Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har min elskede mormor taget fat i mig fordi hun synes at det er for dårligt at jeg ikke opdaterer min blog lidt oftere, så her kommer der en lille en af slagsenJ
Jeg må indrømme at det er lidt underligt at bo her i Manila, for selvom jeg har en helt almindelig hverdag med arbejde fra 9-17, føler jeg mig mest af alt som en turist. Inden jeg tog af sted, var jeg blevet advaret om den popularitet jeg ville opleve udelukkende fordi jeg er hvid. Det virker helt skørt at ens hudfarve afgør den måde man bliver behandlet på (eller sådan har det jo altid været, men mere i forhold til undertrykkelse, desværre). Jeg synes det er mærkeligt at alle vagter og ansatte hilser på mig, med deres forfærdelige 'Hi Ma'am' når Shannon og Anna (to danske piger med filippinsk baggrund) ikke får samme opmærksomhed. Og ikke nok med at folk altid hilser, folk stirrer også afsindigt meget, og jeg tager mig selv i flere gange at tænke 'har jeg noget i ansigtet', 'har jeg fået noget på trøjen'. Jeg føler mig til tider som en attraktion i en storby eller et sjældent dyr i zoologisk have, jeg bliver desværre bare ikke fodret..
Jeg kan ikke altid gennemskue min stigende popularitet: synes folk, og med folk mener jeg mænd, at jeg er interessant fordi de rent faktisk synes at jeg er pæn eller fordi de synes at min hudfarve er pæn? I mit lejlighedskompleks er der en vagt, som selvfølgelig altid bemander den dør jeg benytter der giver mig et kompliment hver evig eneste gang jeg går ind og ud af bygningen. Det er uanset om jeg har en dårlig hår dag eller om det er laundry day, han siger altid at jeg er smuk. Det er yderst pinligt, og jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal sige til ham, så jeg kan konstatere, at jeg i høj grad har fået gjort brug af mit nervøse grin.
Men jeg foretager mig trods alt andet end at blive lagt an på, og meget af tiden bruger jeg sammen med Shannon i diverse shopping centre (bare rolig mor, jeg bruger ikke hele min opsparing på shopping, næsten ikke…). En populær aktivitet herovre er spillearkader, som jeg må indrømme at jeg er lidt træt af at vi ikke har dem i Danmark. Det er overraskende sjovt at finde ud af hvem af os tøser der kan få flest basket bolde i kurven på et minut eller hvem der har de hurtigste reflekser. Derudover går vi meget i biografen, for i modsætning til derhjemme, koster det omkring 30-40 kr. at se en film, og de udkommer oven i købet hurtigere end i Danmark, win-win. Her i går var Shannon og jeg i 3D/4D biograf, hvor selve filmen blev vist i 3D og så var der de såkaldte 4D effekter, hvor sæderne bevæger sig samtidig med at vi får pustet vind i hovedet og bliver kildet på benene. Nu er det ikke fordi jeg ikke har oplevet 4D før, men det har været en kort film i en forlystelsespark, og noget helt andet end det her. Det må jeg indrømme var en ret fed oplevelse. Og så hygger jeg mig selvfølgelig også ved poolen når vejret er til detJ
Når vi nu befinder os i shopping centre, er det jo oplagt at vi spiser ude, og det har vi i høj grad gjort brug af. Men det bedste vi har fået at spise, var en kæmpemæssig buffet med mad fra 3-4 forskellige verdensdele. Buffeten havde et kæmpe udvalg af forskellig mad inklusiv sushi, og derudover var der den vildeste dessertbuffet med både lagkager, muffins, småkager, is, pandekager, chokoladefontæne og alle mulige andre desserter, det var jo paradis. Der var selvfølgelig gratis drikkevarer med, så dem bestilte man bare hos tjeneren (og udvalget var enormt). Hele herligheden kostede omkring 800 pesos, som svarer til lidt over kr. 100. Så allerede nu kan jeg afsløre at det står på menuen når jeg får gæster i løbet af efteråretJ.
For at vi kommer lidt rundt, har jeg aftalt nogle små ture hen over nogle weekender sammen med Shannon og Anna, hvor vi rejser til et andet område af Filippinerne hvor der er forskellige aktiviteter vi kan hygge os med, så som hiking, scuba diving og selvfølgelig solbadning på stranden. Men det jeg glæder mig rigtig meget til, er den tur vi har planlagt her i september, hvor jeg skal af sted med Shannon og Pauline, som er kæreste med en af fyrene fra arbejde. Pauline har sin egen virksomhed, hvor hun køber sko og sneakers i USA og Hong Kong hvor de er billige og så sælger hun dem her på Filippinerne. Det vil sige at hun ofte er på forretningsture for at købe de sko som folk bestiller hos hende, og da hun havde fortalt at hun snart skulle til Hong Kong, spurgte hun straks om vi havde lyst til at tage med hende. Jeg må indrømme at det var en meget simpel beslutning, så jeg tager lige på en tøsetur til Hong Kong i 5 dage, jubiiJ.
Det var vist det jeg havde at fortælle i denne omgang, men jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at opdatere jer lidt oftere. Det har jeg jo lovet min mormorJ.
- comments