad for den konstatering. Lørdag(d. 23) har vi været her i 4 uger, hvilket er gået stærkt. Vi tager fra Kalbarri og videre op mod nord. Vi regner med at overnatte ved Highway’en, hvorefter vi gerne skulle ankomme i nærheden af Denham i morgen eftermiddag. Men fra nu af og frem til frokost står den på nedpakning af vores ting og ellers slappe af den sidste dag i Kalbarri. Da vi kørte op af Highway’en om eftermiddagen løb der en struds ud på vejen, igen noget man ikke lige forventede.Så ankom vi til Nanga efter at have overnattet på Highway’en. Her var skam ingen billige steder, så vi er lejet ind på noget så fint, som et ressort. Her skal vi nyde vejret, stranden og på udkig efter delfiner og hvaler. Vi må bringe uheld med denne bil, for på vej til Nanga skriger Ann hysterisk da Julie kører et KÆMPE (over 1 meter) firben over, som Julie mener, er en gren på vejen. Så slog vi også det første dyr ihjel. Dog mener Julie stadig, vi ikke slog det ihjel, så vi må kigge efter det på tilbage vejen. Der står ikke meget om denne by i vores ellers så fantastiske Lonely Planet bog. Men denne by har en strand, som ikke består af sand, men derimod muslingeskaller. Det kan ikke beskrives, hvor flot det ser ud. Men det er i hvert fald noget man ikke har set før. 25. oktober, vi har nu opholdt os i Australien i en måned, hvor vi senere i dag vil forlade tomme Nanga og drage mod Denham. Denham er den by i Australien, som ligger længst mod vest. Her har vi bestemt at blive 3 overnatninger, hvor vi vil besøge Monkey Mia. I Monkey Mia kan man opleve fodring af delfiner. Vi er så heldige, noget personale på ressort gav os adgang til internettet, så vi har gratis internet for en stund, derfor en lille hilsen fra det øde Nanga, nu med Internet. Mange tanker fra de to skøre.Ps. Her til morgen var der en strudsemor med sine 6 små unger i baghaven. Så sødt!