Profile
Blog
Photos
Videos
Nelson - New Zealands geografiske hovedstad - 2. Stop på Kiwi
Efter at have samlet nye folk op i Picton, som er sydøens forbindelsessted med nordøen, var kursen sat med Nelson. På vej til Nelson stoppede vi ved en lille hyggelig vinbutik, der ligger i Malborough området, det område som er kendt for at lave den bedste Sauvignon Blanc her på øen - så vi lavede da lige et lille stop for at være til vinssmagning. Det var totalt hyggeligt - vi lærte noget om de forskellige vine som vi smagte på og vigtigst af alt - så lærte vi hvordan man smager en vin til! (Så nu kan vi komme fine steder J) Efter det kørte vi videre til et lille sted hvor vi kunne få noget at spise og så ellers mod Nelson. Vi blev indlogeret på et dejligt lille sted, der hedder "Fern Logde" og så fandt vi os lige til rette inden vi begav os ned i byen for at handle lidt forskelligt. Men fornøjelsen af Nelson var nu ikke super, for det stod ned i stænger - men handlet det fik vi da gjort.
Dagen efter sagde vi farvel til de tøser som vi havde kørt med indtil videre, fordi de tog direkte videre til Wellington - mens vi havde besluttet at blive her for at tage på en 2 dages tur i "Abel Tasman National Park" - bare lige for at fortsætte stilen fra USA J Dem første dag på vores lille udflugt blev vækkeuret stillet til kl. 5.30, fordi vi blev hentet med en bus og det tog 1 ½ time at køre til National Parken. Og på den lange køretur derud havde vi været så "heldige" at få Snakke-Jørgen til chauffør. Vi lyver ikke når vi siger at han snakke uafbrudt i den 1½ time det tog at køre derud. Heldigvis kunne vi lige tage en lille skraber på vejen, så vi hørte i det hele, og det kunne man heller ikke alligevel, fordi mikrofonen var så lav at man bare kunne høre: "brum brum brum brum brum…!". Da vi endelig kom til Nationalparken mødtes vi med vores kajakguide - for vores tur ind i National Parken foregik til vands, i en tomands kajak. Vi var skide spændte på om vi kunne klare det, for vi havde snakket med en tysk pige på hostellet som havde gjort det og hun sagde det havde været sindssygt hårdt. Men derud af det gik - og det skulle faktisk vise sig at vi hammer seje og slet ikke de langsomste, det var en sødt lille par fra Kina til gengæld - så søde. Men vi var stolte fordi de andre var par (mand og dame), hvor vi var to piger - så et ordentligt skulderklap til os selv. På den 14 km lange sejltur så vi de smukkeste strande omgivet af frodige område, generelt er NZ overraskende frodigt (kan godt være at vi er så overraslede fordi vi næsten kun har set ørken og sten i USA!). Vi så bitte små søde pingviner svømme rundt i vandet og på en ø så vi sæler og den sødeste lille sælunge tumle sig i vandet. Vi stoppede til frokost på den dejligste strand og vi var så heldige denne dag at solen var fremme og vejret var perfekt til en sejltur. Hen på eftermiddagen nåede vi det sted hvor vi, Nico og mig , skulle overnatte - "Bark Bay". Vores guide fulgte os på vej og viste os hvor hytten vi skulle sove i lå. En træhytte, der lagdeet super lækkert sted, lidt skjult mellem træerne, men alligevel var det åbent nok til at man kunne se ned til det store område som blev oversvømmet ved højvande og lå næsten tørt ved lavvande. Vi gik ned til stranden, de lå et stenkast fra hytten, der sad vi i et par timer og nød at vi næsten havde en smuk øde strand og udsigten for os selv. Da vi kom tilbage lavede vi aftensmad og nød et par stykker lækker kage vi havde fået fusket os til J Vi snakkede med mange søde mennesker der var, ligesom os, i hytten for at overnatte, men især et hollandsk par som også rejste snakkede vi længe med. Vi gav os til at spille kort, men var nødt til at stoppe fordi vi ikke kunne se noget og der var ingen elektricitet i hytten - på sin helt egen måde var det helt vildt dejligt.
Dagen efter sov vi en lille smule længe og kom ikke afsted for halv 10. Foran os lå et hike tilbage gennem National Parken, til 1. Dagens udgangspunkt. Vi gik næsten hele tiden dækket af frodige træer, bregner og forbi små vandfald og vandløb, og når vi ikke gjorde det, så gik vi helt ude var strandkanten og kunne se den hvide strand og det smukke blå hav foran os. Omkring middagstid begyndte det at regne, så det var på med regnjakken og så ellers videre, madpakken blev også spist i regnvejr, men vi lod os ikke slå ud og gik målrettet mod dagens endestation. Klokken 16.30 fangede vi en bus der skulle køre os tilbage til Nelson og selvfølgelig var vå de heldige vindere af have Snakke-Jørgen som chauffør igen. Men vores tålmodighed blev sat noget på prøve af Snakke-Jørgen, fordi han absolut ikke trpede på at vi var tilmeldt tilbageturen, fordi vi ikke stod på hans papirer - og det er ikke ligfrem det man har brug for efter at have vandret i 6 timer. Og han fik da også lige beskyldt os, foran hele bussen, for at udnytte hans service og forklaret os med store ord at vi kom jo altså til at betale for turen, hvis ikke vi havde tilmeldt os. Men han måtte pænt æde sine egne ord da vi kom til hovedkontoret, hvor en af hans kolleger forklarede ham at vi var tilmeldt - tag den Snakke-Jørgen…
Tilbage på Hostellet gik vi ned for at lave mad og da vi, på dansk står og snakker om hvad vi skal lave, er der lige pludselig en der siger: "Ej, er i danskere?" og først forstår vi det ikke rigtigt, fordi vi ikke ligefrem er vandt til at der er nogen andre der snakker dansk til os!!! Men her mødte vi så Simon og Mette, som er fra Brande og Tarm. De sødeste to danskere, som vi snakkede super godt med lige fra starten. Og vi var så heldige at vi skulle med samme bus dagen efter. Vi var lidt oppe og køre over at vi endelig havde mødt nogle danskere, og at de så oven i købet var jyder - SÅ FEDT J
- comments