Kaikoura - 1. stop på Kiwi

Efter en 19 timers tur over Atlanten kom vi endelig til Christchurch. Flyveturen var nu ikke så slem denne gang, fordi vi begge to sov rigtig meget af den 13 timers flyvetur fra LA til Auckland. Og så sad vi ved siden af den sjoveste gamle dame i flyet fra LA til Auckland. Hun sov nærmest inden hun havde sat sig på sin plads i flyet, lige inden der blev serveret varm mad var hun vågen og Nicoline snakkede med hende lige 5 minutter og så fik vi mad, hun pakkede sin varme mad ud, satte gaflen i pastaen og så nåede hun ikke længere inden hun sov igen!!!! Der sad hun så med den ene hånd på gaflen nede i pastaen og den anden hånd på bakken ligesom om hun var lige ved at spise J Det var røv sjovt, vi grinede rigtig rigtig meget, men var egentlig også lidt nervøse, fordi det kunne jo være der var noget galt med hende, men hun trækkede heldigvis vejret kunne vi se. 5-7 minutter senere var hun lige vågen længe nok til at tage fat i salatskålen, for at ende med at sidde og sove med den i hånden. Senere, efter vi også havde sovet lidt, spurgte hun Nicoline om vi overhovedet havde fået noget at spise - og hvad siger man lige til det!!!! Men det sjoveste af det hele var da vi var cirka halvanden time fra Auckland fandt den her søde gamle dame salatskålen på sædet under sig - hun havde ikke engang opdaget at hun sad på den da hun var oppe og stå for at vi kunne komme ud på toilet. Men hun var rigtig rigtig sød, bare lidt indebrændt over at hendes datter boede i Auckland, det sidste hun sagde til os, var at hun ikke håbede at vi fandt en kæreste down under, for så ville hun have rigtig ondt af vores mødre J

Vi havde lidt problemer med at finde hostellet i Christchurch, da vi nåede dertil, men vi fandt det endelig og fornemmede med det samme at det var meget stille i forhold til Venice Beach Hostel i LA. Så da vi planlagde vores NZ-tur den dag, besluttede vi at vi ligeså godt bare kunne komme ud og opleve NZ og nye mennesker. Derfor valgte vi at tage videre til Kaikoura allerede næste dag. Bussen samlede os op klokken 7.10 om morgenen og vi mødte nogle af de andre som vi skulle være sammen med - der er ikke ret mange på turen lige nu, men de tøser som vi snakkede med var helt vildt søde, alle sammen i bussen den første dag var fra Storbritannien.

Men vi kom stille og roligt til Kaikoura med vores chauffør Diesel den første dag og vi var tre der skulle ud og se hvaler den dag, Nicoline, mig og en sød pige ved navn Hannah. Vi nåede lige at tjekke ind på Lazy Shag Hostel i Kaikoura og skifte til lidt varmere tøj (det er røv koldt her på NZ, når man er vandt til hede sommerdage i USA) inden vi gik derned hvor vi skulle se hvaler. Vi blev kørt med bus ud til en lille fin havn, hvor vi sejlede fra med en stor Cathemeral (eller hvordan den der båd nu staves!). Det var rigtig spændende de første gange manden med mikrofonen sagde "a whale has been spottet in front of os. It's about 2 miles out, but we are going to give it a shot", "We are getting close now people - oh no he just went under, and were are going to see him for another 40 or 50 minuts!", efter han havde sagt det 8 gange streg var vi ved at være noget bekymrede for om vi overhovedet kom til at se nogen. Men heldet vendte og vi kom rigtig tæt på nogle af dem vi så, vi så kun Kaskelot hvaler, men det var nu også en stor oplevelse. Især fordi der kom en ekstra bonus oven i hatten - katagori 1 søsyge, vi havde det ikke super godt, men det hjalp at komme ud og trække noget frisk havluft engang i mellem. Efter "whalewatcing"gik vi tre ned i Kaikoura by, hvis man kan kalde det en by, for at kigge lidt mens vores maver prøvede på at falde til ro L Ellers var der dømt hyggeaften på hostellet med film og lignende - for det var ikke ligefrem fordi det vrimlede med steder man kunne give den gas i Kaikoura…..