Profile
Blog
Photos
Videos
Stod op kl. 7, vi skulle møde kl. 8 nede i dykker shoppen for ellers at hoppe i udstyret og lære at dykke i poolen (jeg har dykket før, så vidste mere eller mindre hvad det hele gik ud på, men rart at få det hele genopfrisket igen).
Efter at have brugt en hel time på at gå hele udstyret igennem og checket, dobbelt checket, checket hinandens udstyr og fået godkendt vores check af Alex (vores instruktør) fik vi lov til at hoppe i børnebassinet hvor vi stod og snakkede lidt for derefter at komme ned under vandet. Vi havde en masse færdigheder vi skulle arbejde med, og det blev godt gennemarbejdet det hele. Meget af det er basis latterlige ting, men alligevel ting som man skal kunne HVIS alt ikke lige går som man har regnet med. Det var sjovt nok, men poolen var godt nok ikke ret stor når der skulle være plads til 19 dykkere, 4 instruktører og et par tilfældige badende resort gæster. Vi blev færdige med at lege i poolen kl. 13:50, og vores teori modul nr. 1 startede kl. 14:00. 10 min til at smutte ned i 7/11 og hente en toast og et par is kaffer. Fin frokost. Eneste problem var at vi var totalt trætte, det havde været 6 meget anstrengende timer med helt vildt mange instruktioner og en masse ting at huske på.
Vores teori gik ud på at vi skulle gennemgå vores hjemmearbejde og vi fik nogle nye ting at huske på. Vi så et par videoer og fik en times lang peptalk af vores dansende instruktør (Anthony) omkring hvorfor at det var MEGA FEDT at dykke og at vi selvfølgelig skulle vælge Advanced Diving når vi var blevet færdige med vores kursus.
Klokken 18 var vi godt og vel færdige og klar til at hoppe i seng, men vi skulle lige have lidt mad først sammen med Canadierne (Jayleen og Alex). Gik hjem og lavede halvanden times lektier (ikke lige hvad jeg var i humør til), og faktisk var det ret svært. Skulle lave noget planlægning og nogle udregninger som jeg først skulle læse mig til hvordan man gjorde, så det var lidt anstrengende og svært, men fik det da lavet og forstået, det er det vigtigste.
Sov kl. 20:30
- comments