Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Koh Tao sammen med det Canadiske par sen middag. Vi satte vores ting, blev fulgt ned i receptionen og fik bestilt dykkerkursus til mig (Jonas) og dem. Introduktion og video ville blive vist kl. 17:00. Vi blev vist hen på vores deluxe garden view værelser og fik pakket ud, spist lidt sen frokost og så skulle jeg ellers op i klasseværelset og have lidt introduktion til dykning. Det viste sig at der var 19 der skulle starte med at dykke i dag, ret mange faktisk når man tænker på det er lav sæson. Vi fik et par inspirerende ord med på vejen af vores ekstremt over gearede 45-årige halvskallede x-dansende britte med gule brilleglas. Jeg siger jer at han var livlig i hans sprog og kropssprog, han sprang bogstavlig talt frem og tilbage mellem rækkerne og gav os hans livlige version af hvorfor dykning er det bedste i hele verden. Meget spændende. Videoen om dykning var derimod ikke særlig spændende og varede i aaaalt for lang tid, men det hele skal jo med.
Vi gik ud og spiste sen aftensmad med canadierne og gik så ellers forholdsvis tidligt i seng, vi var trætte efter 9 timers transport til Koh Tao. Nåe ja, vi skulle også lige lave 8 siders spørgsmål som referede til bogen og videoen vi så. Heldigvis tog det ikke mere end en times tid.
- comments