Profile
Blog
Photos
Videos
Saa oprandt endelig den store dag; dagen, hvor jeg vinkede farvel til min soede teenagetid og rundede et skarpt sving paa livets lange vej. Med andre ord: Min 20 aars foedselsdag!;) Derudover kunne Rose og jeg fejre, at halvdelen af vores eksotiske Oesten-odysse nu er veloverstaaet - og at den sidste halvdel ligger og lokker med nye eventyr.
Jeg var ikke mange sure sild vaerd i fredags, hvor jeg laa i sengen med en fael omgang Delhi Belly foraarsaget af en eller anden form for madforgiftning. Det var BESTEMT ikke morsomt. Allerede om loerdagen havde min biota dog gjort saa store fremskridt, at jeg ansaa det for forsvarligt at tage med Rose paa marked - "The Russian Market", hvor man tilsyneladende kan koebe en kopi af alt, hvad der findes i denne verden. Senere deltog vi i boernehjemmets videoaften, der boed paa en haarrejsende kinesisk splattergyser synkroniseret til Khmer. De blodige, makabre scener fik pigerne til at skrige saa oeresoenderrivende hoejt, at jeg et oejeblik var bange for, at taget paa boernehjemmet ville flyve af - det er saadan, en gyser skal ses!;) Efter filmen sad vi som saa ofte foer og hyggesnakkede med de unge. Pludselig broed de ud i sang: "Happy birthday to you, happy birthday to you..!" En af pigerne overrakte mig en fin tegning, en anden det soedeste foedselsdagskort. Roerende.
Saa blev det soendag. Helt muntert startede min foedselsdag ikke, for vi havde besluttet os for endelig at besoege The Killing Fields, naermere bestemt Choeung Ek, der er et omraade lidt udenfor Phnom Penh med 129 massegrave fra perioden 1975-1979, hvor Pol Pot og hans raedselsregime Khmer Rouge terroriserede landet. Selvom jeg stod foran den 17 etagers hoeje stupa fuld af kranier og knogler og det i sig selv gav et godt indtryk af folkemordets frygteligt store omfang, var det alligevel svaert virkelig at fatte, at over 3 millioner mennesker saa sent som i 1970'erne helt meningsloest har maattet lade livet her i Cambodja. Ofrene paa denne killing field blev foerst tortureret i det berygtede faengsel Toul Sleng og dernaest koert ud til massegravene, hvor de straks fik bind for oejnene og slaaet ihjel med landbrugsredskaber. Besoeget paa Choung Ek var ikke saerlig behageligt, men vigtigt for at forstaa de enorme lidelser, som det cambodjanske folk har maattet udstaa. Forfaerdeligt. Fuldstaendigt forfaerdeligt.
Vi tog en tuk-tuk tilbage til byen og tog paa marked og gik paa restaurant. Her maeskede vi os i anti-lokal mad (man kan godt blive lidt traet af at spise ris og nudler morgen, middag og aften;)). Det var bare super dejligt! Man skulle tro, at hele byen var bekendt med min foedselsdag, for centrum var proppet med feststemte mennesker. Men det skyldtes nu det kinesiske nytaar, som de mange kinesere og cambodjanere med kinesiske aner i Phnom Penh fejrer. Det var rigtig hyggeligt. Men trafikken var bare endnu mere kaotisk end normalt - og det siger sandelig ikke saa lidt! Her i Phnom Penh er rigtige fortove og lyskryds en sjaeldenhed, og trafikken er ofte saa taet, at vi maa opgive at krydse vejen, fordi det er for risikabelt. Sikkerheden er en by i Rusland - folk koerer nogle gange op til seks personer paa en scooter (selvfoelgelig uden hjelm) og gerne med deres sovende babyer paa armen.
I gaar forlod vi igen for en stund vores lille hyggelige forstad efter arbejde for at shoppe. Vi er nemlig blevet inviteret til et vaskeaegte cambodjansk bryllup af en af laererne paa boernehjemmet, der har en ven som skal giftes naeste weekend. Glaeder mig vildt meget!:) Saa nu har vi vaeret ude at koebe nye kjoler (dem vi havde med fra Danmark blev oedelagt af neonmaling til Full Moon Party... oev!), og skal ogsaa ud at finde en passende gave til parret snart. Hvad giver man et cambodjansk brudepar? Forslag modtages med tak;)
Dagen i dag paa boernehjemmet har budt paa koekkenarbejde, rengoering samt en masse smaakonflikter mellem de yngste piger.
Knus fra den gamle hejre
P.S.: Tusind tak for alle jeres soede foedselsdagsmails, -sms'er og -vaegbeskeder!:)
- comments
marianne -hørgården Skøøønt at læse om jeres tur -det fornøjer på en kedelig arbejdsformiddag. I rejser præcis som man skal. Nyd det!!!!