Profile
Blog
Photos
Videos
I morgen har vi været to uger i Victor Harbor. Jeg ved ikke hvordan vi kan blive ved med at opleve så mange nye ting hele tiden (på så kort tid) som vi gør. De to uger er fløjet af sted og først nu har jeg fundet overskud til at få skrevet. Vi ankom til Victor Harbor lørdag d. 27.10.12 hvor vi stod af bussen fra Adelaide hvor vi havde taget et fly fra Brisbane og igen havde vi taget et fly fra Hervey Bay. Vi havde regnet med at vi skulle hentes af Jake, men i stedet kom en ældre dame og spurgte om vi var Anne-Mette og Jette. Det var Jakes mor som hentede os fordi hun mente at Jake ikke var i stand til at køre. Jake og nogle venner var åbenbart stadig ved at fejre at Jakes galophest var blevet nummer to for et par uger siden til et galopløb. Det var også på vej hjem i bilen at vi fandt ud af at Jake stadig bor hos sin mor inde i Victor Harbor (det havde han ikke fortalt noget om før). Men vi ankom til huset og selve huset var ret imponerende. Flot nabolag og med en helt fantastisk udsigt til havet som så ud til at ligge lige for foden af bakken. Jake, hans kæreste Harriet og deres venner sad i stuen og var… i ret godt humør. Sarah (Jakes mor) syntes det var utrolig pinligt at vi skulle møde Jake og Harriet for første gang i mens de var godt berusede. Men de virkede rigtig søde og vi blev med det samme tilbudt øl, kage og kiks. Sarah viste os vores værelse som engang har været garage men som nu fungere som et værelse og et opbevaringsrum. I værelset har vi en dobbeltseng og en enkeltmandsseng, men vi bestemte os for begge at sove i dobbeltsengen (hvilket der er kommet nogle gode jokes ud af senere hen). Sarah og hendes kæreste Chris blev nød til at køre os alle sammen ud til farmen for at fodre hestene da de andre ikke kunne køre. Farmen ligger 15 min. fra byen i et virkeligt flot landskab. Stalden ligger for fodenden af en stor bakke/bjerg og Jake har jord hele vejen op ad bakken hvor han også har heste og kvæg til at gå oppe. Da vi kom havde han 37 heste til at gå og der er kun to som han ikke selv ejer en andel af. Alkopop, som er hans vinderhest, ejer han halvdelen af og den anden halvdel er delt imellem fem vennepar. Når en af hestene vinder et løb for træneren 10 % af gevinsten. Jockeyen får 5 % og ejeren/ejerne får resten.
Tre dage efter vi var kommet tog Jake og Harriet Alkopop med til Victoria Derby day løbet som Alkopop var gået videre til efter at være kommet på andenpladsen til et andet løb. Vinderen i Victoria ville få 1 million dollars så det var et vigtigt løb for Jake.
Vi er blevet enige om at grunden til at Jake stadig bor hjemme ikke kun er på grund af hans dejlige mor som både vasker tøj, laver mad og gør rent og også fordi han simpelthen ikke har haft råd til at bygge det hus han gerne vil have ude på farmen. Jake sagde nemlig inden de tog af sted at hvis de vandt ville han bygge sit hus. Så da de tog af sted skulle vi passe alle hestene indtil de kom hjem igen.
Jake og Alkopop: http://www.youtube.com/watch?v=yhWMiPjCK3k
Om lørdagen hvor løbet var, tog vi ned på en af pubberne for at se løbet og for at se de lokale heppe på Jake og Alkopop. Folk var meget opsatte og da løbet gik i gang blev der råbt på Alkopop. Det så ikke ud til at Alkopop havde fået en særlig god start, men til sidst overhalede han alle de andre og kom op på siden af favoritten (ærkefjenden Ocean Park) og det endte med at Alkopop fik kæmpet sig i spidsen og vandt! Det var slet ikke til at forstå at han havde vundet! Jake havde godt nok sagt at han var i god form og havde en reel chance, men Jake er også lidt af en drengerøv som laver sjov med alt… så vi vidste slet ikke hvad vi skulle forvente (:
De dage hvor vi var alene hjemme skulle vi selv køre til og fra farmen. Det var lidt af en udfordring både at skulle køre med automatgear og i venstre side af vejen på en gang. Men vi er efterhånden kommet godt efter det og Anne-Mette er kun blevet stoppet af politiet to gange. Den ene gang var vi lige kørt ind i indkørslen hjemme i Victor Harbor (Anne-Mette skulle bare puste) så det var ikke slemt, men den anden gang kørte vi uden lys på bilen fra Mcdonalds og hjem. Om dagen køre man ikke med lys og vi anede derfor ikke hvordan man skulle slå det til om aftenen. Vi var allerede begyndt at køre og da vi ikke havde så langt hjem tog vi chancen og holdte ikke ind til siden for at finde ud af det. Det skulle vi så nok have gjort for inden længe blev vi blinket ind af en politibil. Denne gang fik Anne-Mette sit navn og sin fødselsdag skrevet ned, men vi fik heldigvis ingen bøde. Den rare politimand kunne vist godt fornemme at vi selv var ret forvirrede og han hjalp os med at få lyset tændt så vi kunne køre de sidste 200 meter til huset lovligt.
En af dagene var der et vildt stormvejr og lyn slog ned over alt. Vi har aldrig før oplevet torden på den måde før. Vi sad hjemme i stuen og kunne se lynene ud over havet og lytte til de kæmpe brag som fulgte efter. Den næste morgen da vi skulle ud og fodre var uvejret stilnet af og solen kommet frem igen. Da vi kom til den mark hvor der går tre heste var det kun en af hestene der kom løbene for at spise. Vi kunne se at der var en som lå ned så vi hoppede over hegnet for at se til den. Hesten var død, men vi kunne på ingen måde se nogen grund til denne pludselige død. Den så fuldstændig sund ud og aftenen før da vi havde fodret dem var der intet galt med dem. Vi begyndte at lede efter den tredje hest og til vores store forfærdelse kunne vi konstatere at også den var død. Den lå i det ene hjørne af marken og lignede den anden. Oppustet mave, men inden mærker, ingen skræmmer… ingenting. Anne-Mette ringede til Jake og han fik fat i en dyrlæge. Dyrlægen skar den ene hest op og kom til den konklusion at hestene var blevet ramt af det samme lyn. De var ikke blevet direkte ramt, men havde fået "stød" og var nærmest blevet kogt indeni.
Det var meget ubehageligt at opleve og som Jake han fortalte os så har han aldrig oplevet noget lignede ske før. Men heldigvis var det ikke vores skyld at de var døde og vi kunne ikke have gjort noget anderledes. Jake var også glad for at det ikke var den tredje hest som var død, for den er vist flere penge hver end de andre to (:
- comments
Inger-Lise Vernersen Hold da op, det lader til at livet går i overhalingsbanen nede hos jer. Så meget I oplever - på så kort tid! Ja, ja, bare I selv kan følge med, så er det jo intet problem for os. Rigtig væmmeligt med de heste, der blev ramt af lyn, men det er jo ikke til at forudse. Så må vi håbe, der er en forsikring, der dækker tabet. Jeg har jo været inde og se huset, I bor i, når man har adressen er det jo en smal sag; men er der også en adresse på stalden, så kan vi jo også se den? Stort knus fra mormor til de seje piger, der også er gode til at omgås med politiet!
Inger-Lise Vernersen se kommentaren neddenunder, jeg var lidt for hurtig, sorry
Birgitte Justesen Nej for søren piger, jeg har fuldstændig overset dette indlæg og kun set del 2 af Fraser, jeg kunne heller ikke forstå at vi ikke snart hørte om jeres nye sted :0/ Det er dejligt at I har det godt der hvor I nu er, får I også lov til at ride hestene? Sikken da et voldsomt tordenvejr det må have været en grim oplevelse, det med hestene i hvert fald - jeg tror da snart at I har hår på brystet :0) Glæder mig til næste indlæg. Kærlig hilsen og knus Gitte