Det er dog ikke Jette og jeg som er på vej til Hong Kong, men Jake, Harriet og Alcopop.

Efter at Alcopop vandt løbet i Flemington som sikrede ham en gevinst på 600.000 dollars, er han blevet inviteret af hong Kong Jockey Club til The Hong Kong Cup. Her skal han løbe en distance på 2000 meter, som er den distance Alcopop er allerbedst til. Det er et løb med en gevinst på knap 2 millioner dollars, så knap 12 millioner danske.

Det er det største der er sket for Jake i de 10 år han har arbejdet med galopheste. Det er faktisk så stort at han ikke kommer til hans søsters bryllup. Harriet siger at det nok er det største der kommer til at ske i hans karriere.

Løbet er d. 9. december, men på grund af karantæne, tog de til Melbourne d. 25. november, og fløj så til Hong Kong d. 26. Men Alcopop og Jake kommer først til Australien igen d. 24. december, og Harriet kommer ikke før til januar, for hun skal hjem til England og holde jul med hendes forældre. Det vil sige at det bare er Jette, mig, Sarah og hunden Stomp den næste måneds tid. Jake og Harriet har dog gjort det meget nemt for os, de har nemlig sendt halvdelen af hestene væk. Alle dem som er i ridning er blevet sendt hen til andre trænere, så er der og så rigtig mange af unghestene som er blevet sendt i tilridning. I alt er der 25 heste tilbage, alle på nær en går ude på markerne så der er ikke særlig meget udmugning, de skal faktisk bare fodres, vandes og tjekke at de stadig står på alle fire. Selvom det nok snart bliver til 26 heste, for der er nemlig en hoppe som efterhånden kan fole hvornår det skal være, ret spændene.

Nu når der ikke er så meget at lave ude på gården har vi mere tid til at lave andre ting. Søndag formiddag gik jeg en lang tur på stranden med hunden. Jeg er stadig øm i min højre arm af at kaste hendes bold mindst 100 gange. Søndag aften tog vi ind og se en film i Victor Harbors lille biograf. Den åbnede i 1922, og har nok ikke ændret sig ret meget siden, en rigtig hyggelig lille biograf, hvor man ikke bestiller billetter i forvejen, for der er altid plads. Vi så en fransk film, som på engelsk har titlen the Intouchables. Vi havde fået den anbefalet af Sarah, Jakes mor, og den var helt fantastisk. Vi grinte sammen med en hel flok gamle mennesker. Filmen forgår i Frankrig, og det var meget mærkeligt at se bilerne køre i højre side, faktisk var det så forvirrende at Jette skulle koncentrere sig rigtig meget om at køre da vi kørte hjem bagefter.

I går kørte vi lidt senere ud på farmen i håbet om at vi kunne få det til at passe med vi ikke skulle køre hjem igen inden middag fordi der ville komme en mand og hente nogle heste, det kunne vi dog ikke, men på vej ud til farmen fik Jette øje på to geder som gik i vejkanten. Vi snakkede lidt om hvorvidt vi skulle gøre noget, vi blev enige om at hvis de stadig gik der når vi kørte hjem igen, ville vi se om vi kunne fange dem. Det gjorde de, og de havde bevæget sig op på den store vej, hvor man må køre 100 km/t og der kommer en del trafik både bil og lastbiler. Vi holdte ind til siden i, og gik så over til gederne, de var rigtig tamme og det var ikke noget problem at fange dem. Det var to ret store bukke så vi kunne ikke rigtig bare løfte dem over hegnet igen. Mens vi stod der med gederne kørte der en del biler forbi, også to politibiler kom forbi, men der er åbenbart ikke noget usædvanligt i at to piger står med en ged hver i vejkanten, for der var ingen der stoppede. Vi ente med at ringe til Sarah for at høre om hun havde nogen ide om hvem der ejede dem. Det havde hun heldigvis, og han bor kun en vej fra Jakes farm, så vi lod gederne stå i vejkanten og kørte hen til ejeren. Vi fandt ejeren, en lille mand med noget der lød som en fransk accent, og forklarede ham at to af hans geder stod oppe ved vejen. Han grinede og sagde "Naughty ones!" han takkede os, og spurte om vi var på ferie her, vi fortalte ham at vi arbejdede oppe ved Jake, dertil nikkede han og sagde "Horse people" Han må være det man så kalde "goat person" for han har over 100 geder.

Vi er ret sikre på at han har boet i Australien i lang tid, for han tog det meget stille og roligt, på trods af hans geder stod oppe på en ret trafikeret vej. Men det var dagens god gerning, og vi kom kun til at lugte lidt af ged!

Om eftermiddagen skulle vi hente foder. Ti baller lucerne, seks sække charf, som er halm hakket i små stykker, og en sæk på et ton bulka, som er en kornblanding. Alt det skulle køres hjem med 4-hjulstrækkeren. Ingen af os har trailer kørekort eller kørt med en trailer før, men det blev mig der skulle kører fordi sædet ikke kan komme langt nok frem i bilen til at Jette og koblingspunktet kan blive venner. Vi var begge lidt spændte på hvordan det skulle gå at køre gennem Victor Harbor med et ton på krogen, men heldigvis gik det godt, og vi kom tilbage i et stykke.