Profile
Blog
Photos
Videos
27-02-2010
Lørdag er markedsdag i Airlie Beach, men i regnvejr er der ikke mange boder. Det blev kun til at Gustav og mig (Heidi) lige hurtigt gik forbi boderne, som primært solgte frugt og grønt. Vi købte en flaske rødvin af et sødt ægtepar, der bare lige havde en bod i bagagerummet af deres bil. Så må vi håbe at den smager godt. Vi handlede ind i supermarkedet. Sofus og drengene tog en hurtig tur i poolen inden frokost. Gustav ville gerne op da vandet ikke længere er specielt varmt efter 1½ dags regnvejr, og det begyndte da også at regne for vildt inden de nåede tilbage til hytten. Efter frokost blev der leget lidt og lagt et par kabaler. Kl. 13 skulle vi afsted mod lufthavnen med Sofus. På vejen fik vi virkelig set at der er kommet meget vand. Mange marker er delvis oversvømmet og et enkelt sted var der vand på vejen. Jeg (Heidi) håber ikke det bliver ved med at regne, hvis der så kommer mere vand på vejen til vi skal hente Sofus i morgen. På vejen ud imod lufthavnen stod der flere kænguruer i vejkanten. Det første vi så til lufthavnen var en landingsbane med hegn omkring og et skilt hvor der stod gate 7. Der stod nogle enkelte små fly, det var absolut ikke verdens største lufthavn. Vi kunne ikke finde en p-plads, da jeg ikke mente vi skulle køre gennem en masse mudder. Så vi satte Sofus af, og håbede på det bedste. Vi har modtaget en sms, at alt var ok. På vej tilbage forsøgte vi at tage billeder af kænguruerne, men kameraet er igen mærkeligt.
Vi har spist dejlig lasagne til aftensmad, som Sofus havde sørget for var klar til os. Drengene har været søde, leget og hygget. De ligger begge i den store seng og venter på at deres mor skal ligge ved siden af dem. Sofus har sendt en sms at han sidder på bagerste række med udsigt til hele stadion. Så vi håber han må få en god koncert med AC/DC.
- comments