Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev toilettet endelig fikset. Yes sir! Tirsdag formiddag, tog Echo, en af engelsklærerne som er i min klasse, mig og Vegard med hen foran vores lejlighed, hvor vi mødte en håndværker. Det tog ham godt 20 minutter at få fikset toilettet. Det har vi nu gået og nydt i to dage nu, og det virker stadig, Succes og End of story, so far.
I går var vi så, for første gang siden ulykken med Sarah, som brækkede armen, på rollerdisko igen, Vegard, Leanne og jeg. Jeg må indrømme at jeg var ret skeptisk omkring at tage derhen igen. Det siges nemlig at også tidligere TTC-deltagere er kommet galt afsted på præcis samme rollerdisko og som følge af det har måttet tage hjem. Så hvorfor udfordre skæbnen en gang til. Det gik jo ikke ligefrem optimalt sidst. Vi jokede ret meget med det inden vi tog derhen. Men pludselig var det alvor, og jeg stod der, ansigt til ansigt med den frygtindgydende rulleskøjtebane, på et par ret tvivlsomt bundede rulleskøjter, indhyllet i høj teknomusik og hvinende kinesere, som hvirvlede ud og ind mellem hinanden, med blinkende og lysende hjul. Nåh, men der var jo ikke andet for end at begive sig ud på den farefulde færd. Det lykkedes at manøvrere mig udenom de største farer, selvom det var tæt på et par gange. Og jeg kunne ånde lettet op efter godt tre kvarters rulleskøjteløb, og de obligatoriske billeder, som to fnisende kinesiske piger ville have taget sammen med Vegard og jeg. Så denne gang slap vi heldigvis fra det sagnomspundne sted med skrækken, og uden nogle større skræmmer. Leanne slog halebenet lidt, men det var vist ikke så slemt.
Vi har også været oppe på bjerget igen, hvor den glubske cheferhund holder til. Denne gang gjorde den dog ikke tegn til noget angreb
Så nogle gange gør det måske ikke noget at man prøver skæbnen lidt af. Man skal jo kunne føle at man lever.
Og vi har nu overvundet tre ting i denne uge allerede, ja det er ikke så lidt man får udrettet her...
Lige nu sidder sidder jeg på min altan, og nyder varmen fra den brændende sol. Jeg sidder dog i skyggen af mit vasketøj og det gitter, som formodentlig skal forhindre en fra at springe ud, her "fra femte sal", (som Kim Larsen så fint synger i Midt Om Natten). Ikke at jeg overhovedet har nogen intentioner om at gøre det. Næh, jeg har undrer mig bare over hvorfor de egentlig er der, de her tremmer. Der er jo i forvejen et gelænder i en rimeligt fornuftig højde, og sikkerheden her i Kina er da ellers normalt ikke noget at prale af. Men her har man åbenbart valgt at sætte alle kræfter ind for at undgå at lærerne, som bor i de her lejligheder, skulle vælge at tage springet.
Jeg har i nogen tid gået og tænkt på, hvordan de kinesiske lærere mon har det her på skolen. Jeg selv trives jo fint i kindergarten efterhånden, men jeg er så småt begyndt at kunne ane en vis utilfredshed over skolen og eleverne, hos nogle af de andre lærere. Først var der Echo, som syntes at eleverne var lidt uartige. Vegard og jeg brugte så toiletsituationen til at snakke med hende om livet som lærer i kindergarten, og det er bestemt ikke lutter og lagkage, det hele.
Vi startede med at spørge hvor langt tid hun arbejder hver dag. Første svar var, "alt for meget". Vi fik så at vide at hun er i kindergarten fra 7.30 morgen til omkring 7.00 aften. Altså en arbejdsdag på godt 12 timer, hvor arbejdet består i at skulle passe på de samme larmende og forstyrrende unger, dag ud og dag ind. Jeg spurgte henne så hvor hun egentlig bor henne når hun ikke er i kindergarten, og forventede at hun svarede at hun boede i et af de andre lejlighedskomplekser, som ligger her på campus. Næh nej, svaret var at hun bor oppe på toppen af kindergarten bygningen. Dvs. hun har et lille værelse på størrelse med halvdelen af Vegards og min stue, som hun deler med en anden kvindelig lærer i kindergarten. Det kan man da kalde at dedikere sig 100% til sit job. I det øjeblik følte vi altså med hende. Ikke så mege på grund af størrelsen på værelset, næh fordi hun bor på toppen af kindergarten. Hver eneste morgen siden vi kom til skolen, har vi været plaget af denne enerverende morgenhymne nede i kindergarten, som starter 7.30 præcis og slutter igen godt 40 minutter senere. Hver morgen når vi nærmer os kindergarten i tidsrummet mellem halv 8 og 8, kan vi godt 100m fra kindergarten så småt begynde at høre de første toner, som vi nærmer os bliver det højere og højere og tilsidst er det decideret ulideligt. Og det er ikke bare en lille stille morgenhymne, nej det er en melodi, som skærer lige igennem marv og ben, og hvis børnene og lærerne ikke vågner af sig selv, ja så skal denne serenade nok sørge for at de kommer op af fjerene. Ja som Vegard sagde om Echo "stakkel".
Hun er dog rigtig flink og faktisk en af de bedste engelsktalende lærere vi har mødt på skolen. Hun slår endda lærerne i primary og highschool, klart på engelskkunstskaber, hvilket er lidt foruroligende. Hun er dog også helt nyuddannet i engelsk fra universitetet for et år siden og dette er hendes første job. Men hun kan godt lide sproget og ser kun engelsk og amerikansk tv, når hun altså har tid.
Ja, hendes tilværelse her på skolen er en smule anderledes en den Vegard og jeg lever. Vi har i alt 2 undervisningstimer om dagen, lidt kontortid og så er det egentlig det.
Men der er åbenbart også stor forskel på at være lærer kindergarten og highschool her på skolen.
En lærer, som tog os med ud at spise en af de allerførste dage vi var på skolen, hedder (eller vil gerne kaldes) Mr. Lee. En fantastisk personlighed. Utrolig venlig, men i samme øjeblik han får en lille smule indenbors, ja så bliver der råbt af både tjenere og taxachauffører. Vi tog Mr. Lee med ud og spise hot pot den anden aften. Hot pot er i øvrigt rigtig godt, fandt jeg ud af. De forbereder en hel gryde med kød og grøntsager, som de sætter midt på bordet, hvor de har en gas-brænder stående under bordet, som de varmer hot pot'en op med. Når det så er klart til at spise langer man bare til fadet.
Nåh men Mr. Lee, fortalte at han har to lektioner om dagen og så en masse kontortid. Han har arbejdet som engelsklærer siden han blev uddannet fra universitetet i 1998. Han har aldrig lært engelsk på universitetet, dvs. han er selvudlært, ud fra ordbøger og så videre. Ret utroligt.
Han er dog heller ikke så glad for lærertjansen, men det er af en helt anden årsag. Han siger at reglerne for lærere her på skolen er meget strikse. Lærerne må ikke surfe internettet i arbejdstiden, og det er han meget fortørnet over. Han har en kone og et barn i en provins langt borte, som han kun ser i sommer- og vinterferierne.
Både Echo og Mr. Lee er ikke sikre på om de fortsætter lærergerningen efter sommerferien, her på skolen. Her i Kina tegner de fleste lærere kun kontrakter for et halvt år, så jobsituationen er ikke så sikker.
Så tilbage til tremmerne i lejligheden, det kan være de alligevel tjener et formål.
Eleverne lever heller ikke under de mest optimale forhold, selvom de går på en rig privatskole.
Der er godt fem af mine elever som bor i kindergarten hele ugen, det vidste jeg, og jeg spurgte Echo hvor de sover henne. Hun svarede, som det mest naturlige i verden, at de sover i klasselokalet. Jeg havde godt bemærket nogle dyner og puder ligge på et stort firkantet trægulv nede bag i klassen, men jeg troede kun det var til middagsluren. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at de også var beregnet til at børnene skulle sover der om natten.
I kindergarten er der kun én mandlig lærer, udover Vegard og jeg. Han underviser eleverne i nogle kommendoer, som de skal kunne når de kommer over i primaryschool.
Her bliver også undervist i march og så videre.
Primary eleverne bor i et stort lejlighedskompleks, jeg har ikke set nogle af lejlighederne indefra, så dem kan jeg ikke kommentere på. Men jeg ser altid eleverne komme gående om aftenen på lange rækker, fra spisesalen, styret af en af eleverne selv, nogengange lærerne. Her kommer to elever altid slæbende, på kæmpe store baljer med vasketøj.
Noglegange står alle eleverne fra primaryschool, og her snakker vi over tusind, i deres lyseblå træningsdragter og røde halsklud, udenfor primary-bygningen, midt på dagen og hører på taler fra lederen af primary afdelingen, mens de bliver overvåget af lærerne. Echo fortæller at de her for at vide hvordan man skal opføre sig. D.v.s. lave lektier og opføre sig ordentligt overfor sine lærere og autoriteter i det hele taget. Et ret skræmmende syn, også når man tænker på hvad de ellers kan stå og proppe ind i tusindvis af små 10-årige ukritiske hoveder.
Ja det jeg prøver at sige er, at alt det her sker mens børnene er helt små. Men det er vel hvad der skal til for at holde styr på en befolkning på over en milliard mennesker. Der skulle nødigt stilles for mange spørgsmål.
Det er dog positivt at lærerne her selv kan se det. Echo mener at det er helt forkert, både at sende børn i skole fra de er så små, og at den måde undervisningen og skolesystemet er stykket sammen. Hun mener at den måde vi gør det på i europa er langt bedre, og jeg tror jeg giver hende ret. Vegard og jeg har tit snakket om at vi er glade for at vi er vokset op i et samfund hvor det er tilladt at spørgsmålstegn, ja praktisk set, ved alt. Ja det er nærmest en pligt at stille spørgsmålstegn og være utilfreds med det meste i Danmark. Det er lidt svært at vænne sig til her i Kina. Man må ofte tage til takke med et meget mangelfuldt svar hvis man stiller spørgsmåltegn ved noget. Det kan være lidt frustrerende. Folk kan tit virke lidt arrogante, men det skyldes ofte at de simpelthen ikke ved bedre. Det er en af de mange store kulturforskelle man må vænne sig til her i Kina. Vi er i et lukket land, på mange måder.
En opdatering på weekendens eskapader.
Jeg har lagt nogle billeder op fra sidste weekend hvor vi blandt andet mødtes, med en masse fra kurset, i byen Zhonshan, godt to timer fra Shenzhen med bus. Det var rigtig hyggeligt. Folk var kommet alle steder fra, og det var rigtig rart at se en masse kendte ansigter igen.
Denne weekend bliver min første weekend i Shenzhen. Vi tager ingen stæder i denne weekend, men bliver og prøver at få set lidt af byen, uden at der er det helt store stress på. Tror det bliver dejligt at have en weekend, hvor man ikke skal tænke på hotel, men bare kan vågne i sin egen seng når man vil, og egentlig ikke har noget bestemt at skulle tage sig til. Det har jeg savnet lidt de sidste par måneder, men det har til gengæld også været rigtig sjovt at være på farten hver weekend.
Jeg vil her tilsidst ønske farfar tillykke med fødselsdagen i dag. Og morbror Benny, som havde den anden dag. Håber i begge havde og har en rigtig god fødselsdag.
Håber ellers at alle har det rigtig godt.
KH Jonas.
- comments
farfar hej jonas tak for fødselsdagshilsenen ja, du er kommet til en helt anden kultur måske havde vi alle godt af at prøve det, og finde ud af at her ikke er så dårligt endda vi læser din blog med stor interesse og glæder os til næste kh farmor og farfar
Dorthe Hej Jonas. Har lige været på HK-kursus og de kinesere kunne vist godt lære lidt om vilkår på arbejdsmarkedet - de svarer ikke helt til de rettigheder for lønmodtagere som jeg lige har lært om - de kunne godt have brug for en fagforeningskvinde ;o) Dejligt at i har formået at overvinde både store og små udfordringer i hverdagen. Har sendt mail ang. kort. Alt vel her - vi har det skønneste forårsvejr, så idag skal trampolinen op! Ha en dejlig weekend. Kærlig hilsen mor.