Profile
Blog
Photos
Videos
JetteogAnne-Mette
På anden dagen så vi Champagne pools, Idianhead, kviksand og badede i en flod.
Da vi på et tidspunkt skulle køre ret langt var der mulighed for lige at hvile øjnene. Hvad jeg ikke havde forudset var de store bump som nogen gange er på stranden. Så da mit hoved smækkede ind i mod ruden over et bump og jeg vågnede og var helt forvirret fik resten af bilen sig et godt grin! Helt uventet den dag så vi også en slange (igen igen!), men denne gang var det heldigvis bare en pytonslange. De er ikke giftige, men dræber deres bytte ved at kvæle. Vi havde en vaske ægte australier med på turen som sprang ud af bilen og samlede slangen op så alle kunne se og røre ved den. De første to dage var præget af meget store vind og derfor også meget store bølger som kom helt op på stranden når det var højvande. Derfor var det lidt af en udfordring at køre på stranden, men det gjorde bare det hele meget sjovere.
På tredje dagen startede min morgen ud med en kæmpe forskrækkelse. Jeg stod med min taske og min jakke klar til afgang og pludselig mærkede jeg noget på mit ben. Jeg så ned og der sad den største røde edderkop jeg nogensinde har set. I min forskrækkelse slå jeg ud efter den så den landede på jorden og så sprang jeg ellers væk. En af guiderne fjernede edderkoppen som viste sig ikke at være giftig (bare meget stor og ulækker). Den dag så vi lake Mckenzie som nok er det mest besøgte sted på øen. Søen er meget ren og rundt om den ligger det hvideste sand vi nogensinde har set. Det var utrolig flot. Vejen til og fra søen var meget ujævn og der var meget blødt sand så et par gange sad vi fast. En gang måtte Hanna endda køre vores bil op ad en bakke. Det var vildt for hun tyggede speederen helt i bund og driftede ellers bare hele vejen op ad bakken.
Den sidste dag måtte vi prøve at køre så vi byttede bil så vi kørte med fire Irlændere. De var blevet inviteret til Australien til bryllup og havde besluttet sig for at holde lidt ferie også. Jeg havde hjemmefra nok lidt en fordom om at laboranter har en lidt tør humør og er kedelige, men det var de her bestemt ikke! Måske ligger den store forskel i at de er fra Irland? Hmm…
- comments
Inger-Lise Vernersen Godt, at det ikke var der, I skulle tage kørekort! I må da virkelig komme til at mangle alle de kæmpe dyr, når I engang vender næsen hjemad - så er der slet ingen udfordringer i hverdagen andet end en kat, der måske lægger sig lige hvor man havde tænkt sig at sidde. Glæder mig til fortsættelsen med turen til Victor Harbor.
Inger-Lise Vernersen linket virker ikke på min pc; men hvis jeg går ind på youTube og søger på Alcopop, er der 2 videoer, hvor Alcopop er med. Den ene fra omtalen af løbet 7 NEWS - Alcopop has his fizz back og den anden er selve løbet: 2012 Longines Mackinnon Stakes - Alcopop kan man se dem begge.