Profile
Blog
Photos
Videos
Taupo - 11. Stop på Kiwi
Vi ankom til Taupo lidt efter middag og efter at have tjekket ind på Base gik vi hen for at handle og prøvede på at lægge en plan for hvad vi skulle bruge 3 dage til her i Taupo, nu når det heldags hike vi rigtig gerne ville have været på var blevet aflyst. Om aftenen var vi ude og få en lille en, fordi det var afskedsaften med Markus, en tysk fyr som vi har rejst næsten hele sydøen sammen med og så en del af nordøen.
Dagen efter tillod vi os selv for én gangs skyld at sove længe, og det resulterede så i at vi sov til klokken 11 om formiddagen. Efter lidt morgenmad gik vi ned i receptionen for at undersøge noget om en aktivitet som vi havde hørt om fra Cecilie, Nicolines kusine. Og det endte simpelthen med at klokken 14 sad vi i en bil på vej ud til noget der hed "Rock & Ropes" - det var den aktivitet vi havde fået et fif om fra Cecilie. Vi kom ud til et sted, hvor der var banket 15 meter høje træpæle i jorden og mellem dem var der så forskellige udfordringer, der skulle overkommes. Først fik vi sikkerudstyr på og så fik vi lidt instrukser i hvordan det ville komme til at forløbe - og vigtigst af alt fik vi at vide hvordan vi skulle holde hinanden, når en af os var oppe og klarer en af udfordringerne. Nicoline var den første til at klatre op ad en af pælene og klare udfordringen, det var at gå sidelæns på en line, mens man havde en line at holde ved, men det var nu nervepirrende nok, for det foregik jo altså lige 10-12 meter oppe i luften og hun var nødt til at stole på at Henrikka kunne holde hende hvis hun faldt ned. Men Nicoline klarede det storartet og så var vi klar til de andre udfordringer - der var en hvor man skulle gå på line, ligesom en linedanser, en hængebro der skulle krydses, en pæl, hvor man også skulle gå på line bare uden noget at holde ved denne gang. Og jeg tror begge vi lige skulle synke engang da manden fortalte os at nu skulle vi klatre op ad en pæl, stille os på toppen og så ellers springe ud og gribe fat i trapezen L Der var vi muligvis begge en lille bitte smule skræmte, men Nicoline kløede på og greb den i første forsøg, Henrikke klatrede fuld afmod op efter hende og missede første gang - tænkte derfor at nu skulle den trapez bare se løjer, men i andet forsøg blev det ikke til mere end at snitte trapezen med fingerspidserne - er sikker på at det har noget med højde at gøre J Bedst som vi troede vi var færdig med at lege, sagde manden at nu var der kun det bedste tilbage og så pegede han ellers over på deres 15 meters høje gynge. Så der var jo ikke andet for end at klatre derop og Henrikka skulle springer først, damen der stop deropppe forklarede at det var "bare" at tage ved i rebet, stille sig helt ud til kanten og så ellers "bare lige" lave et lille hop til højre. Men det kan hun da sagtens sige! Vi hoppede begge ud og fik det vildeste sus i maven, det var lige før det var mere nervepirrende end da vi Canyon Swingede og vi talte begge om at den følelse man får i maven når man springer ud fra et sted og det går op for en at der ikke er noget der trækker i en i nogle sekunder, den følelse vænner man sig vist aldrig til, men det er jo også det der gør det fedt. Vi tog fra stedet med den bedste følelse i maven og var enige om at det var absolut noget af det bedste vi havde gjort her på NZ - og kæmpe bonus at det så oven i købet var noget af det billigste vi har lavet - det kan vi rigtig godt li' J
Vi klarede lidt vasketøj og nød ellers Taupo, som var en hyggelig lille by og vi forkælede os selv ved at være ude og shoppe og tage i biografen.
- comments