Profile
Blog
Photos
Videos
Som jeg har skrevet tidligere, så er det virkelig dejligt at få udvidet sit netværk herovre, det gør det hele lidt sjovereJ. I starten af ugen fortalte Dennis om et mad arrangement som ville løbe over 16 uger, som i bund og grund går ud på at opleve en masse mad med forskellig kulturel oprindelse. Arrangementet var stablet på benene i forbindelse med Cruising magazine og Zomato, som er en app/webside der anmelder mad på blandt andet Filippinerne så man altid er garanteret lækker mad. Dennis bliver løbende inviteret til disse mad events gennem en kontakt han fik da han selv var i praktik herovre. Men da han selv var forhindret i at deltage en af aftnerne spurgte han om Shannon og jeg var interesseret i at deltage i stedet for. Han havde også spurgt en der hedder Karina, som lige er begyndt at arbejde for Arla herovre, om hun ville med. Hvordan kan man sige nej til en invitation til et mad event hvor man får gratis madJ ?
Da det endelig bliver torsdag, dagen for arrangementet, kan jeg godt se at det bliver lidt mere besværligt at komme hen til arrangementet end jeg havde regnet med. Der havde nemlig stået ned i stænger det meste af eftermiddagen, hvilket resulterede i at jeg løb hjem fra arbejde i bare tæer med opsmøgede bukser, da vandet stod mig til langt over anklerne. Det var selvfølgelig ikke holdt op med at regne, og når det regner herovre, er trafikken værre end den ellers er, hvilket man egentlig skulle tro var umuligt. Så tanken om at skulle finde en ledig taxi og derefter begive sig ud i en ualmindelig lang kø var ikke just tiltalende. Derfor valgte jeg at trodse regnen og gå derhen med min fine lilla paraply i hånden, det var slet ikke så slemt selvom mine sko blev en smule våde.
Da jeg endelig kom hen til Greenbelt, som er et stormagasin et kvarters gang fra min lejlighed, galt det om at finde restauranten hvilket er lettere sagt end gjort. Det skal lige siges at en meget rig familie, med efternavnet Ayala, ejer de fleste centre, så mange af centrene er placeret i forlængelse af hinanden så det bliver et megamall. Det megamall der ligger sammen med Greenbelt består af: Glorietta 1-4/5, Greenbelt 1-5, the Link, SM og Landmark - så med min stedsans eller mangel på samme kan det altså godt være svært at finde rundt, for alle centrene er forbundet med gangbroer og lignende, det er jo en helt forhindringsbane. Nå, da jeg endelig finder restauranten er jeg den første der er kommet, men støder heldigvis hurtig på Ian, Dennis' kontakt, som jeg får snakket lidt med inden Shannon og Karina kommer. Da de to andre kommer, bliver vi placeret i en bås, bliver spurgt hvad vi kunne tænke os at drikke og derefter kommer den ene ret efter den anden flyvendeJ.
Først får vi serveret en hummersalat, der efter min smag havde en lidt for skrap dressing, men udover det var den egentlig meget god. Derefter får vi de møreste sparreribs der decideret gled af benene, det smagte sindssygt godt. Før vi når at blive færdig med vores hovedret, eller hvad vi troede var hovedretten, dukker der et kæmpe fad med rejer i marinade op. Fadet var til deling, og af god grund, for der var nærmest rejer nok til at føde en helt familie, men hold op hvor var de lækreJ. På daværende tidspunkt var vi tydeligvis lidt bagefter madplanen, så inden vi får set os om kommer desserten. Den består af en shortcake med jordbærcreme og is, den var bestemt heller ikke helt tosset. Og det hele blev selvfølgelig akkompagneret af en lækker jordbær/banan smoothie.
Da arrangementet var ved at være færdig fik vi snakket en del med arrangørerne, som sagde at vi endelig skulle komme til de efterfølgende arrangementer, så det vil rent faktisk sige at der for mit vedkommende er gratis mad hver torsdag de næste 10 uger, mums:D!
- comments