Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg ved, jeg har lovet dette indlæg RIGTIG MANGE GANGE de sidste par uger. Sagen er den, at jeg har virkelig travlt med mit arbejde i børnehaven, og jeg lider meget af søvnmangel og er konstant syg med de ene eller andet. Derfor kan min hjerne ikke overskue særlig meget andet end arbejde og sove. Undskyld til jer, der har ventet længe på dette indlæg.
Jeg har simpelthen så meget at fortælle, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte! Jeg har mødt en anden pædagogstuderende fra UC Sjælland, som ikke bor langt herfra. Vi snakker rigtig godt sammen om alt, hvad vi oplever i Kina - arbejde såvel som kulturen. Hun har sin 12 årige datter med dette halve år, og vi har det alle tre super sjovt sammen. Klart nogle mennesker, jeg vil holde kontakten med, når jeg kommer hjem igen <3
Derudover har jeg været på denne skønne personaleudflugt. Vi tog byen Ya'an, hvor der ligger en flod og et meget flot bjerg og smuk natur. Da vi ankom til floden den første dag, tog vi en tur ned ad floden i den sødeste lille båd, jeg nogensinde har set. Det lignede noget fra Tivoli! Vandet var ikke klart, som man ville forestille sig - man kunne ikke se mere en fem centimeter ned i vandet! På turen så vi de flotte bjerge omkring os, og på disse bjerge var der statuer - gamle, kinesiske statuer af Buddha, okser og religiøse tegn. Det var så smukt, at jeg hele tiden smilede og vendte hovedet for at se, om jeg havde overset noget af denne skønhed. Sidst på turen var der et vandfald (nok 200m højt), og chefen Frank fortalte mig, at der er et ordsprog i Kina: Gau san biyo gau sway (eller sådan lyder det i hvert fald), hvilket betyder "Højt bjerg må have højt vand". Jeg tænker, at det svarer til vores "Højt at flyve, dybt at falde".
Da turen sluttede, stoppede vi ikke, hvor vi stod på; vi stoppede for enden af et af bjergene, og der var kun én vej hjem: op ad bjerget og ned igen! Trapperne op ad bjerget var elendige. Kineserne kunne meget i gammel tid, men trapper var vidst ikke deres speciale. En af mine kollegaer gav op før mig, og hun er ellers en flot, tynd pige, men hendes kondition må være rigtig dårlig. På vej op ad bjerget kunne man på bjergryggen se flere af disse smukke statuer, desværre kunne man ikke komme helt tæt på dem, medmindre man ville klatre op ad bjerget i meget højt græs. Der var dog flere stop på vejen op, hvor der var Buddha'er, buddhistiske tegn og drager, og på min Facebook kan man se disse skønne statuer. Jeg så flere af mine kollegaer, især de lidt ældre rengøringsdamer, der bad foran disse statuer og tegn. Selv Frank tændte nogle religiøse røgelsespinde foran statuerne.
Da vi nåede toppen, gik det så ned igen, heldigvis ned ad en forholdsvis god sti, der ikke hældte alt for meget. På stien så vi bambus på tykkelse med mine lår eller større, og de fleste ved, at mine lår ikke lige frem er tynde. Der var også nogle religiøse tavler med billeder af buddhistiske fortællinger. Mine kollegaer prøvede at fortælle nogle af dem, men det var svært for dem at forklare på engelsk. Frank er lidt af en drillepind, da han prøvede at narre mig til at tro, at en eller anden busk var den føde, som dinosaurerne spiste, da de levede. Han sagde, at jeg skulle smage det. Jeg vidste, han prøvede at snyde mig, men jeg spiste et blad. Jeg tyggede lidt på det og sagde "Mmmm! Det smager jo som en bitter salat!" Da han så, at jeg udtrykte en følelse af velbehag og glæde, skulle han da også prøve! Hah! Jeg tror ikke, han syntes, det var den bedste mad, men dog heller ikke den værste.
For enden af bjerget (der hvor vi startede) var der et tempel - eller det vil sige 67 ulidelige trappetrin (kom nu, Kinesere, det er en ommer) oppe! Frank sagde til mig "Hvis du går op til templet og beder 90 gange, så er du garanteret 3 børn!" Alle kiggede på os og småfniste, og endnu en gang vidste jeg, at Frank ville drille mig. Jeg svarede ham dog, at jeg kun ville have 2 børn, 2 små pigebørn. Og så grinede alle. "Så er det kun 81 gange, du skal bede," sagde Frank og begyndte at trække mig i armen hen til trapperne. Jeg besluttede mig for, at han endnu en gang ikke skulle "vinde", så 67 trappetrin og 81 bønner, here I come!! Vi gik op, jeg bad 81 gange, og Frank så overrasket, men glad ud. Han bad os et par gange, og vi tændte begge to 3 røgelsespinde hver. Efter dette følte jeg mig lidt underlig tilpas. Min personlige religion var blevet skubbet til, og jeg ved ikke, om jeg blev mere religiøs af dette, men at sidde med knæene på en pude og vugge 81 gange frem og tilbage var et eller andet specielt, og det gik vidst op for mig, hvor skønt det er i Kina. Hvor meget jeg lærer, og hvor heldig jeg er! Jeg følte mig i hvert fald forandret - religion eller ej.
Vi tog hen til vores lille "hotel" (nærmere et vandrehjem), spiste noget aftensmad og så var der KTV om aften. Jeg ved ikke, hvorfor kineserne er så glade for karaoke, men jeg haaaader det! Jeg kan godt lide at synge, og jeg fik da også meget ros, men hvorfor føler man en trang til at stille sig op foran et TV og synge en sang, som man enten kun kan teksten til, men ikke tonerne, eller kun kan tonerne til, men ikke teksten?! Jeg kan slet ikke forstå det!! Så jeg gik i seng meget tidlig, og jeg fik da endelig sovet igennem: 9 timer!! Ja tak!!
Dagen efter gik vi rundt i den lille landsby-agtige del af Ya'an. Der var udendørsmotoriske udfordringer, som balancegang og ringe, hvor man skal løfte sig selv frem til næste næste ring - altsammen over vand!! Det skal jo være spændende, ikke? Hehe. Vi skulle også krydse en flod ved at gå over en ret så glat stenbro. Og selvfølgelig skulle de have et gruppebillede!! Kineserne er værre end japanerne med de kameraer!! Den lille by var så smuk. Den ligner fuldstændig som man forestiller sig gamle byer i Kina - eller i hvert fald vad jeg forestillede mig. Jeg følte, det ville være at udstille dem, hvis jeg tog billeder der, så det lod jeg være med desværre. Jeg købte nogle smykker til venner og mig selv, som så ret kinesiske ud. Ja, jeg købte nok ret mange ting, og de andre syntes, jeg brugte alt for mange penge der, men jeg synes selv, at jeg ville bruge penge på sådanne ting, som er unikt for mig, istedet for at købe en trøje eller et eller andet typisk vestligt! Så de måtte jo mene, hvad de ville, men jeg var sådan set ligeglad. Til frokost gik vi til en lille gaderestaurant, hvor vi fik noget, der lignede suppe; for det første var retten kold, og for det andet var den så spicy, at hele området fra lige under næsen til hagen og i en cirkel rundt der brændte, som var der ild i mig lige under huden! Og min pande skulle da også lige være med på den leg. Det gjorde simpelthen ondt at spise den ret, og for første gang nogensinde opgav jeg at spise denne ret, fordi den var for krydret!! Det var helt utroligt!! Smagsmæssigt smagte den ikke af meget, men derimod var den da lige lovlig stærk - puuuh!!
Efter et par timers gang rundt i byen tog vi hjem - alle godt møre - og ingen underholdning på vejen hjem. Nå ja, det fortalte jeg ikke... På vej til bjerget på første dagen avde vi underholdning i bussen - leveret af OS!! Vi skulle stille os op og fortælle jokes eller synge, og jeg ønskede det virkelig ikke!! Det er da en mærkelig ting, men det er kinesernes måde at rejse på...
Jeg har meget mere at fortælle, men jeg tror ikke, der kan være plads til særlig meget mere i dette indlæg. Jeg vælger derfor at sige slut for nu, men inden for de næste par dage vil jeg skrive anden del, for jeg har rigtig meget at fortælle :) Jeg har ferie lige nu (National Holiday, yay!), så det bliver nok her inden mandag! Indtil da...
Kys, kram og kærlighed fra Kina <3
- comments