Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Hej!
Endnu engang må vi erkende over for os selv (og jer), at vi ikke har været heeelt gode til at få skrevet blogindlæg og til at opdaterer bloggen ;). Dette skyldes det dyre internet og fordi vi egentlig ikke laver så meget her på Koh Phi Phi.
Vi slapper af ved poolen og sveder i solen. Dog har vi lavet bare en lille smule.
Vi tog på en hel dags snorkel/ø hop - tur. Vi sejlede med en lidt større long-tail boat. De førstre tre stop på turen, var steder hvor vi skulle snorkle. Det var nogle utroligt smukke steder. Vandet var krystal klart, så man kunne se koralrevet omkring os. Hvis vi kiggede lidt videre kunne vi se en smuk hvid sandstrand og nogle fascinerende, voldsomme og stejle bjerge. Det første sted var rigtig godt at snorkle ved. De næste to steder var mindst lige så flotte, men desværre var der alt for lavt. Man blev nød til at have svømmefødder på, for ikke at skærer sig på korallerne. Det gav et mindre problem for mig (Tascha), da jeg simpelthen ikke kan finde ud af at bruge disse. Derfor blev jeg på båden og tog billeder.
En anden dårlig ting ved at vi stoppede et så lavt sted, var at guiderne overhovedet ikke havde respekt for korallerne. Båden ramte flere gange korallerne og ankeret blev da også lige sat fast under nogle koraller. Samtidig bad de os heller ikke om at passe på korallerne, hvilket resulterede i, at nogle englændere stod og hoppede og danskede på korallerne. Meget respektløst.
Efter de tre snorkelstop tog vi til Bamboo Island, for at spise frokost. Det var en køn ø, med endnu en smuk strand. Det mindede faktisk lidt om en øde, dansk campingplads, med lidt telte rundt omkring og nogle træer der kunne have været danske, men på en god måde. Meget charmerende.
Herefter skulle vi til Monkey Beach. Som navnet også hentyder til, var det en strand med aber. Og ganske rigtig var der masser af abe. De var fra 20-50 cm høje. Ja, engentlig ganske små, men alligevel ret skræmmende. Der var en masse folk på stranden, det ene øjeblik grinede de, det næste øjeblik løb de væk fra aberne, der forfulgte dem.
Folk troede de kunne løbe ud i vandet, uden at aber fulgte med, men nej nej, aber havde lært at svømme, så de fulgte efter. Ganske sjovt scenerie at kigge på.
Guiderne gav os noget frugt vi kunne give til aberne og Jonas fik kastet noget frugt til dem.
Men vi var meget forsigtige, da vi ikke havde noget ønske om at blive bidt, og det var klogt. For det viste sig, at der var en fra vores båd, der rent faktisk blev bidt.
Da vi skulle til at sejle videre, kom der to mænd hen til båden, for at spørge om de kunne få noget vand.
De var sejlet hen til stranden i en kano, og kæmpede nu for at komme væk. Hver gang de gik hen imod deres kano, kom aberne løbene efter dem. Den nye vand de lige havde fået, snuppede aberne og de var næsten lige ved at snuppe deres taske også. Så fik de to mænd ellers skræmt aberne væk, og skyndte sig ud med kanoen i vandet. Det var nok ikke så morsomt at være dem, men det var morsomt at kigge på. :)
Til sidst gik turen til Maya bay. Her er filmen "The Beach" blevet optaget. Vi så frem til at se denne strand, især da jeg (Tascha) lige har læst bogen.
Men først skulle vi lige kæmpe os der over.
Vi stoppede et sted med nogle store bølger. Vi skulle svømme omkring 70m, hen imod nogle bjerge, hvor der var en trappe vi skulle op af. Bælgerne slog meget hårdt op imod de her bjerge, og det var meget svært at komme op på trappen. Der var ikke rigtig noget sted man kunne stå ordentlig fast, inden man stod på trappen. Vi havde kun nogle slatne reb at holde fast i, mens vi kæmpede for at finde fodfæste på de glatte og skarpe klipper.
Det var lidt voldsomt, men vi kom op. V i havde ikke taget sko på, så det blev en lidt hård tur for fødderne. Da vores fødder endelig ramte sandet, var det utroligt smukt. Vi var omringet af høje og stejle bjerge, og frodige planter. Men da vi endelig kom til "The Beach", blev vi lidt skuffede. Det var ikke helt som vi havde forestillet os, og jeg gruede allerede for svømmeturen tilbage, så vi gik hurtigt tilbage.
Svømmeturen tilbage var lige så ubehagelig og jeg skulle flere gange tage mig selv i, ikke at panikke helt. Jeg havde dog redningsvest på, men Jonas havde ikke, men endelig kom vi op på båden.
Derefter brugte Jonas lidt tid på at snorkle rundt - jeg skulle i hvert fald ikke derned igen! :) Jonas fortalte dog, at det var et flot sted at snorkle, dog med lidt for meget strøm.
På sejlturen kom vi også ud i nogle store store bølger. Sådan nogle VIRKELIG store bølger. Men vi blev nød til at stole på vores kaptajn - han måtte da have styr på hvor meget båden kunne klare, og vi kom da også alle hjem i ét stykke.
Vi var trætte da vi kom hjem, efter dagens anstrengelser, men vi havde mødt et engelsk søskendepar på båden, som vi skulle spise med om aftenen.
Så vi slæbte os ud af døren en times tid efter, og det var et held vi gjorde det, for vi havde en rigtig god aften.
De næste 2 dage/aftner tilbragte vi også sammen med James og Sarah. Nogle meget søde mennesker. Vi har fået snakket en hel masse engelsk, og har endda fået afvide at vi var rigtig gode til engelsk. Det var rart at få afvide, af nogle englændere. Vi snakkede så godt med dem, at da de tog videre, aftalte vi at mødes med dem et andet sted, på et senere tidspunkt.
Det var rigtig dejligt at have så godt selskab, i nogle dage.
Vi kom også i snak med en dansk familie, et forælder par med deres to piger på 6 og 8. De var også rigtig flinke, og vi fik nogle rigtig gode tips og råd af dem, hvor vi skulle tage hen som det næste. Samtidig gav vi også dem nogle råd. Vi vælger faktisk at tage derhen, hvor de selv kom fra. Det er sjovt at rejse ud fra rejsetips og råd.
Som jeg tidligere fortalte har vi ikke lavet så meget på Koh Phi Phi. Der skete nemlig det, at da Jonas en tidlig morgen, med tømmermænd, skulle på toilet, slog han sin fod på dørkammen. Det resulterede i en stor flænge under hans storetå. Vi gik på det lokale hospital, for at få kigget på det. Der fik han såret renset, og fik noget antibiotika. Vi havde dog vores tvivl omkring nødvendigheden af antibiotikaen, da vi tidligere har fået afvide, at de vil sige at du skal tage antibiotika næsten uanset hvad. Men vi ringede til fosikringen, og fik af vide, at det var okay.
Så pga. Jonas fod, kunne vi ikke rigtig lave så meget andet, end at ligge ved poolen. Men det var da også ganske rart :)
Alt i alt har vi nu stadigvæk haft nogle dejlige dage, her på Koh Phi Phi.
Nu tager vi til Railay beach, som ligger på fastlandet.
Kærlig hilsen
Jonas og Tascha
- comments