Wuhuuu! Sikke en uge!

Mandag i sidste uge var min første dag i børnehaven, og børnene og pædagogerne er helt fantastiske. Pædagogerne er gode til at fortælle historier, lege med børnene, og få dem til at gøre ting, som f.eks. rydde op efter leg og spisning. Det er forbløffende. Du får i hvert fald ikke danske børn til at rydde op så nemt! Jeg er dybt imponeret.

Mandag og tirsdag var nogle lange dage; vores skemaer er lange, men som Kasper og jeg diskuterede, så er det for børnenes bedste, at det er de samme pædagoger hele dagen, istedet for at en møder ind om morgen og tager tidligt hjem, og så er det en anden, der skal fortælle forældrene om morgen, som pædagogen ikke ved noget om. Rod! Mandag mødte Natalia og jeg klokken 8.00 for at hilse børn og forældre godmorgen ved indgangen. Børnene skal tjekkes for sygdom hver morgen, da der har været en dødelig børnesygdom, som de selvfølgelig vil undgå. Ingen af børnene i denne børnehave blev inficeret, men alligevel for en sikkerhedsskyld. Klokken 9.00 gik vi så op til en af grupperne for de lidt større børn. Der var forskellige aktiviteter i løbet af formiddagen: først circle time (rundkreds), så lidt leg inde og ude, og så frokost. Så er det nap time! 1,5 til 2 timers lur for børnene, hvor pædagogerne laver praktiske ting. Vi har fri der, for det foregår på kinesisk, og jeg fatter intet. Så vi har fri i den tid. Så tilbage til børnehaven, snack tid, lidt mere leg. 16.45 er der en lille aftensmad, hvilket jeg synes er SUPER dejligt!! Jeg synes generelt, at maden i børnehaven er lækker. Der er mange ris, men det smager for det meste vildt godt! Mandag er børnehavens mødeaften, så når børnene er blevet hentet 17.30-17.45, så er der aftensmad til os klokken 18.00 og møde klokken 18.30. Normalt foregår det på kinesisk, og igen kan jeg ikke deltage. I denne uge var det en underviser fra Pædagoguddannelsen i Odense, Frida Nøddebo, der holdt et foredrag for børnehaven, og da det var på engelsk, deltog jeg.

Tirsdag var næsten det samme; mødetid 8.30, pause 12.30, tilbage til børnehaven 14.00, børnene hentes 17.30-17.45. Jeg var i en ny gruppe tirsdag, og de var endnu bedre. Standarden blev bare bedre, og bedre - eller også blev jeg mere og mere træt, og derfor virkede de bedre ;) hehe. Frida skulle også holde oplæg den aften, så endnu en gang aftensmad og sent oppe.

Onsdag besøgte vi to andre børnehaver i Chengdu; den ene var for middelklassen og den anden for fattige. De havde en HELT anden struktur i disse børnehaver. Alt er planlagt til punkt og prikke. Ting, der hænger på væggene, som man tror børnene har lavet, er faktisk lavet af pædagogerne. Der er hele tiden en fast struktur på, hvornår hvem gør hvad. Og frileg er en sjælden ting. Mandag morgen er der en særlig dygtig "elev", der får lov at hejse det kinesiske flag på legepladsen. For at ære fædrelandet og sine forældre. Strukturen var stort set den samme i begge børnehaver. Man kan begynde at argumentere, hvorvidt dette er godt eller skidt. Mit syn er ikke relevant her. Jeg observerer, at dansk og kinesisk kultur, hvad angår børnehaver, ikke er den samme. Og jeg tror bestemt på, at Danmark kunne lære noget af Kina.

Torsdag fik vi en fridag. Frida og hendes datter Amanda ville besøge Panda Reservatet i Chengdu, og det ville Natalia og jeg også, så vi fik lov at tage med. Inde midt i en storby ssom Chengdu kan man ikke forestille sig så smukt et sted. Det var nærmest én stor regnskov med bjerge og dyr. De passer vidst rigtig godt på disse panda'er! Små kuvøser med mini udgaver af panda'en. Vi kom ind et sted, hvor der var fodringstid (se billedet). Den panda lige bag mig var en rigtig lille charmetrold! Han/hun kiggede lige ind i kameraet flere gang, og han/hun sad der, dækket til af bambus, og på et tidspunkt lænede den sig lidt tilbage, strak armene ud til side, mens det lignede, at den tænkte: "Det er godt at være panda!" Jeg var helt tosset med den panda, og jeg vil gerne have den med hjem!! Hehe ;) og ude foran reservatet viste de Kunfu Panda, da vi kom!! SWEEEEEEET!! Det er en turistmagnet, og jeg synes, det er et stop værd - hvis man kan finde derhen og tilbage igen! Vi brugte næsten 3 timer på at finde tilbage til Chongzhou, og vi måtte ringe til en fra børnehaven, som kan forklare taxichaufførerne, hvor vi skulle hen! Jamen for himlens skyld da! Men det var en dejlig tur, og jeg tror, jeg tager dertil igen senere i min praktik :) Det er det værd.

Fredag var tilbage til børnehaven og hverdagen. Det er altså et skønt sted. Jeg elsker virkelig at være der! Børnene er søde, pædagogerne er fantastiske, min vejleder hjælpe mig rigtig godt på vej, og maden er lækker! Hvad mere kan jeg ønske mig?! Vores vejleder Kasper er god til at vise os rundt omkring. Lørdag tog han os med til naboby Wenjiang, cirka 45 min. kørsel i taxi, til et supermarked, hvor vi kan få alt, vi behøver: brød, smør, ost, kød, grønt, mm. OG! De har Carlsberg, Tuborg, Coca Cola (lookalike), Haribo og mange andre vestlige ting. Sweet!! Jeg er fan! Og jeg tænker, at hvis man handler klogt, så behøver man ikke en ugentlig tur til Wenjiang der i alt, frem og tilbage, koster 150-200 RMB (Yang, næsten det samme som danske kroner).

Lørdag aften tog Natalia og jeg ind til butiksgaderne i Chongzhou. Der er alt, men fordi vi er udlænding, vil alle ekspedere os, snakke med os, have taget billeder med os. Det er altså lidt ubehageligt! Vi gik ind i en elektronik forretning, da jeg gerne vil have en ny telefon. Natalia gik lidt foran mig, og jeg kunne se, hvordan to salgsassistenter kæmpede om at ekspedere os. Det er jo latterligt! Og i en anden elektronik forretning kiggede Natalia på en Macbook Air, som hun var interesseret i, og pludselig stod der 10-15 mennesker omkring os og foran os, for at se på os - ikke bare salgsassistenter, også handlende. Vi skulle sjældent være i en butik mere en 10 minutter, og så var butikken fyldt med mennesker, der ville se os, og se på det tøj eller de ting, vi kiggede på. "Wauw! I er udlænding og I vil købe sådan noget. Så må vi også se på det og købe det!" Bah! Jeg tænker, at det var sådan i Danmark, når en såkaldt neger kom til landet - bare uden at røre og tage billeder! Suk.

Ellers er der nu dejligt nok. Jeg er blevet lidt syg; hovedpine, kvalme, snot og hoste. Kasper er bange for, at vi bliver alvorligt syge, for når man fanger noget her, så er det noget, man skal på hospitalet med og have medicin. Jeg tror, det er stress og varmen (adm.: lummerheden), der slår til mig. Selvom jeg har travlt, så er jeg næsten færdig med mine læringsmål, så det er bare fantastisk! Jeg kan jo faktisk være i god tid ;)

Jeg glæder mig til at fortælle mere om mine oplevelser og denne fantastiske rejse. I er altid velkommen til at besøge mig Chongzhou! Hehe ;)

P.s: Jeg savner rugbrød med leverpostej!