Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det vist blevet tid til lidt nyt fra Maua. Vi har nu vaeret paa hospitalet i naesten to uger og er saa smaat kommet os over kulturchokket. De foerste par dage paa hospitalet var lidt af en udfordring da alting bare fungerer helt anderledes hernede. Derudover er det ogsaa nogle helt andre patienter end dem vi har set hjemme. Jeg er startet paa den medicinske afdeling, mens Lise er startet paa kirurgisk. Der er kun een medicinsk afdeling paa sygehuset, saa alt der ikke er kirurgisk, paediatrisk eller gyn/obs ender her. Det vil sige at de indlagte patienter kan have alt fra malaria, TB og gastroenterit, til hjertesvigt, diabetes og diverse neurologiske sygdomme. I den tid jeg har vaeret der har jeg allerede set flere forskellige ting end jeg nogensinde har set derhjemme. Jeg har blandt andet set patienter med tetanus, cryptoccus-meningit og en patient med en hjerteskygge paa stoerrelse med en haandbold. De foerste to uger paa afdelingen har vaeret udmaerket, og de har taget godt imod mig. Den kenyanske laege og clinical officer intern jeg foelges med har vaeret rigtig gode til at fortaelle mig en masse om de forskellige tropesygdomme, om hvordan hospitalet fungerer og en hel masse om hvordan fungerer (eller ofte IKKE fungerer) i Kenya. Et eksempel paa hvor anderledes den politiske situation er fik vi i mandags hvor Claudia kom og fortalte os at der var en demonstration paa vej mod hospitalet, og at vi derfor ikke skulle gaa ud derfra i dag. Kort fortalt handlede konflikten om at den metodistiske kirke (som koerer hospitalet) ejer en klinik i en naerliggende by som det lokale parlamentsmedlem har lovet at give til befolkningen. Sagen er i oejeblikket i retten, men det kunne MP'en aabenbart ikke vente paa, saa han opfordrede til demonstration. Vi var lidt forskraekkede over at faa at vide vi skulle blive inde, men heldigvis viste det sig at demonstrationen bestod af en flok kvinder og boern, og der var tilsyneladende ikke den store opbakning til demonstrationen her i byen. (for flere detaljer, laes Lises blog)
Da hospitalet er et missionshospital starter vores dag hver morgen kl. 8 (7.30 om mandagen) med morning service i kirken. Derudover slutter morgenkonference altid med at man siger grace. Lise og jeg har valgt ikke at informere nogen om at vi ikke er saerlig religioese, da det tilsyneladende betyder rigtig meget for folk hernede. Saa vi forsoeger at vaenne os til at huske at man beder bordboen inden man spiser naar vi er inviteret ud...
Det er stadig lidt overvaeldende at vi ikke kan gaa en tur ud i byen uden at blive lagt maerke til. Vi er dog efterhaanden ved at vaenne os til det, og kan efterhaanden godt foere en samtale med hinanden samtidig med at svare paa alle de mange "how are you"s og "hello mzungo".
I loerdags var vi en tur med Claudia (student coordinator) i Meru, som er den naermeste stoerre by. Her var vi en tur i et supermarked og blev udsat for omvendt kulturchok, da vi pludselig kunne koebe stort set alt det vi kan koebe derhjemme. Det foeltes naesten som snyd at koebe en pose Haribo og derefter gaa ind og spise en burger paa cafeen ved siden af..
Med hensyn til helbredet er baade Lise og jeg sluppet for de store problemer indtil videre (selvom jeg i skrivende stund har opdaget to myggestik, saa nu krydser jeg fingre for at min malariaprofylakse virker!)
Naa, det bliver vist alt for denne gang da min forlaengede frokostpause er ved at vaere slut (jeg har en aftale med en laege om at skulle moedes igen kl 14, selvom det i African time nok er naermere 14.10 - 14.15.)
- comments