Profile
Blog
Photos
Videos
UPDATE !!!
Vi gik weekenden imøde med sportsdag på skolen. Over middag skulle mødtes alle klasser til opvarmning i form af fællessang og booty-shake. Sportsaktiviteterne bestod af fodboldkamp mellem udvalgte elever og lærere, netball og skolebandet som lagde rytmer til hele eftermiddagen. Vi deltog selv i netball kampen, som egentlig gik ok lige indtil Catrine fik endnu et vred i sit knæ. Øv øv! Men humøret er stadig højt. :-). Så var en første arbejdsuge allerede veloverstået.
Lørdag tog 8 af os frivillige afsted på en heldagstur til Moshi. Meningen var, at vi skulle med en bus kl. 8, så vi var der til tiden. Men vi havde ikke lige taget højde for at det var "African time", så vi måtte sidde i den klaustrofobiske bus i en time før der endelig var afgang. I ventetiden forsøgte adskillelige gadesælgere at lokke os til at købe deres plastic-skrammel gennem bus-vinduerne. Af samme grund måtte vi holde vinduerne lukkede, hvilket resulterede i en dejlig dunst af armhulesved. (Hvilket vi forresten har fundet af er meget normalt blandt de sorte hernede). Trods en hård bustur nåede vi til Moshi, hvor en guide tog imod os og kørte os ud i det frodige landskab. Det var helt overvældende, da vi til hverdag bevæger os rundt støv, bilos og skrald. Vi skulle nå frem til et vandfald, men for at komme dertil skulle vi gå gennem den jungle-agtige natur som bød på små kringlede stier med udfordringer i form af gamle brædder som broer. Her måtte man overveje hvert et skridt. Efter en forholdsvis lang gåtur nårede vi endelig frem til det smukke vandfald. Dog blev vi også modtaget af en ordentlig omgang regn, så vi sad med gåsehud på hele kroppen og spiste vores madpakker, mens vi overvejede en ekstra gang om vi kunne få os selv til at hoppe i vandet. Vi var fire piger, som tog os sammen, og mødte det kolde gys. Det lykkedes os at komme hele vejen ind under vandfaldet, og det var en fantastisk oplevelse. På tilbagevejen Så vi de lokale kvinder danse - en meget underlig dans, som egentlig blot var en velkomst til os. Vi fik også lov at smage den lokale Banana beer! Konsistensen mindede mest om en meget tynd babygrød og smagen var en blanding af gær og surhed, hvis der er noget der hedder det. FØJ, hvor havde vi svært ved at skjule vores væmmelse ved smagen. Turen gik videre til en lokal familie som viste os, hvordan de laver "verdens bedste kaffe". Vi fik lov at smage, og overrakende nok kunne vi faktisk lide det. Det smagte ikke som normal kaffe, men mere som en blanding af kakao og kaffe. Herefter gik turen hjem igen, og om aftenen hyggede vi allesammen med øl og lignende, hvorefter vi tog en smut på et diskotek.
Søndag tog vi på Masai market, hvor der var mulighed for at kæbe en masse niknak i alle afskygninger. Der er rigtig mange fine souvenirs hernede, og alle gjorde deres bedste forsøg på at få os ind i deres butik. Det kom der flere sjove episoder ud af. Bl.a. fik vi krejlet et par gratis øreringe ud af én, og en valentines invitation ud af en anden. Efter max 2 timer var vi helt øre i hovederne af at høre på alle sælgerne. Søndag eftermiddag havde et par stykker fra vores dansker hus arrangeret workout, for dem der havde lyst. Aftenen stod på ren afslapning.
I morges ringede vækkeuret igen kl. 5.45, og vi skulle i dag i nye klasser. Sidst på formiddagen blev vi kaldt op til computerne, hvor vi skulle skrive en masse eksamensopgaver ind, da alle klasser skal have tests på onsdag. Det er noget af et arbejde, og vi ved godt hvad der venter os hele dagen i morgen igen. Så det bliver nok ikke til så mange dage i første og anden klasse. Vi ser frem til endnu en oplevelsesrig uge. Nu vil vi op at have noget aftensmad på Valentinesday som de går meget op i hernede. :)
- comments
mor Bodil Hej piger. Ups.....jeg ville forsøge at give jer 5 stjerner for endnu et godt indlæg, men jeg ved ikke lige hvad der skete??? I fik dsv. kun 3 stjerner. Det kunne ikke ændres:(. Undskyld! Rigtig spændende at høre om endnu flere spændende oplevelser. Håber det går bedre med knæet CT! Mange hilsner til jer begge fra Bodil
mor Jutta Det lykkedes desværre heller ikke mig at gi' 5 stjerner - jeg kunne kun gi' jer 4, men I fortjener 5 stjerner ;-) Spændende at høre, hvad I foretog jer i weekenden. God bedring med knæet, Catrine. Mange hilsner fra os i Nr. Søby
Patrick O. Hej piger. Det lyder til, at I har haft nogle rigtige spændende dage nede i Afrika. Jeg følger nøje med herinde på jeres blog. Og ja, jeg valgte at give jeres beskrivelse 5 STJERNER ;-). Håber at alt kører som det skal. God uge til jer, og god bedring til dig Catrine! Mvh. Patrick
Lise Frandsen Hej Catrine Lyder til I har det rigtig godt. Dejligt man kan følge med i nogen af de ting I oplever. Kram fra Citronvej i Skive
Fuzzy Demark calling Tanzania :-) Super at høre I trives, men var godt klar over at de går til den, når der er sport og idræt på programmet...Der skal man passe på benene :-) Men jeg synes at læse, hver gang at I skriver, at nu har I lige smagt endnu en øl...Jeg troede det var en oplevelselstur I er på :-) Forsat god tur til jer....
bedsre jeg har læst hos dagny godt i har det fint
Jeanette Hej. Spændende at læse om jeres tur. Hvor oplever i bare meget. Ja jeg kommer jo ikke så meget ud som dig, men Julie og jeg hygger os herhjemme med sang, bleskift, og gåture i sneen. Glæder mig til at læse mere om jeres rejse. Kram Jeanette