Profile
Blog
Photos
Videos
At leve et "op til største detalje" IKKE-planlagt liv!
Vi har i tiden siden sidst virkelig følt, hvordan det er leve et liv, hvor man ikke kan planlægge noget - ikke engang de store linjer. Og de af jer som kender mig vil sikkert sidde og tænke: "Det har ikke huet frøkenen", og mand hvor har i bare ret! Det kan mit MEGET grønne planlægger mind-set slet ikke håndtere, grrrr!
Det hele startede med, at vi havde planlagt at spise sushi med Bianca, hendes mand Jason og Dale (hendes kæreste Nick kunne desværre ikke komme pga. arbejde). Jeg havde tjekket restaurantens hjemmeside, hvor der stod, at de havde åbent fra 18-22 om søndagen, men ak... da vi kom derhen var der lukket, så vi måtte finde et andet sted at spise. Det viser sig, at man åbenbart ikke rigtig kan stole på den information man får på internettet hernede, og de fleste hjemmesider er mere ligesom en én-sides reklame, hvor man ikke engang kan booke online eller se hvilke produkter de tilbyder, så hvis man vil planlægge noget skal man lige træde 10 år tilbage i tiden og bruge sin telefon. Altså, hvad er nu det for noget!?!
De næste par dage forløb alting dog efter planen, men om onsdagen var det Guy Fawkes dag (ja, jeg ved ikke ret meget mere om ham end jer, men prøv at google ham :o)). Traditionen her er at fejre dagen med fyrværkeri, og Ric & Holly havde spurgt os, om vi ville spise pizza med dem og Ric's bror Bruce og hans familie, og bagefter skyde lidt fyrværkeri af. For ikke at være alt for asociale var vi blevet enige om at droppe vores massage- og dansekursus for denne aften, og glædede os rigtig meget. Desværre var Bruce's børn blevet syge, så de kunne ikke komme alligevel, men Ric havde sagt til Rasmus at vi jo stadig kunne komme op og fejre dagen med dem... de havde dog lige besluttet at ændre planer, så de ikke havde lavet mad til os alle sammen, men kun til dem selv. Det får vi dog først at vide lige inden de skal til at spise, så vi ikke rigtig kan arrangere noget mad til os selv, for det var jo ikke ligefrem efter planen. Vi får derfor lov at spise med alligevel, selvom der i virkeligheden slet ikke er nok mad, så vi føler lidt vi tager brødet ud af munden på dem. Heldigvis er Guy Fawkes dag også dagen, hvor Obama vinder valget i USA og bliver den første sorte præsident, hvilket vi alle sammen er meget begejstrede for, så Ric trækker en specielt god flaske rødvin op - mmmm, og Holly bager nogle ekseptionelt gode peanutbutter-kager - endnu mere mmmm.
Endnu et par dage forløber efter planen, og mit grønne mind-set har efterhånden helt glemt de to første episoder, hvor de planer der var lagt - oh gru oh rædsel - ikke holdt stik. Vi har vores sidste dansetime om torsdagen, hvor Gemma og Daniel desværre ikke kommer, men hvor vi får sat de sidste trin på plads og nu bare ser frem til at glemme alt om det igen, fordi vi ikke rigtig kommer ud og danse indenfor den nærmeste fremtid (men når man først har lært det én gang så kommer det hurtigt igen, ik?). Om lørdagen har Rasmus planlagt at fiske med Jason tidligt om morgenen, og han kommer meget fornøjet hjem, fordi han har fanget en pænt stor kohawai-fisk og en KÆMPE ål, som han vandt over efter en hård kamp, der kostede sved, tårer og en tur på numsen med deraf følgende blå mærker og hudafskrapninger. Fiskene spiser vi med fornøjelse til en efterfølgende barbeque (eller braai, som er den sydafrikanske betegnelse) hos Bianca og Jason, hvor vi møder nogle af deres venner, som alle er enormt søde og sjove. Rasmus falder især godt i snak med Nigel, som er en vaskeægte kiwi, hvis læber lige er helet efter han lettere tankeløst stak en metalgaffel med en skumfidus, som havde været helt inde i flammerne i nogle minutter ind i munden - Bianca sagde at man kunne høre huden brænde, lidt ligesom når man brændemærker en ko, av av! Vi mødes også dagen efter til en kop kaffe og en tur rundt om Mt Maunganui, og om torsdagen tager jeg med Bianca og Dale til gratis salsa undervisning på The Buddha Lounge, mens vores mænd tager ud og fisker. Salsa-stedet er rigtig godt, og det er som altid sjovt at danse med fyre, som virkelig kan danse og føre én, så der skal vi helt sikkert hen igen.
Men ak, lige som mit grønne mind-set har det som blommen i et æg, går endnu en planlagt aften i vasken. Rasmus havde arbejdet rigtig hårdt med at arrangere en clean-up dag i TECT-parken, og derfor havde Ric og Holly inviteret os ud at spise på en nyåbnet mexikansk restaurant "The Flying Burrito Brothers" forrige lørdag, hvilket vi igen igen havde glædet os rigtig meget til. Jeg havde gjort mig klar i min ny-indkøbte second hand hørskjorte (ja, jeg har faktisk fundet ud af, at det slet ikke er så slemt at købe second-hand tøj) og med efterhånden sjælden make-up, og Rasmus var lige ved at være klar, da Ric kommer ned og siger, at de desværre må aflyse, fordi pigerne er for trætte efter en lang fødselsdag i en park. Ja, det ville jo næsten også være for godt til at være sandt, hvis det skulle gå efter planen alt for længe... mit grønne mind-set er endnu en gang fortvivlet! Vi beslutter os dog for selv at gå ud og spise og finder en hyglig men meget travl tyrkisk restaurant, som laver lækker lækker mad til billige penge, mums!
Søndag er den store Clean-up dag i parken, og den går heller ikke helt som planlagt - men denne gang gør det ikke noget, for faktisk går den BEDRE end planlagt, og 220 mennesker tropper op og hjælper med at samle 70 kubikmeter affald, heriblandt 25 bilvrag og resterne af et marijuana-produktionssted. Det er virkelig ret utroligt hvad folk gennem tiden har dumpet derude, og man kan blive helt gal af at tænke på den ligegyldighed, som de mennesker der smider affald af deroppe er i besiddelse af. Der ligger stadig en masse affald deroppe, men Ric og Rasmus mener, at vi nok har fået fjernet 1/4 - så må vi bare håbe, at folk efterhånden har fattet, at stedet nu betyder meget for en stor del af lokalsamfundet, og derfor afholder sig fra at smide mere affald deroppe. Som sagt har Rasmus lagt et stort arbejde i at planlægge dagen - det var nærmest blevet hans "lille barn", så han er enormt glad for, at det blev sådan en stor succes, og det kan man jo godt forstå.
I onsdags var det jo så Rasmus' 30 års fødselsdag, og heldigvis gik de fleste ting som planlagt - ellers ved jeg heller ikke rigtig hvad mit grønne mind-set havde gjort. Der var en masse hjemmefra, som havde sendt ham kort og pakker (og tusind tak for det alle sammen!) og jeg havde sørget for, at de blev gemt af vejen indtil selve dagen, så det ville være en endnu større overraskelse. Jeg havde arrangeret med Ric, Holly og pigerne, at vi spiste fælles morgenmad, så om tirsdagen pyntede vi op med streamers i danske farver, en kæmpe peberkværn i pap, balloner, danske flag på bordet og rød-hvide lys i Hollys hjemmebagte muffins (tak Karina og Palle). Onsdag morgen hentede jeg så Rasmus, og på vej op af trappen blev han ellers overdynget med peberkorn, som Ric, Holly og pigerne med stor iver kastede over ham, selvom de dog syntes det var en noget bizar tradition. Han blev rigtig overrasket men meget glad, og vi havde en rigtig god dag. Ric og Rasmus skulle op på Summerhill og se nogle bevoksninger og derefter havde Rasmus fri, så vi spiste god frokost nede i byen og fik shoppet lidt for nogle fødselsdagspenge. Om aftenen havde vi vores massage/danse-kurser, så vi lavede ikke det store, for om torsdagen skulle vi ud og spise med Ric og Holly (på den mexikanske restaurant, og det blev endda til noget) og bagefter til for-premiere på den nye James Bond film (som dog efter vores mening ikke var nogen nævneværdig film), og om lørdagen skulle vi jo også holde stor dobbelt fødselsdags "Warriors"-tema-fest.... det var i hvert fald planen...planen som vi i flere uger havde gået efter og fundet diverse remedier osv....
....men argghhhh... mit grønne mind-set kan næsten ikke klare at snakke om det... Holly og Ric havde ikke modtaget nogle positive tilbagemeldinger på festen, og vi havde kun Gemma/Daniel og Helen/Mark, som havde sagt ja, så Holly besluttede at vi hellere måtte aflyse festen, men at vi kunne lave det om til en almindelig bbq i stedet. Så vi måtte skrive til vores gæster og håbe på, at de ikke allerede havde brugt for meget tid, energi og penge på kostumer ligesom vi havde (vi skulle have været vikinger), og det endte med kun at være Helen og hendes to drenge, som kom fra vores side, og selvom der kom en del af Hollys venner (det må være kostume-tingen, som afholdte dem fra at sige ja til tema-festen), så er mit grønne mind-set stadig ikke helt kommet sig over den 3. fejlslagne plan.
Så i går kørte vi ud og trøste-shoppede i stor stil - vi skal nemlig efter planen (please don't go in the vask) til Coromandels, som skulle være et rigtig dejligt og smukt sted 4 timers kørsel herfra, fra onsdag til mandag i et sommerhus sammen med Ric, Holly, tøserne og deres ven fra USA, og derfor har vi nu investeret i våddragter, finner, snorkler og Rasmus har købt en drabelig harpun, som han regner med at fange middagsmaden med (den plan har mit grønne mind-set nu allerede indstillet sig på kan gå i vasken - sorry Rasmus).
- comments