Profile
Blog
Photos
Videos
03-03-2010
Så fandt vi lidt overnatning i Kirrimine Beach. Det er en lille by på landevejen mellem Townsville og Cairns, tættest på Cairns. Det er nok et sted man kun kommer til hvis man ikke gider køre mere og man lige tilfældigvis ved, at der er en campingplads.
Da vi forlod Townsville idag satte vi kursen direkte mod et lille vandfald som ligger ca. 50 km inde i landet fra byen Ingham. Wallaman Falls har et fald på ca. 300 m. Det er jo regntid her og derfor havde vi da også forventninger til, at det ville være et flot syn. -Og det var det. Vejret var fantastisk med sol på bunden af vandfaldet så der blev dannet en regnbue. Virkelig imponerende. Der var en gangsti / klatresti ned til bunden af vandfaldet, men den så desværre for krævende ud til at trække drengene med ned af.Turen op til vandfaldet var rigtig flot ad en lille bjergvej gennem regnskoven. Der var ca.30 km i bjergene og 15 af dem på grusvej, så vi tog os god tid og nød turen. Vi havde håbet at møde en af Australiens lidt specielle fugle, Cassowarien, som er en lidt strudse / dinosauragtig fugl der kan blive op til 1,8m høj. Desværre så vi kun skilte der sagde at vi skulle passe på dem. Vi så dog andre større dyr der gik over vejen et stykke foran bilen. Der var en eller anden ubestemt form for gris eller vildsvin oppe i bjergene. Vi fik et par billeder hvor man kan skimte den et par meter inde i regnskoven. Neden for bjerget var der lidt køer på vejen, men det er jo knap så eksotisk som en Cassowari.
Vi er ret tæt på Cairns nu og har stadig god tid inden vi skal flyve hjem, så imorgen drejer vi lidt ind gennem landet hvor vi regner med at se lidt flere vandfald og søer. Der er jo ikke så meget ved havet når man ikke kan bade i det.
Vi har set en del skilte med advarsler om krokodiller ved forskellige floder og søer idag. Jeg(sofus) var nu alligevel blevet så varm at jeg blev nød til at tage en lille svømmetur i en kølig flod. Det var en herlig svalende tur..
- comments