Saa er der tid til endnu en opdatering. Siden sidst er der allerede sket meget. Loerdag tog Charles, vores kontaktperson os med paa en lille rundvisning i selve Arusha. Han viste os blot de vigtige steder, som man boer kende for at kunne faerdes i byen. Vi sluttede af paa Cultural Heritage, hvor der var mulighed for at koebe afrikanske souveniers, samt at se afrikanske malerier paa udstilling. Derefter gik vi en tur i landsbyen paa egen haand, undervejs moedte vi mange forskellige mennesker. Alt lige fra vinkende boern til en fyr med dreadlocks, som kaldte sig selv King Alexander. Selvom folk er meget imoedekommende og venlige foeler vi os dog stadigvaek fremmede og moeder ofte tilraab i form af "mzungu", hvilet er ordet for hvide mennesker. Der er ikke noget racistisk i det, men det er dog det eneste ord de har for os.

Da vi kom hjem og hyggede med de andre danskere, fik vi pludselig besked om, at vi skulle have os en ny roommate. Saa det lille kammer maatte under en pludselig omrokering. Nu bor vi sammen med Maria paa 30, som er uddannet sygeplejerske, hvilket er meget betryggende.

Saa blev det soendag, hvilket vil sige at alle holder fri hernede. Derfor besluttede vi os for at koerer samme stil og tog til et hotel, hvor man kan faa lov til at laane poolen, samt en liggestol en hel dag 5000 SH, hvilket vil sige 20 danske kroner. Efter en dejlig afslappende dag blev vi budt paa en velkomst-bajer af selveste Mr. Mtolo, som siges at eje halvdelen af Arusha og der i blandt vores lejlighedskompleks. han var en stor dejlig mand, som boed paa en ordentlig krammer samt kindkys. Han saa ogsaa maegtig ud, som han sad der med sine spejlblanke lakstoevler og stribet habitsaet. han valgte dernaest at invitere alle os frivillige til aftensmad og hygge. her blev endnu engang serveret en af de meget brugte retter, nemlig ris med tilhoerende gryderet. En af de tre forskellige slags maaltider vi har smagt indtil videre!!

I gaar var foerste dag vi skulle moede vores kommende arbejdssted. Vi havde som aftalt gjort os klar til at tage afsted klokken ni, men i Afrika koerer vi paa noget der hedder African Time. Dette betyder at man sagtens kan komme til at vente et par timer foer egentlig afgang. Saa det gjorde vi. Vi blev koert ud til boernehjemmet, hvor vi moedte David, som introducerede os for boernehjemmet og dets tilhoerende skole. Denne laa vel at maerke 11 km udenfor selve Arusha. For at komme hertil maatte vi proeve kraefter med de lokale minibusser, som kaldes daladalas. En bus hvor der maks er plads til ca 13 personer, men dette ser de bort fra og propper op til 25 personer i. Fuldstaendig sindsygt naar de samtidig koerer som en braekket arm. Men hallo: T.I.A! (This is Africa - et udtryk vi har laert, som hele tiden bliver brugt om noget der er typisk Afrika) Heldigvis for os kan vi komme med skolebussen til og fra skole hver dag. Dette betyder dog, at vores arbejdsdag er fra 6.45 (hvor bussen gaar) til 16.45 (hvor vi er tilbage). Derfor var vi en smule skeptiske i gaar da vi kom hjem, specielt fordi de andre frivillige har en noget kortere dag.

Denne skepsis forsvandt dog, da vi begyndte skoledagen med den daglige morgensang i form af musik og dans praesenteret af eleverne. Skolen er fra 2007 og derfor et nyt og allerede velfungerende sted. Mr. Peter er skoleinspektoeren og ham er vi allerede paa highfives med. I dag blev vi smidt ind i hver vores klasse. Catrine i Nursery Class (4-6) og Henriette i Baby Class (2-3). Begge moedte vi en overvaelende opmaerksomhed fra de smaa boern, som bogstavlig talt kom op at slaas for at komme os naermest. Hele tiden skulle de roere ved os og pille i vores haar, da det er saa fremmed for dem. Man kunne ikke undgaa at forelske sig fulstaendig i de soede og glade boern. I denne uge er vi i de smaa klasser og for hver uge vil vi komme i de hoejere klasser. Derudover har vi faaet tildelt en masse idraetstimer, som vi helt selv skal staa for. Saa vi ser frem til haarde og lange dage med mange spaendende udfordringer.