Profile
Blog
Photos
Videos
02-03-2010
Laust plejer at kigge ud for at se om det stadig er mørkt, er det ikke det siger han: se mor det er ikke mørkt mere, så vi kan godt stå op. I morges kiggede vi andre også ud, vi skulle se om det ville blive regn, så vi kunne vurdere om vi skulle blive en dag mere, eller om vi skulle køre videre. Vi havde aftalt at tage til Magnetic Island hvis vejret ikke så dårligt ud. Det var ikke regn og skyerne så ikke sorte og tunge ud, så Sofus gik i receptionen for at booke endnu en nat. Overnatning til i aften var sikret og tasken blev pakket til en sejltur til Magnetic Island. Sejlturen derover var lidt urolig selvom havet var forholdsvis stille. På øen købte vi en endags billet til busserne. Chaufføren lavede lidt sjov og mente vi skulle betale dyrt for drengene, men at Sofus og jeg så til gengæld ikke skulle betale. Prisen var dog halv pris af hvad vi havde fået oplyst i Townsville. Vi startede med at køre 7-8 km til Horseshoe Bay. Det er uden for deres højsæson, så der skete intet udover at der var gang i noget vejarbejde.
Drengene fandt en legeplads, og Sofus kiggede lidt på hvilke muligheder der var på øen. Det blev besluttet at vi skulle tage halvvejs tilbage til Arcadia Beach til restaurant Banisters @ (at) Arcadia. Vi tog bussen tilbage, og stod af ved stranden. Derfra skulle vi lige gå lidt til restauranten. Gustav blev lidt træt i sin fod, han har fået et stik den anden dag, så hans ene ankel er lidt tyk. Da vi nåede restauranten viste det sig, at der var et busstop lige udenfor døren, så vi havde slet ikke behøvet at skulle gå. Planen var at vi efter frokosten skulle køre lidt nordpå igen, for at gå en tur op til et gammelt fort, denne plan blev ændret pga. Gustavs fod. Vi tog bussen tilbage, selvom Laust og jeg (Heidi) stod i den forkerte side af vejen, da vi skulle stoppe bussen. (Busserne kører jo også i venstre side af vejen) Sofus fik ikke sin hat med i farten. Tiden blev lidt presset fordi Sofus spurgte drengene om de skulle have mere fisk efter vi havde spist det vi i første omgang havde bestilt. Ja tak far, jeg vil gerne have flere blæksprutter, muslinger og rejer lød det fra Gustav. Vi bestilte lidt mere, men tiden blev så bare lidt presset. Laust og jeg stod ude ved vejen da bussen kom, og vi råbte til Sofus og Gustav at de skulle komme nu. Hurtigt kom vi med bussen uden Sofus´ hat. Max. 5 min senere var vi ved færgen, og jeg foreslog Sofus at han kunne gå tilbage efter hatten, og tage den næste bus til havnen. Han mente ikke vi skulle hente en hat, der alligevel var lidt for lille! Vi kom med færgen 15 min senere og kom tilbage til Townsville. Her gik vi en lille tur på "The Strand" for at finde en legeplads, som skulle være speciel pga. at der skulle komme vand ud over den flere steder. Det var bare så uheldigt at der ikke kommer vand tirsdag og onsdag. Drengene legede alligevel og Sofus gik tilbage efter bilen. På vejen hjem kørte vi ud til enden af "The Strand" for at kigge på en pool. Det var en stor udendørs pool med saltvand. Sofus kørte ud for at handle imens drengene og jeg hyggede os ved poolen. Det var dog lidt plumret vand, så Gustav dykkede ned og ramte bunden, så han slog sin læbe. Da Sofus kom tilbage kørte vi tilbage til campingpladsen hvor drengene og jeg blev sat af ved poolen der, og vi fik en lille tur i noget vand hvor vi godt kunne se vores fødder. Sofus lavede mad. Her i vores hytte kan vi kigge lige ud i noget græs/krat, og i morges kunne vi se en kænguru stå derude i lang tid. Om aftenene er der frøer og firben udvendig på vinduerne.
- comments