Saa er vi tilbage med lidt mere info om, hvad vi gaar og laver. Siden sidst er der sket en hel masse. I de sidste dage paa skolen, kunne vi pludselig maerke, hvordan laerere og andre med relation til skolen begyndte at lokke os til at betale penge til forskellige projekter. Det er saadan, at hvide mennesker som os, ses som rige hernede, og derfor har de det ikke daarligt med at spoerge efter penge. Vi synes det var en ret ubehagelig situation at blive sat i, isaer fordi vi ikke foelte, vi havde pengene til at hjaelpe dem, selvom vi inderligt gerne ville.

Sidste dag paa skolen var ret trist. Vi var blevet rigtig glade for alle de dejlige unger og samtidig havde vi ogsaa faaet et forhold til hele skolen. Mange af boernene havde skrevet afskedsbreve til os, hvor de fik udtrykt deres store kaerlighed til os paa bedste afrikaske vis. Et eksempel er en pige fra 6. klasse, som vi egentlig ikke rigtig havde haft noget med at goere. Faktisk vidste vi ikke rigtig, hvem hun var. Hun skrev bl.a. hvor meget hun elskede os og, hvor meget hun havde brug for os, samt at vi skulle hilse familie og venner .. Soedt, men dog lidt overdrevet ;). Derudover blev der sunget en sang for os af hele skolen, og vi delte slik ud til de ca. 275 elever, hvilket var til stor glaede for alle - ogsaa laerere! Vi maa indroemme, at vi faeldede en lille taare, da det gik op for os, at det var sidste gang vi var paa skolen. Vi kunne dog gaa derfra med god samvittighed, da David, vores koordinator, fortalte os, hvor meget de foelte vi havde hjulpet dem. Han udtrykte at den hjaelp vi havde givet dem paa tre uger svarede til det nogle andre havde udrettet paa flere maaneder. Isaer takkede han os for vores hjaelp med alt eksamens-arbejdet. Det var dejligt at faa en bekraeftelse af, at vi har vaeret behjaelpelige. Vi synes det har vaeret en rigtig laererig oplevelse, og vi har helt sikkert faaet noget med os i bagagen!

Loerdag stod den saa allerede paa safari. Vi havde valgt at tage med Charles' eget firma paa en 4 dages tur sammen med tre andre piger. Der var hoejt humoer og vi var alle klar paa en super fed tur. Vi var koert et godt stykke i safari jeep'en som Charles havde stillet til raadighed, da det ene daek pludselig punkterede. Dette slog os dog ikke ud, og vi var hurtigt paa vejen igen. Efter endnu et par timers koersel med smuk natur ankom vi til den foerste camp for at smide bagagen af. Her besluttede vi os for at vi ville spise vores madpakke inden vi skulle i Lake Manyara National Park. Da vi saa var klar, var guiden OG bilen pludselig vaek. Det viste sig at der var problemer med bremseren, saa han var koert til den naermeste by, for at faa den fikset. Vi fik besked paa at det ville tage omkring en halvanden time, men dette blev efterhaanden til 4 timer. Saa vi koerte foerst mod Lake Manyara omkring kl. 17 og selve nationalparken lukker kl. 18. Vores guide gjorde dog alt for at vi skulle faa saa god en oplevelse som muligt, saa vi koerte foerst ud omkring kl. 19. Det resulterede i en mindre skideballe til guiden. Trods den daarlige start var det en rigtig flot tur. Vi saa isaer elefanter paa taet hold, zebraer, flodheste, giraffer, aber, gnuer, daesmodyr osv. Der var utrolig flot natur. Parken kaldes Lake Manyara, fordi der er en kaempe soe inde i midten, som paa nuvaerende tidspunkt dog er helt lavvandet, fordi vi er uden for regntiden. Vi vendte tilbage til campen og aftalte med guiderne at vi skulle tidligt op, saa vi kunne faa en god start paa den efterfoelgende dag.

Soendag drog vi paa en ca. Fire timers koeretur mod Serengeti. For at komme hertil skulle vi koere igennem Ngorongoro national park. Her fik vi en kort fortaelling om fortiden og om fundet af fossiler fra mennesker for to millioner aar siden i selve krateret. Da vi var koert et stykke i Ngorongoro national park undrede vi os pludselig over, hvordan kokken og guiden begyndte at kigge forundret rundt i bilen. De holdte ind til siden for at undersoege bilen naermere. Til vores store overraskelse saa vi at hoejre bagdaek var forskubbet en halv meter fra selve bilen. Som om at "bindeleddet" mellem bilen og hjulet var ved at falde af. (Nu er vi glade for at de valgte at stoppe bilen paa netop det tidspunkt. Vi toer ikke taenke paa, hvad der var sket, hvis de var koert videre). Meldingen fra guiden var klar. Vi maatte vente paa at Charles kom hele den lange vej fra Arusha til et sted midt imellem Ngorongoro og Serengeti med en ny bil.Vi fik at vide, at dette ville tage omkring tre timer, hvilket viste sig at vaere African time. I stedet blev det til 6 timer i en groeft med bagende sol og kaempe frustration over, hvad vi vidste, vi gik glip af, og masai krigere der ville giftes med os. Ikke den dag, vi havde forventet !! Da Charles endelig ankom, var dagen allerede gaaet, og vi maatte bare koere tilbage til Ngorongoro campen for at spise og sove. Her paa campen var der en kaempe elefant, der holdte til og guiden fortalte, hvordan der gik boefler rundt om natten. Heldigvis faldt vi hurtigt i soevn, og maerkede ikke noget til disse. Vi besluttede os for at naeste dag skulle bruges flittigt, og vi stod rigtig tidligt op og koerte til Serengeti. En kaempe nationalpark paa over 15000 km2. Det er her de store TV programmer om Afrikas dyreliv bliver optaget. Dyrene kan ses vandre i kaempe flokke paa de store, bare sletter. Vi oplevede at man maatte lede lidt efter dyrene paa bedste Bubber og BS maade. Dette skyldes det store omraade og den bagende sol. Vi var fra starten gaaet paa jagt efter "The Big Five" som siges at kunne findes her i Tanzania. Dette er betegnelsen for afrikas 5 farligste dyr, nemlig elefanten, boeflen, loeven, naesehornet og geparden. Dagen forinden havde vi allerede set boefler og elefanter, saa vi var isaer paa jagt efter loever og geparder. Selve oplevelsen af Serengeti kan beskrives som en foelelse af at befinde sig midt i "Loevernes Konge". De mange stenoer, de oede sletter, hyaenerne der sneg sig lumske rundt, de store hanloever, der sagtens kunne vaere Mufasa osv. Da vi mindst ventede det moedte vi nemlig Mufasa paa ca. 2 meters afstand. Det var SAA vildt! Derudover saa vi ogsaa 3 geparder, som sad og udsaa deres bytte i en kaempe flok af zebraer i forsvars position. Om aftenen var vi ufatteligt traette efter en lang og oplevelsesrig dag. Vi aftalte dog med guiden at vi naeste dag ville staa tidligt op for at komme ud og se solopgang over Serengetis sletter. Det viste sig at vaere det hele vaerd. Det smukke syn bestod af en orange-rod himmel med Loevernes Konge - traer i forgrunden. Det er noget at det smukkeste vi nogensinde har set og det kan ikke beskrives med hverken ord eller billeder! Turen gik videre til Ngorongoro krateret. Man mener dette engang for mange, mange aar siden har vaeret en vulkan paa stoerelse med Kilimanjaro. Det er nu en caldera, som er en kollapset vulkan, paa omkring 300 km2. Dette beskrives bedst som et paradis for dyrene. Her var en kaempe soe, og smukke groenne omgivelser. Der var et rigt antal af dyr paa mindre plads, saa derfor skulle vi ikke paa samme maade lede efter dyrene - de var stort set overalt! Den store jagt gik her ud paa at finde det sidste dyr i The Big Five, nemlig naesehornet. Den er ved at uddoe, saa den er efterhaanden meget svaer at finde. Man er endda begyndt at kalde det the big four i stedet. Etfer en stor indsats fra alle, maatte vi til sidst opgive. Der var intet naesehorn at komme efter. Saa vi drog sen eftermiddag mod Arusha, med en foelelse af ikke at vaere gaaet glip af noget trods den daarlige start, men dog stadig frustrerede over penge smidt ud af vinduet. Vi konfronterede Charles med vores utilfredshed. Afrikanere har ikke det samme syn paa det at foere et firma som vi har i Danmark. Hvor paedagogisk vi end forklarede ham det, forstod han ikke at et firma nogengange maa gaa i minus for at tilfredsstille kunder og vedligeholde et godt ry. Dette er noedvendigt, da der er saa mange forskellige safari firmaer i Afrika. Det endte dog med at vi moedtes paa midten, og faar vores 6 ekstra overnatninger her gratis. Alt i alt var det en kaempe stor oplevelse at vaere paa safari, og vi er rigtig glade for at vi gjorde det!

Nu staar den paa mental forberedning til bestigningen af Kilimanjaro. Vi tager afsted i morgen tidlig, og vi ser frem til en enorm stor udfordring samt en fed oplevelse. Hvis vi naar toppen er det natten til onsdag, og vi regner med at vaere herhjemme igen torsdag aften. Vi vil slutte af for denne gang, og igen opdatere bloggen efter en forhaabentlig veloverstaaet Kilimanjaro tur. J
Kwaheri everyone !