Profile
Blog
Photos
Videos
Wellington
Vi kom ret sent til New Zealands hovedstad - Wellington, fordi vi skulle køre fra Kaikoura til Picton, hvor vi skulle tage færgen fra og så skulle vi lige sejle i 3 ½ time med færgen inden vi var i Wellington. Vi kom til et noget anderledes vejr her end vi var vandt til på Sydøen, for i Welly regnede det og blæste en hel pelikan. Så det var frem med regnjakken og det var vi jo slet ikek vandt til fra Sydøen, for der har vi haft det bedste vejr man næsten kan forestille sig, med kun 1½ dags regn i alt ud af de 16 dage vi var der. Lige efter at have tjekket ind på hostellet mødtes vi med Cecilie, Nicolines kusine som bor i Windy Welly. Mens snakken gik livlig på dansk, gik vi hen til Te Papa - et museum i Welly, hvor vi så verdens største udstillede blæksprutte og en video om hvordan den var blevet fanget. Cecilie vidste os rundt i det centrale Welly og det var så ærgelit at det var sådan noget dårligt vejr, for hun talte så godt om byen at det ville have været fantastisk at opleve den i solskin og hvis vi havde haft et par dage mere der. Men det endte med at vi satte os på en café der hed Fidel -opkaldt efter Fidel Castro (og vi var på Cuba Street!) for at få lidt at drikke og spise og selvfølgelig få sludret en hel masse. Senere gik vi på FourCrosses og spiste aftensmad, og her mødte vi Cecilies kæreste David. Vi fik rigtig lækker mad og vin mens vi fik snakket om alle mulige ting. Sent på aftenen fulgte Cecilie og David os tilbage til hostellet, men inden vi nåede helt derhen gik vi forbi lidt af en legende i Welly, The Blanket Man, en mand med et tæppe svøbt om sig og han hænger næsten altid ud i det samme område i Welly. Inden vi gik ind i supermarkedet for at handle lidt sagde vi farvel til Cecilie og David og tusinde tusinde tak for en super dejlig aften. Derefter gik vi i New World og handlede - tænk at supermarkedet har åbent til klokken 24 på en almindelig onsdag aften.
- comments