Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle hjemme i kolde DK. Så har vi afleveret vores bil efter 3 uger. Vi har oplevet en del på vores rejse indtil videre. Efter sidste opdatering har vi brugt 6 dage i Denham, som er den vestligste by i Australien. Her besøgte vi ”little Lagoon”, det tog 1 time og gå rundt om den. I denne lagoon var der bl.a. en fisk, som slår dig ihjel med sin gift, hvis du kommer i kontakt med den. Så ud og bade skulle vi ikke, selvom det turkise vand fristede. Dagen efter tog vi til det lokale akvarium, hvor vi fik en masse informationer om de forskellige dyr der lever i Shark Bay, som er det farvand omkring Denham. Vi skulle da også lige besøge Monkey Mia, som er et ressort, hvor man kan fodre delfiner. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse at stå 2 meter fra vilde delfiner. Sidste dag i Denham blev brugt ved Eagle Bluff, som er et fredet areal med den smukkeste udsigt ud over havet. Her er sandet delt op i flere forskellige farver, lige fra rød til sort. Vi nærmer os sommeren så temperaturerne stiger og stiger, i Denham er der omkring 35 grader i skyggen. Efter Denham vendte vi bilen om for at drage tilbage mod Perth. Første stop blev den lille men charmende by, Northampton. Her oplevede vi det første Railway fremstillet i WA. Alle butikkerne var gamle og lignede mest noget fra en britisk sort/hvid film. Vores næste stop blev Dongara. Her nød vi stranden ved solnedgang og gik i hedende varme ud til en berømt flod, der skulle have sorte svaner, dog var floden TØMT for alt liv. Sidste nat inden Perth blev brugt i Batginarra, hvor der var uendelig mange fluer og omkring 40 grader varmt, hvis ikke varmere. Her blev vi inviteret ind i en campingvogn (deres svar på en bolig) af dem som arbejdede der til en omgang poker, I har ingen ide om, hvor langt ude på landet vi var! Da vi så skulle forlade ”byen”, kørte vi glade af sted om morgenen og nåede hele 60 km, før vi opdagede, at vi havde glemt et bord, som hører til bilen – flot! Vi måtte derfor vende bilen om og køre 1 time ekstra (120 km) for at hente det skide bord – så kan vi jo lære at huske. Da vi ankom til Perth, havde vi stadig to overnatninger i bilen, som vi brugte til at gøre den ren. En af aftnerne havde vi bestemt, vi ville i udendørs bio. Desværre var de ikke åbnet endnu, så vi lagde os op på bilens tag og så film på PSP’en. Jo jo, det var skam hyggeligt. Vi skal nok opdatere jer en ekstra gang inden vi på tirsdag forlader Australien. Knus Ann og Julie
- comments