Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod tidligt op for at lave havregrød (med nutella i, mums!), så vi kunne komme ud og river rafte. Desværre havde den kraftige regn de seneste par dage gjort floden ret voldsom, så de skulle lige tjekke, at det var forsvarligt, at vi tog ud. Det forsinkede lige hele turen en times tid. Da de endelig besluttede sig for, at vi godt kunne tage ud, blev vi introduceret til vores udstyr: en skiundertrøje i uld, en helt abnorm grim blå/gul fleece, en meget tætsiddende våddragt, et par flotte neoprensko og en mærkelig anoraklignende jakke udover. Og så lige en lækker hjelm! Alle så super lækre ud.
Efter det blev vi proppet ind i to minibusser og kørt 20 min op ad floden, hvor vi skulle starte. Her fik vi noget at vide om sikkerhed og faren ved at river rafte. Og der blev taget gruppebillede. Vi var 20, der skulle ud (hvoraf 10 var danskere), så der skulle sidde fem i hver båd. Det passede jo helt perfekt for os, så vi fik vores helt egen båd, med en ret sej fyr som guide. Han lærte os nogle kommandoer, han ville bruge i vandet. Både dem til at få os til at ro fremad/bagud og dem til at få os til at holde fast, når det ville gå vildt for sig. Så i vandet!
Det første stykke var ret roligt, så vi kunne blive fortrolige med vandet og båden. Og derefter blev det lige så stille vildere. Det skiftede meget mellem vilde stykker og rolige stykker, hvor man kunne trække vejret igen. Vores guide havde super meget humor, og var ret underholdt af, at vi alle sammen var danskere. Og så var han rigtig dygtig.
Fordi floden var så meget vildere end normalt, var der to-tre passager, som vi var nødt til at springe over ved at gå ude i siden på stenene, mens guiden førte båden sikkert igennem. Det var simpelthen ikke forsvarligt at lade os være i båden. Men de steder, hvor det gik vildt for sig, og hvor det var forsvarligt for os at sidde i båden, var det super fedt! Kombinationen af at blive gennemblødt og piske gennem vandet med strømmen er helt speciel. Som en vild rutchebanetur, bare uden skinner.
Vi kom til et sted, hvor man kunne vælge at stige ud af båden og springe ned fra en klippe, fem meter ned i vandet. Af en eller anden grund valgte jeg at gøre det, på trods af, at jeg aldrig har hoppet fra mere end tremetervippen derhjemme. Derfor havde jeg ikke helt min faldteknik i orden, og jeg lavede en mega maveplasker. Men det billede, der blev taget af mig, mens jeg stadig var i spring, er ret sejt. Så det var næsten smerten værd.
Der blev generelt taget billeder af os hele turen, som vi kunne købe, da vi kom tilbage. Efter to timers tid var turen slut, og vi kunne vakle tilbage til udstyrsskuret og få vores dragter af. Det var noget af en lettelse at få sit normale tøj på igen.
En times tid efter kørte bussen, med retning mod Wellington. Det ville blive helt underligt at komme ind til en storby, efter så mange dage i naturen.
Efter at have stået i kø i en evighed, blev vi tjekket ind på vores hostel, dog i tre forskellige værelser. Vores plan var at tage tre overnatninger i Wellington, men af en eller anden grund var de fuldt booket for resten af weekenden. Så vi måtte ud på en længere gåtur for at finde et hostel, der havde plads til os alle i to nætter. Det lykkedes efter et godt stykke tid at finde et sted, der ikke ligger så langt fra vores hostel, og som havde fem pladser i samme værelse. Score! Herefter måtte vi forkæle os selv med indisk mad fra en snusket biks. Lækkert!
Og så i seng!
- comments