Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen, her kommer lige en blog bestående af 2 dage i én.
Søndag d 6/6
Vi stod op i god tid, ved en 9 tiden og spiste en ordentlig morgenmad hvorefter vi blev hentet af en taxi til lufthavnen kl. 11.
Chiang Mai lufthavn er meget lille, men den flyver også kun til 3 destinationer.
Vi kommer ind i flyet som er ca. ¾ fyldt, så der er masser af plads til at brede sig. Vi havde ikke fået vinduespladser som standard, men det kunne vi hurtigt få. Turen tog kun lidt under 2 timer og udsigten oppe fra flyet var rigtig flot.
Da vi landede på Phuket (thailands største ø) regnede det helt vildt.
Men modtaget som konger blev vi, ligesom i Chiang Mai var der utroligt mange folk der sloges om at få lige netop os som kunder til, ja hvad som helst. Da takkede nej til alle og kom mere eller mindre helskinnet igennem lufthavnen stoppede vi lige op som vi plejer for at danne os et overblik. Vi har nemlig fundet ud af at vi finder en masse bedre tilbud ved at kigge lidt rundt inden vi siger ja til noget. Og ganske ja, i stedet for at give 500 baht for en taxa fandt vi en bus til 85 baht pr person. Vi skulle dog bare lige vente lidt, men det var også ok, vi skulle ikke nå noget.
Da vi ankom til Phuket by troede vi virkelig ikke at det var en ø, den var bare så ødelagt og grim. Der hvor vi boede var der praktisk talt intet i nærheden andet end en masse små underlige butikker. Et sted blev vi enige om at det var dagligstue / butik / toilet, det var ikke til at finde ud af hvad der lå rundt omkring os. Men hvad faen, vi skulle kun lige overnatte der og så videre til Phi Phi.
Vores værelse kostede 100 kr og var forholdsvis nyt og meget pænt med masser af plads, og gratis internet. Ærgeligt at det lå sådan et skod sted, men det er nok også grunden til at det var så billigt.
Vi fik fundet noget at spise, set lidt TV og så gik vi i seng.
Mandag d. 7/6
Vi stod op kl. 9 og prøvede (hårdt) at finde noget morgenmad, da vi endelig fandt noget var det en underlig thai restaurant med nogle klamme halvstegte kolde spejlæg, så vi nøjedes med syltetøj på toast.
Vores taxa kom kl. 13 og vi kørte i under 10 minutter for at komme til havnen hvor vi skulle videre (ret heldigt faktis, eftersom vi ikke vidste hvor havnen var i forhold til vores hotel). Båden skulle være en hurtig båd, den sejler 48 km på lidt under 2 timer.
Da vi kom ombord opdagede vi hurtigt at der var MANGE turister ombord, faktisk det største antal vi har set indtil videre nogen steder. Dette syntes vi godt om.
Vi fik søsygepiller, og tog den begge selvom vi vidste at vi ville blive rigtig trætte af den. Søgangen var simpelthen så utrolig voldsom, bølgerne enorme og vi sejlede imellem den så vi vuggede voldsomt. Prøvede at sidde ude på dækket men blev oversprøjet af vand hele tiden :)
Helskinnet ankom vi til Phi Phi og bliver desværre ikke mødt af en dejlig strand men en industri-strand med mole og en masse både.
Phi Phi blev fuldstændig ødelagt af tsunamien i 2006, den thailandske regering forbød nybygningen på øen og overvejede at lave den til en nationalpark, men der blev alligevel bygget på livet løs og så blev øen en turistattraktion igen på ingen tid. Påtrods af de mange menneskeliv tsunamien krævede bragte den også en masse godt med sig. Phi Phi havde store problemer med drikkevand, kloak og affald. Alt dette blev skyllet væk og blev nødt til at blive genopbygget, og nu fungerer det bare som det skal. Desuden skal man som besøgende betale 4 kr pr person til et eller oprydnings program her på øen.
Vi går ca. 700 m op af stranden på nogle lagte fliser og igennem en masse butikker for at komme til vores hotel. Det ser rigtig flot ud fra stranden med en kæmpe pool og en masse små huse, det er så en af dem vi skal bo i. Prisen er ca. 350 kr pr nat. Et af de dyrere steder vi har boet, men der er faktisk heller ikke mange andre muligheder her på øen, alt er bare dyrere...
Vi finder noget aftensmad, Tascha får sand i sin mad pga. noglsmå japanske børn der leger på stranden, så vi får rabat og slipper for ikke ret meget. Dejligt. Tager en drink på en hyggelig bar med noget godt musik og et ikke så godt ild show og går hjem for at tage en øl på vores hyggelige terrasse.
Nu vil vi gå i seng og se frem til en heldagstur rundt på øerne i området i morgen.
Kærlig hilsen os.
- comments