Profile
Blog
Photos
Videos
I loerdags var Rose og jeg med til at fejre to unge cambodjaneres kaerlighed i en landsby saa langt vaek fra alting, at ingen veje foerer dertil.
Da en af laererne paa boernehjemmet annoncerede, at hans ven skulle vies og at vi var inviteret med til brylluppet, forestillede jeg mig et bryllup lidt uden for byen, hvor vi nok ville vaekke lidt opsigt som de eneste udenlandske gaester men heller ikke mere end det. Jeg blev klogere.
Vi havde aftalt med laereren at moedes paa boernehjemmet aftenen inden bryllupsdagen og snakke om de naermere detaljer omkring moedested og transport. Da han hverken moedte op eller svarede paa vores sms'er, syntes vores cambodjanske bryllupseventyr, som vi begge havde set frem til med stor forventning, at haenge i en meget tynd traad. Men saa kl. kvart i otte om morgenen paa selve dagen, stak han hovedet indenfor paa vores vaerelse. "We go in 15 minutes", bekendtgjorde han frejdigt til en Rose og en Ida, der hverken havde vaeret i bad, taget festtoej paa ellers spist morgenmad. De to timer, jeg havde planlagt at bruge paa forberedelserne, blev nu kogt ned til femten hektiske minutter, og da vi endelig lettere morgengnavne meldte os klar, endte det med at vi skulle vente 100 aar og en madpakke paa en af hans kammerater.
Afsted kom vi da, i en minibus sammen med 15 unge maend og 3 ung kvinder, alle venner af brudegommen. Jeg vil ikke betegne den hullede grussti, som vi koerte paa i over tre timer, som en vej. Vi vaeltede rundt i bussen pga. de mange bump og tilbagelagde straekningen til brudegommens hjem paa omkring 10 gange saa lang tid som hvis vi havde benyttet os af en dansk motorvej. Da det ikke syntes muligt at komme laengere ud paa landet, snoede vi os ind i en lille landby af paelehuse, der laa skjult af en palmelund. Landbyens boern stimlede straks sammen om mig og Rose og stirrede med stor undren paa de to hoeje aliens, der oejensynligt maatte vaere landet paa den forkerte planet. Nogle aeldre kvinder begyndte at roere vores arme, maver og ansigter som for at sikre sig, at vi virkelig var af koed og blod og ikke blot et par porcelaensdukker, der ville splintres i tusind stykker ved den mindste beroering. "It's the first time they see white people in real life", forklarede en af de engelskkyndige gaester os.
Brylluppet blev indledt med en ceremoni inde i et af paelehusene, der bestod i at brudegommen knaelede et utal af gange for et alter med roegelse og spiselige offergaver, mens to aeldre maend slog loes paa en gong-gong og braendte papir af i smaa kar. Hele seancen blev ledsaget af traditionel khmermusik fremfoert af et lille orkester. Det var ret enestaaende at faa lov at vaere vidne til. Under ceremonien var brudeparret ifoert traditionelle, rigt dekorerede khmerfestrober i orange silke, men de naaede at skifte til tre andre saet i forskellige farver, mens vi var der; en saerlig cambodjansk bryllupstradition. Bruden var sminket som en dukke og fastholdt en soergmodig, eftertaenksom mine gennem hele festen - det maa ogsaa vaere haardt at skulle skifte toej hele tiden!;)
Da ceremonien var ovre, indfandt vi os ved et bord sammen med de mange feststemte gaester i farverigt silketoej. Saa vidt det var muligt, sad kvinderne for sig og maendene for sig. Maden blev tilberedt i enorme gryder over et aabent ildsted og anbragt paa fade, der blev stillet op paa drejelige skiver placeret ude paa bordene. Man delte fadene imellem sig og spiste direkte fra dem med sine spisepinde, og hvis ens yndlingsret uheldigvis var uden for raekkevidde, ja saa drejede man blot paa skiven. Under maaltidet indsamlede gommen kuverter med gaesternes pengegaver - man giver ikke almindelige gaver til et bryllup som hjemme i Danmark.
Alt i alt var det en virkelig ekstraordinaer oplevelse at komme til bryllup i Cambodja. Meget anderledes og meget spaendende..
I gaar var vi paa det lokale marked samt paa V.I.P. Sportsclub, hvor der er swimmingpool og fitnesscenter - yaaay!;) I dag tog vi saa hul paa vores sidste uge paa boernehjemmet.
Mange hilsener fra frk. Teint:P
- comments
Cif Neeeeiiij :p Det lyder spændende ! Og det med de 15 min før i skulle afsted lyder præcis som jeg forestiller mig i mit snævertsynede lille hoved at tingene foregår dernede :)