Nu har jeg efterhånden fundet mig en god gruppe danskere at være sammen med, og så er det jo kun naturligt at vi skal ud og opleve nattelivet. En af drengene er halv filippiner og er tidligere praktikant i samme virksomhed som jeg er ved nu, og når man er halv et eller andet, så har man meget let ved at få tilbudt forskellige model jobs her på filippinerne. Så han har haft nogle forskellige model jobs, og bliver derfor inviteret til alle mulige arrangemen...

Nu har min elskede mormor taget fat i mig fordi hun synes at det er for dårligt at jeg ikke opdaterer min blog lidt oftere, så her kommer der en lille en af slagsenJ Jeg må indrømme at det er lidt underligt at bo her i Manila, for selvom jeg har en helt almindelig hverdag med arbejde fra 9-17, føler jeg mig mest af alt som en turist. Inden jeg tog af sted, var jeg blevet advaret om den popularitet jeg ville opleve udelukkende fordi jeg er hvid. Det virker h...

Da jeg kommer hen på kontoret mandag morgen kl. 9 bliver jeg introduceret for den anden praktikant, Shannon. Hun er født og opvokset i København, men har filippinske rødder og kan derfor begå sig på filippinsk. Derudover blev jeg introduceret for den danske chef, som lige var kommet tilbage fra ferie i Danmark, samt en tidligere dansk praktikant der nu har startet eget firma i filippinerne og til dagligt sidder på samme kontor som mig. Samtidig fik jeg sag...

Inden jeg begyndte min rejse til Manila var jeg blevet advaret om varmen, men i den grad også om den vilde monsunsæson, som jeg selvfølgelig skulle starte ud med. Det første døgns tid havde jeg ikke som sådan oplevet noget regn så jeg havde egentlig sagt til mig selv at det nok ikke var så galt, det er jo heller ikke ligefrem fordi jeg ikke er vant til regn. I Danmark har vi jo nærmest kun to former for vejr: sne eller regn. Da det blev torsdag begyndte ...

Min rejse til Filippinerne startede i Aalborg lufthavn, hvor min erfaring fra mit sidste udlandsophold på ingen måde kunne hjælpe mig igennem den tårevældede afsked med både familie og kæreste. Jeg må nok erkende at det aldrig bliver let at sige farvel til dem man holder af, men det er vel også kun godt! Da vi endelig fik lov til at boarde flyet, var 80% tyrkere og lad os sige at de i hvert fald ikke var stille. Men til trods for de larmende tyrkere, var...