Kære læsere.

Jeg synes det er på tide, at jeg afslører lidt om, hvordan de første to uger af mit midlertidige liv i Uganda har været. Jeg er her nu på min 16. Dag og efter to ugers op- og nedture er jeg langsomt ved at vænne mig til min tilværelse i Tororo.

Vi ankom til Tororo d. 07/02 og tjekkede ind hos familien Omella. Vores mor, Janet/Mama er supersød. Hun har så 6 børn; Marion, Casiphar, Junior, Mirako, Beatrize og Poul. Den sidste har vi ikke mødt og Beatrize bor andetsteds i nærheden med Maya og Victoria som logerende. Der bor Mirako også. Hos os Bornholm gengæld også fætrene Patrick og Joseph. Afrikanske familieforhold er sindssygt forvirrende, og familier bor sammen på kryds og tværs lige i nærheden af hinanden.

Da jeg først kom hertil var jeg i ekstase. Det var så fedt at opleve en ny kultur og et nyt sprog (faktisk 3+, div. stammesprog) selvom det kunne og stadig er lidt irriterende når de kommer til at samtale på stammesprog.
Jeg kom dog i løbet af få dage ned i et hul, for selvom det var spændende at spise nødder og bananer til morgenmad, og selvom det var sjovt at møde nye mennesker, og selvom det var en spændende udfordring at huske malariapiller dagligt for ikke at.. Jaa.. Dø, så var det bare ikke Danmark. Og jeg ser mig selv som en rimelig åben fyr, med en eventyrlyst og en lyst til at være til stede i nuet, men når man går fra et dansktalende fællesskab på 17 unge i Kenya til en fattig landsby i Uganda, så rammer hjemvendte bare på en måde man ikke kan forestille sig. Og ikke kan forudsige. Jeg har især savnet min mor, min far, min søster, min bror og min kæreste, og efter et par dage, fik jeg også et par dage hvor det slog fuldstændigt klik.
Det hang også sammen med at det børnehjem, som vi skulle have arbejdet på var gået fallit og var lukket. Alt var faktisk noget lort de dage.
Men tingene går fremad og man skal overvinde nogle barrierer. Med alle de søde nye bekendtskaber er det let at holde sig oppe, når man efter den første uge har vendt sig til, at man ikke skal hjem foreløbigt.
Alex, det oprindelige børnehjems leder, er det mest søde, børneelskende menneske, jeg nogensinde har mødt. Han lever og ånder for at hjælpe børn, efter sin egen katastrofale opvækst. Bobbi, en engelsk pensioneret missionær har altid åbent hus med sin roommate Joyce, hvilket jeg benytter mig af, da de både har KOLDT vand, guitarer og godt selskab. Pastoren på Sørens skole er også Nice og havde os med ude at spille golf så sent som i forgårs. Der var aber og en ko på banen.

Der er mange flinke mennesker, som i stor stil hænger sammen med familiens netværk i kraft af deres kristne aktiviteter. Her er vi ateister de sande freaks.

I sidste uge startede vi på et nyt sted, og der er derfor også styr på arbejdet, hvilket betyder meget. Jeg, Maya og Vikki arbejder nu på Smile Africa, et rehabiliterings program for børn, der lever på gaden, er forældreløse, er forsømte og i det hele taget børn, der ikke har fået en ordentlig barndom forærende. De tisser hvor de står og slår hinanden og børn der skulle gå i High School går kun i det, der svarer til 3. Klasse. Det er et rigtig hårdt sted at arbejde, og børnene mangler omsorg, men så meget desto mere er der grund for os til at arbejde der og være til stede i de kære ungers liv.

Livet i Uganda er anderledes. Det er simpelt og langsommere og så alligevel ikke. Jeg elsker at være her, men det var også hårdt at komme dertil, for det er et reelt slag i hovedet at lade sig adoptere af en ny kultur. Jeg har lige over to måneder tilbage og vil prøve at få skrevet en masse indlæg om forskellige dele af min tilværelse. Det er nemlig svært at få det hele med her. Jeg har også skrevet et par sange i Kenya som jeg vil lægge ud til jer. Blandt andet en om indtrykket anden afrikanske slum.
Det her er ellers hvad i får indtil nu.

Det der med billeder fra iPad giver mig problemer så har bare valgt et af Kilroys billeder af en abe..

Anna, jeg savner dig
Sørens forældre, Søren har det godt og har ikke indtil nu ramt hjemve reelt.
Mor og far, jeg savner jer også og i gør mig lykkelig hvis I på min hjemkomstsaften kan sørge for friskbagte boller, primadonna ost og god rødvin.

Over and out..