Profile
Blog
Photos
Videos
01-03-2010
Søndag blev bare en driverdag med mere regnvejr. Jeg havde en fin ACcaDaCca koncert men var noget træt søndag dag jeg havde siddet i Brisbane lufthavn fra ca midnat da koncerten var slut til flyet gik søndag kl. 1330. Jeg fik da sovet lidt, men det var ikke for meget!
Idag er vi så kørt fra Whitsunday kysten og ca 300 km længere nordpå til Townsville. Vi har fundet os lidt overnatning i en hytte på en campingplads som vi jo efterhånden kan sige vi plejer at gøre.
På vej hertil var vi forbi en lille dyrepark ved navn Billabong Sanctuary. Det er sådan en hands on park hvor man kan fodre røre og holde nogen af dyrene. Heidi fik opfyldt et stort ønske om at holde en koala. Desværre er der en regel i Australien der siger man skal være min. 150 cm for at holde en Koala så drengene måtte ikke holde en. Reglen hænger sammen med at de jo lever i træer sådan nogen og derfor ikke må stresses ved at være for nær jorden! Vi fik heldigvis revence. Efter krokodille showet med de store diller kunne man få lov at holde en lille dille og en python slange. -Og det var bestemt noget Gustav skulle uden nogen som helst betænkning. Han er ikke bange for slanger! Fin dag uden regn og vi håber imorgen bliver lige sådan. De har godt nok lovet thunderstorm, men det gør de nu så tit her.
- comments