Profile
Blog
Photos
Videos
I går var igen en spændene og travl dag. Da vi fodrede til aften torsdag aften kunne vi godt se at Catskin, vores meget drægtig hoppe, var ved at være oppe over, og ganske rigtig, da vi kom ud næste morgen, var der en lille hest mere. Det blev et lille hingstføl. Catskin er en meget rolig mor, derfor er han rigtig nem at få fat på, og vil rigtig gerne kløes.
Heldigvis er vi ikke alene om at skulle sørger for at føllet er som det skal være. En af Jakes venner , Gary, som også er heste mand og har andel i en af Jakes heste, er nemlig vores heste emergency contact. Han var kommet forbi i mandags, og der havde vi aftalt at han ville kigge ind fredag for at se om Catskin ville være tættere på at skulle fole der, så det var meget heldigt. Føllets ben er lidt skæve især hans ene forben, derfor mente Gary at det ville være bedst hvis vi holdte ham inde i stalden, så han ikke kan gå alt for meget rundt. Den beslutning er Catskin ikke helt vild med, men det har nok været godt nok for dem nu her med de meget varme dage vi har haft.
Gary var også dagens mand i dag, da vi fandt ud af at yearlings havde ødelagt deres flyder i deres vandtrug, og derfor havde brugt alt vandet i tanken. Han kom ud og kunne lave en midlertidig løsning, og kommer tilbage tirsdag hvor han orden den fuldstændig og tjekker føllet igen.
I går skulle vi også flytte Jakes kvæg fra en mark til en anden. Den mark de skulle ind på gik der fire hopper. De fire skulle så ind hvor køerne gik, så først skulle hestene fanges, og puttes ind i en lille fold Jake havde lavet da nogle a køerne skulle sendes på markedet. Vi var heldigvis ikke selv om det, Jakes kvæg mand, John, og en australsk backpacker ved navn Mel, var der til at hjælpe os. John er på ingen måder et heste menneske, så han ventede pænt på at vi fik indfanget hestene og flyttet dem. Der var dog en hest vi ikke kunne få fat på, så Jette blev tilbage for at se om hun kunne fange den. Vi andre kørte af sted i to "utes" for at flytte køerne. Det er heldigvis meget nemt, man kalder bare på dem og så kommer de, og da de kun skulle krydse en markvej for at komme ind på den nye mark tog det ikke lang tid, og slet ikke da , som Mel sagde, opdagede at græsset var grønnere på den anden side.
Det viste sig at det var heldigt at Jette var blevet tilbage hos hestene, for af de tre vi havde lukket ind på den lille fold, rottede de to af dem sig sammen mod den tredje og var begyndt at sparke vildt på den. Heldigvis havde Jette bare behøvet at tage den ene ud og så var der ro på dem igen.
Mel har været vores aflastning de sidste par dage, og det har været rigtig rart, ikke fordi der er så meget at lave, men mest fordi hun er rigtig sød. Hun kommer fra Perth, og rejser rundt i en campingvogn med hendes forlovede. De har været af sted i 4 måneder, og har 8 måneder på vejen endnu. Hun har ikke noget arbejde for tiden og har derfor haft masser af tid til at hjælpe os. Hendes forlovede arbejder for en af Jakes venner, så det er igennem ham Jake har fået fat på hende. Hendes kæreste har arbejde et par uger endnu, så vi troede at vi havde Mel til rådighed lidt endnu, men Sarah er en penge dame, og synes åbenbart at det er en unødvendig udgift, og har derfor sagt til os at "No more Mel."
Efter at have flyttet køer og heste kørt vi hjem og tog et hurtigt bad, og så gik turen ellers til Adelaide, for at se de piger Sarah passer opføre et julespil. De går alle tre på den samme private kristne pigeskole. Det er en skole i en forholdsvis rig forstad til Adelaide, og skolen var helt sikkert også derefter, en meget flot skole. I Australien har alle skolebørn uniform på, nogle grimmere end andre.
Det pigerne skulle opføre var juleevangeliet fortalt på australsk. Historien tager udgangs punkt i en baby kængurus første jul. Den ved ikke hvad julen er og spørger derfor alle sine dyrevenner, lige fra vombatten til papegøjerne til næbdyret, de fortæller alle om gaver og fest. Til sidst spørger den sin mor som fortæller den om Jesu fødsel. Alle dyrene, engle og hvad der ellers er med var spillet af børnene. Der var rigtig mange sange, og det var meget imponerende så gode børnene var til deres replikker og sange. Det var en rigtig flot produktion, med fine kostumer og kulisser.
Bagefter tog Sarah os med ind i en af pigernes klasser, hvor vi hilste på nogle af pigerne og deres britiske lærerinde. Sarah fortalte i klassen at vi havde fået et føl ude på gården, jeg havde et billede på min telefon, så alle børnene stillede sig op på en række og gik forbi for at se billedet af føllet. Det var lidt svært ikke at komme til at grine som børnene marcherede forbi for at se føllet.
Selvom om skolen ligger inde i byen, bor der vilde koalaer i træerne rundt omkring, og vi var heldige nok til at se en. Det er et dyr man bare har lyst til at kravle op og tage med sig hjem, de ser så søde og bløde ud.
På vej hjem mod Victor Harbor stoppede vi i byen Brighton hvor vi spiste på Marilyn Monroe's, som er en cafe hvor temaet ganske enkelt er Marilyn Monroe. Et rigtig hyggeligt sted med god mad. Bagefter fik vi is fra en cafe ved navn Copenhagen.
Mandag morgen meget tidligt flyver Sarah til Melbourne, fordi hendes datter, Jakes søster, Rachel skal giftes d. 8 december, hvilket jo er en fantastisk dato! Så vi skal være alene hjemme i næsten 2 uger, noget vi glæder os til.
- comments
Inger-Lise Vernersen Det er da fantastisk, som I får oplevet noget; men nu er det vel ved at være dagligdag med alle de ting, der bare sker. Ja, der kan nå at ske meget, inden I får alle tilbage igen! Men med god back-up skal det nok gå. Hvad er der lige med den 8.12. Anne-Mette? skal vi hejse Dannebrog?