Forår i luften

Konklusionen på den sidste blogopdatering blev ude godt, men hjemme bedst. Det har vi selvfølgelig ikke tænkt os at leve efter mens vi er herovre, men faktisk har vi holdt os i lokalområdet de seneste uger. Men der er nu sket en masse alligevel. Foråret er for alvor ved at komme til Tauranga og der er så småt ved at blive åbnet for sommerens aktiviter som volley på stranden, fisketure og barbecues. Man kan også tydeligt mærke at solen er ved at få mere magt, og man skal passe på ører og næse når man bevæger sig uden for. En halv times uopmærksomhed, og så bliver man rød.

Det lyder sjovt, hvad med det? Det der skal vi også...
En af de gode ting ved de mellemstore byer i NZ er alle de små community-aktiviteter man kan melde sig til. Vi har fået en folder om hvordan man falder til i New Zealand og der skriver de at noget af det bedste man kan gøre er at melde sig til aktiviteter og grupper så man kan møde andre mennesker med de samme interesser som en selv. Så det har vi gjort... noget så eftertrykkeligt.
Jeg har længe haft planer om at skulle i form, vel at mærke en anden form end den jeg har nu. Couch potato er nok det udtryk de lokale ville benytte hernede og det vil jeg gerne væk fra. Ambitionsniveauet er højt, og jeg stiler mindst efter chair cucumber eller måske endda floor beet root. Så jeg er startet til boksning hos Hemi i TKO boxing academy. Der er knald på dernede. Træningen er 3 gange om ugen, mandag, tirsdag og torsdag full on fra 17:15 til 19 og den inkluderer kampe med hinanden. Godt nok er der ingen slag over skulderhøjde men nogle af drengene dernede slår som en hammer. og desværre finder de hurtigt sprækkerne i panseret. Min venstre parade er lidt for løs, så jeg har konstant et stort blåt mærke lige til venstre for solar pleksus hvor man lige kan snige en handske ind. Men jeg lærer det vel på et tidspunkt. Efter et par måneder kan det også være at jeg får kræfter nok til rent faktisk at slå igen i den sidste halve time af træingen... Men det er god spas.

Janni og Ric spiller volley på stranden om tirsdagen. Janni har fundet nogle gode tøser og fyre at danne hold med, så de stiller op under navnet "crazy mullets" hen under aften når der skal spilles. Om fyrene rent faktisk har crazy mullets ved jeg ikke, for har ikke set dem spille endnu. Tirsdag okser jeg jo rundt hos Hemi og prøver at trække vejret mens der er en eller anden nævenyttig 15årig maori dreng på 90 kilo der straffer min dunk.

Onsdag er jeg startet til massagekursus på Tauranga Boys college, mens janni fyrer den af til noget funkagtigt fitness dans på girls college.

Dansen torsdag går også fint selvom Janni og jeg er et umage par. Vi passer ikke helt sammen i højden og Janni er også super god til hurtigt at lære trinene, mens jeg er... hvad siger man... motorisk udfordret. Men det lykkes mig da som regel at komme frem til det rigtige efter nogle hundrede gentagelser og forevisninger.
Vi snakker godt med et par til dans der ikke er helt i pensionsalderen endnu, og har været ude at spise osv. med dem. Det er super.

Labour weekend
Labour weekend er en af de store weekender i foråret hernede hvor der er en masse aktiviter rundt omkring. Man har fri mandag, så den er dejlig lang. Vi var til noget ridebanespringning med tøserne og Holly i Te Puke der er en lille Kiwiavler by i næheden. Det var meget skægt, selvom jeg har det lidt med ridning som nogen har det med formel 1. Det er sjovest når det går galt for dem...
Søndag havde vi en rigtig hyggelig barbecue hos Geoff og hans kone der har en lille planteskole og en rigtig dejlig lille ejendom med en masse avocadotræer i haven. De bærer overdrevent mange frugter og er 6 meter høje. Men de er også 8 år gamle... Alting gror helt vildt i det her område!
Det var stille og roligt, men da vi kom hjem var der gang i den. Vi kørte hjemad først og var lige kommet hjem og smuttet indenfor da der pludselig var råb og tumult udenfor. Ric og Holly kom hjem lige efter os og havde opdaget nogle taggers oppe ved deres helt nye plankeværk. Der er rigtig mange nævenyttige teenagere der har desperat brug for en eller ande identitet herovre, så derfor laver de hærværk med maling eller kører fuldstændig sindssygt på vejen. Stort set ligesom i Danmark egentlig... Men anyways. De var frække nok til at blive oppe ved hegnet selv da bil nummer to kom hjem, og det viste sig at være en fejl. Ric er en stor mand, og en mørk aften med en kæp i hånden ser han ikke så venlig ud. Han fik ikke fat i dem, men den ene blev da i hvert tilfælde skræmt nok til at kaste sig ud over skrænten for at undgå en meget vred Ric med mord i øjnene. Egentlig ville han bare holde dem tilbage til Politiet kom. Kæppen var hvis nu ham knægten skulle have en kniv eller sådan noget. Bagefter viste det sig at de var stukket af uden både maling (maling og pensel, ikke engang spray. Classy!) og kamera. Deres fantastiske dåd skulle åbenbart foreviges, men bedst som vi drømte om at finde en masse billeder på kameraet med ansigter, andre værker etc. gik det op for os hvorfor de maler på plankeværker og ikke vinder Nobels litteraturpris. Der var hverken batteri eller chip i kameraet der sikkert var stjålet til lejligheden. Det endte med at politiet kom, men de fandt dem ikke.

Oh the horror!!!
i fredags Havde Holly og Ric besluttet sig for at holde en af de amerikanske traditioner i hævd, og havde inviteret hele tøsernes skole til Halloween. Det lyder voldsomt, men det er en lille Steiner skole og der er ikke mere end 25 elever eller sådan noget. Ric og jeg tog tidligt hjem fra arbejde og lavede loftet om til et haunted house med skelleter, uhyggeligt soundtrack og onde øjne. Det blev en stor succes om eftermiddagen da hele horrorfølget af zombier, mumier, hekse og monstre i hobbitstørrelse troppede op. Sikken et skrigeri!
Vi har tænkt os at følge op på det her i November hvor Holly bliver 43 og jeg bliver 30. Så holder vi temafest med temaet Warriors. Så nu skal Janni og jeg i butikker og kigge efter ting til vikingekostumer :)

Something fishy
Jeg har kun fået benyttet mit surf-casting grej lidt, men fanget noget begge gange jeg har været ude... krabber. I dag tog jeg ud til Papamoa beach mens Janni shoppede og denne gang havde jeg rent faktisk hug, men fik ikke fisken ind. De fleste gange var det nu krabber der havde listet maddingen af, men sidst på turen var der en der blev lidt for grådig og det lykkedes den at blive kroget på min størrelse 4 krg som er en ordentlig satan. Jeg ved ikke hvordan den fik sat sig fast... måske har den også problemer med sin venstre parade. Men jeg besluttede mig for at spise den til frokost når nu den snød mig for en snapper, og den var faktisk meget velsmagende. Hævnen er sød!
Har nu ikke helt fået styret min fiskelyst for i dag, så nu tager Janni og jeg ned hvor der altid er gevinst. Takara Sushi restauranten hvor vi skal møde Bianca, handes mand og nogle venner der også er keen fishermen. Så mon ikke jeg snart kan blære mig med min første ordentlige fisk!