Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Jeg vil lige på forhånd advare om et meget langt indlæg (Ligesom alle de andre). Vi oplever noget nyt hver dag, så der er en masse at fortælle. Derfor har jeg prøvet på sortere i det, jeg vil fortælle :) Resten må I høre, når jeg er tilbage i DK.
I fortællingen om vores roadtrip er vi klar til at forlade Franz Josef. Vi skulle til Wanaka. Vejret var overskyet, det regnede og ja..ikke noget at prale af. Derfor var det ingen overraskelse, at vi kun kunne skimte Fox glacieren.
Heldigvis klarede vejret op, da vi nærmede os Wanaka, så vi havde en rigtig flot udsigt over Lake Hawea og Lake Wanaka. :)
I Wanaka måtte vi have hjælp af det lokale "I sight" (informationscenter) før vi kunne finde overnatning i Wanaka. Stort set alt var allerede "fully booked". Men vi fik heldigvis en dejlig seng at sove i. De hjalp os også med overnatning til Queenstown, så det var dejligt. :)
Dagen efter tog vi i Puzzle World. Her købte vi adgang til "The illusions rooms", som er nogle rum, hvor ens hjerne bliver snydt. Hvem vidste f.eks at vand kan flyde op af bakke? Derudover var der også et rum, hvor man kun kunne stå oprejst i den ene halvdel, mens man var for høj i den anden. Stedet er et besøg værd, og jeg vender nok tilbage igen, når jeg næste gang er på Nz. :)
Vi landede i Queenstown om eftermiddagen, hvor vi fandt vores hostel på toppen af en ret stejl bakke, men det gav kun lidt ekstra motion til os. :) Vi havde booket 4 nætter, hvilket viste sig at være en god idé. Første dag bød nemlig på skyer, regn og SNE på bjergtoppene. Lidt vildt at få sne om sommeren. :p Vi brugte dagen på sightseeing i byen. Dagen efter var det gode vejr tilbage. Vi kørte ud til Kawarau Bridge, hvorfra Melle skulle lave et bungy-jump. Hun endte med at gøre det 2 gange, da hun syntes det var fedt. :) Jeg havde ikke lyst til at springe ud fra en bro med hovedet først, så jeg havde i stedet booket en tid til paragliding samme eftermiddag. :) Det var super fedt, og fik også lov til at styre faldskærmen på et tidspunkt. Den professionelle mente, at min tur var den fedeste han havde haft den dag ud af 6 "flyvninger", da jeg gerne ville have det så vildt som muligt :p Paragliding var virkelig fedt, og vil gerne prøve det igen. Hvis bare man var millionær ind i mellem :p
Den sidste hele dag i Queenstown ville vi prøve Nivi's Swing, som er verdens største gynge, som både inkluderer frit fald og en gyngetur over Nivi's river. :) Melle og jeg gjorde det sammen, hvilket gjorde turen sjovere og mere hyggelig. Jeg havde dog forventet lidt mere af den. Men sådan er det nogle gange, når man har glædet sig i lang tid.
Fra Queenstown kørte vi til Manapouri, som skulle være vores base i 2 nætter, da vi ville på en dagstur ud til Milford Sound. Vi havde købt et 2 timers Cruise og vejret var med os. Det var virkelig flot, men det er meget af naturen hernede, så det er svært ikke at sammenligne det med andre steder, vi har set. På grund af det gode vejr virkede "Mirror Lakes" også. De spejlede himlen og bjergene, så spejlingen næsten var flottere end virkeligheden. :)
Den 11. Februar kørte vi til Invercargill, hvor vi også kørte til Bluff, som er det sydligste punkt på sydøen. :) Her sov vi på et 10 mands værelse, hvor knirkende senge, folk der snorker, mange forskellige alarmer på hvert sit tidspunkt om morgenen og en masse andre ting ikke giver den bedste nattesøvn. Men så har vi også prøvet det. :)
Dagen efter skulle vi til Dunedin. Her fik vi set solopgang, besteget verdens stejleste gade (Baldwin street) og besøgt chokolade fabrikken Cadbury. Her fik vi dog oplevet, at det var Fredag den 13. Da brandalarmen lige pludselig gik i gang. De guidede ture blev indstillet, men lige da vi havde fået refunderet vores billetter, startede de de guidede ture igen, og vi fik en tid kl. 13. Dette betød dog også, at vi først landede ved min aupairfamilie 20.15 efter en godt 4 timer lang køretur. Selvom jeg kun var aupair hos dem i 2 uger i september, så havde vi fået lov at overnatte 2 nætter hos dem gratis. Det var dejligt at se dem igen, og tror også godt, at børnene kunne genkende mig. Jeg har dog ikke fortrudt, at jeg stoppede som aupair så tidligt. Jeg fulgte mit hjerte, og det var den rigtige beslutning for mig. :) I området omkring min aupairfamilie finder man også Lake Pukaki, som er et af mine yndlings steder her på Nz. Selvom jeg efterhånden har set den mange gange, ser den altid anderledes ud. Det er virkelig et besøg værd. :)
I morgen drager vi mod Christchurch, hvor vi skal overnatte hos Auntie Jan. (Min tantes tante). På turen derhen kommer vi også forbi Lake Tekapo. Jeg glæder mig til et gensyn med endnu et smukt sted. :)
Tak til jer, der tog sig tiden til at læse om mine oplevelser. Jeg elsker at være ude at rejse, og jeg prøver at nyde hver dag. Næste gang i hører fra mig bliver, når jeg er hjemme i Motueka et smut. Melle og jeg har godt en uge tilbage af vores roadtrip. Derefter har vi en uge i Motueka, og den 3. Marts tager vi så flyveren til Auckland sammen. Jeg rejser nemlig en uge til Australien.Jeg har fået billetter til samme fly som Melle fra Nelson til Auckland og fra Auckland til Melbourne. Derefter fortsætter hun mod DK, mens jeg bliver i Australien til den 9. Marts, hvor jeg flyver hjem til Motueka og starter på arbejde. På min tur skal jeg opleve Melbourne, Canberra og Sydney. Det må i høre mere om senere :) Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt lige nu :)
Jeg håber I passer godt på jer selv og hinanden. Vi ses snart :)
Knus Hanne
- comments
Linda Sikke en smøre......godt I hygger jer......og flot af familien som de tog imod jer
Jete Dejlig læsning Hanne. Knus fra farfar og farmor
Hanne Skovgård Nielsen Hej..kan du rumme alt det du oplever? super spændende... Pas godt på dig selv og fortsat god tur... Knus Hanne N.